Category Archives: Uncategorized

Masser af nedture, opgivet et par gange og få opture

Efter mit marathon på Furteventura og vores ferie, gik jeg fuldstændig i stå og meldte mig faktisk også ind i modstandsbevægelsen for stramme træningsprogrammer og sundt mad. Det hang mig pludselig lang ud af halsen. Det var ikke sjovt mere, det blev en sur pligt og jeg følte overhovedet ikke at jeg slog til eller havde nogen som helst mulighed for at slå til fremadrettet.

Skader
For at det ikke skal være løgn begyndte jeg også at få små skader hist og pist. Jeg løb en stille og rolig tur i Ilulissat på et af mine tjenesterejser deroppe i oktober. På min løbetur gled jeg helt uskyldigt og bum, så var min ankel forstuvet???? Nå, så må jeg jo finde på noget andet og tog op i hallen dagen efter for at styrketræne i stedet 🙂 Mens jeg lavede deadlift, så lavede jeg en åndsvag forkert bevægelse og BUM, så sagde det knæk i ryggen 🙁 Så hev jeg stikket ud! Jeg valgte at lade vær med at træne i over en uge. (Det er lang tid for mig).

Siden sidst har jeg været ude at rejse rigtig meget. Jeg har været i Ilulissat i en uges tid, været i DK i en uge og igen afsted til DK her for en uges tid siden. Det trækker tænder ud og suger træningesrutinen og at spise sundt ud af mig. Jeg var ellers klar på at have en holdning som sagde, “jeg kan træne uanset hvor jeg er , bare jeg har mine løbesko med”. Men no no, ikke hvis jeg bliver skadet, arbejder til langt ud på aftenen, har jetlag, ikke har tid til at planlægge min kost og kommer i restauranter hvor det er umuligt at sige nej tak. Så går det galt.

IMG_3883
Uuuhm Sticks’nSushi

Jeg er en regnorm!
Det har været meget deprimerende at have en rygrad som en regnorm. Jeg besluttede mig hver søndag aften, at mandag morgen skulle det være. Der skulle jeg vende tilbage til PALÆO 2.0, droppe alt sukker, alt hvidt (kartofler, ris, pasta og brød), følge mit træningsprogram og bare være i balance på alle planer. Men sjovt nok, så kom der alt i vejen for at jeg kunne følge mine planer; så var jeg for træt, for udmattet, fortjente at give slip og slappe af, vejret var absolut også skyld i meget, al den rejseri, arbejdet og nogen gange kunne jeg falde i “det er andres skyld”. Men mest af alt havde jeg  hele tiden følelsen af nederlag, specielt skuffet over min manglende selvdisciplin, ØV. Og det genkender jeg også hvad ang. svømningen.

Orm
Mette – når det handler om mad og svømning. Den er nu egentlig meget sød 🙂

Svømning
Svømningen har jeg næsten ikke lyst til at skrive om. Men så alligevel 🙂 Jeg har været nede og svømme 5 gange siden oktober, ha hah haa (med tick’s). På de 5 gange følte jeg faktisk at jeg rykkede mig en smule. Den første gang svømmede jeg 1000 m. brystsvømning, yaaaay. Det var sagsusme en sejr, også selv om at der var masser af pauser undervejs 🙂 Ellers har Pitsi (en af Iron-tøserne) været utrolig sød at hjælpe mig et par gange, især med at vænne mig til at have hovedet under vandet. Mere er det ikke blevet til og det FRUSTRERER mig helt vildt. Igen kommer regnormen op i mig, haj-ja…

Der er f…. lang vej fra hvor jeg er nu, til at skulle svømme 3,8 km. crawl på åben hav.

funny_diving_swimmer_elephant_cartoon_tiles-r7b14fd45557d47258d36384c893ea66d_agtk1_8byvr_324
Det er mig i dag 🙂

Ultraman-swim-en-route-to-a-new-course-record-2010_thumb
Det er der jeg burde være om 9 måneder :/

Hjæææææælp, jeg har så meget brug for et spark bagpå, motivation og gode råd.

Jeg vil jo så gerne ALT ting
Jeg vil så gerne en masse masse ting, men har opdaget, til min store ærgelse, at der bare ikke er timer nok i et døgn til at det kan lade sig gøre. Og me ns jeg skriver det, så kan jeg godt mærke at jeg endnu ikke har eller vil acceptere det. Der er en stemme som siger, “hvis du vil, så kan det også godt lade sig gøre”.

Jeg er startet nyt spændende og fedt job her den 1. August, som kræver mere af min tid, mere energi og kræver noget rejseaktivitet, mere end mine tidligere jobs. Det udfordrer da helt sikkert mit træningsprogram og hvad jeg gerne vil med træningen. Det er 2 store ting i mit liv, som fylder rigtig meget og som allerede snupper tid og energi fra andre områder af mit liv.

Udover de to store ting i livet, arbejde og Ironman, så er der et endnu mere vigtigt omårde for mig, hvor jeg nægter at gå på kompromis eller nedprioritere, og det er mine børn og min mand. Det er meget vigtigt for mig at de ikke bliver svigtet, men stadig fungere og er glade, hvilke kræver stor logistik arbejde til dagligt og en fantastisk mand <3.

Jeg synes at det er hårdt at acceptere at jeg ikke kan alting;
Jeg vil gerne løbe meget mere, jeg vil rigtig gerne meget mere X-fit, blive stærkere, stå på langrend og træne op til GrønlandsMesterskaberne og Arctic Circle Race, jeg vil gerne bruge tid på de alpine ski og liften, jeg vil gerne på skiferie, jeg vil gerne ud og opleve en masse ude i den store vide verden, jeg vil gerne….jeg vil gerne… jeg vil gerne….

IMG_0416    IMG_2146    72908_10151518049478252_1239229566_nIMG_5480     IMG_5155     IMG_0194  

Vægten og julen
Ja, har taget på og vejer nu 73 kg.

Jeg har helt vild svært ved at give slip på sukkeret, brød, kartofler osv. igen. Det er noget giftigt stads som sætter sig som et narkotikum. Jeg blev så inspireret af min dejlige veninde, Tutta, som har fortsat sit PÆLEO efter challengen som hun vandt. Jeg vil også rigtig gerne følge størstedelen af konceptet, men synes at det er svært. Men jeg forsøger; tager en dag ad gangen. 🙂

Og endnu vigtigere, nu hvor julen nærmer sig og alle de søde sager nærmest bliver proppet og tvungent ind i min mund. Det er nu SELVDISCIPLINEN skal forstærkes.

Optur og hjælp
Jeg er back on track med løb, x-fit og spinningen, og det er jeg rigtig glad for. I denne uge har jeg aftalt med min træner at jeg SKAL ned i svømmeren 3 gange, så det gør jeg! Mit løb udenfor stornyder jeg og eeeeelsker at både løbe alene eller med min veninde Marie. Men vejret og omgivelserne lige nu er jo fantastiske, så det motivere heldigvis også (snart skal langrendskiene frem også).

Jeg har døjet lidt med svingende selvværd det sidste stykke tid, dels pga. ovenstående, men også bare en generel brist jeg engang i mellem har. Jeg ved godt at jeg er den eneste der kan gøre noget ved det, så lige straks går jeg i gang med et forløb sammen med en super sej coach. Det bliver spændende og jeg håber at du som læser også vil bemærke nogle små ændringer hist og pist i den nærmeste fremtid 🙂

Min træning i denne uge
For dem som er interesseret og måske vil inspireres bare en smule, så ser min træningsuge sådan her ud:

Mandag: 1 times spinning + X-fit
Tirsdag: X-fit
Onsdag: 1 times spinning + interval 3 x 1000 m. hårdt løb
Torsdag: Svømning + X-fit
Fredag: Svømning
Lørdag: 2 timers spinning og løb
Søndag: Lang løbetur

Jeg vil bare sige rigtig god 1. søndag i advent, det er dejligt at være tilbage og fedt at du læser med igen. Pas på dig og husk at rykke dig bare en smule her i løbet af ugen (måske bare ved at gøre en ny ting 1 gang). Rigitg god uge til dig.

Mange smil

Mette

80 km. terræn i benene – lidt sindsygt, men godt :)

Det har været en fantastisk ferie-uge, uden strenge diæter, stride træningsprogrammer og folk der vil det ene og det andet. Hahha ha ha, som om at jeg synes det er sådan 🙂 NOOOOOT…

Nå, men seriøst har vi sluppet alt hvad der hedder at-holde-sig-til en bestemt diæt, vi har rå-ædt og hver dag med dejlige lækre desserter, uuuhhm. Hvad ang. træningsprogrammer, så har jeg haft frie tøjler og det eeeeeeelsker jeg 🙂 Så giver jeg den gas med alt det jeg virkelig holder af.

Men vigtigst har vi haft total familie samhørighed og nærværd, så tiltrængt og glædeligt. Vi har brugt ugen på at være sammen med min mor og hendes søde veninde Anna, dejlig og masser af <3-tid, LOVE IT.

Forberedelserne til mit marathon her på Fuerteventura
Jeg vil jo gerne dele med jer, hvordan jeg har trænet op til det marathon jeg løb i sidste uge og hvordan jeg har forberedt mig.
Først og fremmest opdagede jeg løbet sidste år, da vi var her på Fuerteventura på ferie og besluttede mig for at det skulle være mit første marathon. Et terræn-løb i den smukkeste Ø, i den smukkeste natur, på vulkan-bjerge og i fantastisk varme og sol.

IMG_3575

Gode fif op til, under og efter terræn-marathonen
Først og fremmest vil jeg virkelig fremhæve det, at have en personlig træner, det er det aller vigtigste, det der virker aller bedst (i hvert fald for sådan en som mig (hvilken en jeg så end er)) og det der har været det bedste for mig. Min personlige træner er Malik Lynge Reiding fra IDpoet, og det har han været i snart 2 år. Til at starte med hyrede jeg ham, fordi jeg gerne ville gennemføre min anden Arctic Circle Race i 2011, og denne gang alle 160 km. Jeg hjar faktisk holdt fast på ham lige siden. Malik sender mig ugentlige træningsprogrmmer og catcher op på mig engang i mellem, og det motivere mig virkelig.

Tjek IDpoet og hvad Malik tilbyder her:
http://idpoet.me
https://www.facebook.com/Idpoet

Mine træningsprogrammer har været varieret; der har været masser af interval-løb, lange løb og andre sjove løb, massevis af spinning, cross-fit og styrketræning. Jeg har trænet næsten hver dag, ikke fordi at jeg skulle, for der skal noget restitution ind over, men fordi at jeg elsker at dyrke sport.

Udover træningen op til, har det naturligvis været vigtigt for mig at få noget sundt kost ind over. Som nogen af jer har fulgt med i, så har det stået på stenalderkost de sidste 4 uger(i hvert fald forsøgt og fået noget godt ud af), og ellers generelt proteinholdigt (masser af kød), grønt (salat og grøntsager) og meget lidt kartofler, pasta, ris osv. Hvad ang. alkohol, rødvin som jeg elsker, så har det ligget på minimum hvad ang. indtagelse. Det har kun været ved vigtige lejligheder.

Søvn er bare også helt vildt vigtigt og det har jeg virkleig også prioriteret, men det har været udfordrrende, nu hvor der også er andre ting i mit liv end sport og sundhed. Jeg har forsøgt at få de obligatoriske 8 timers søvn, men det er ikke gået helt godt.

Dagene op til og under løbet
Til selve løbet havde virkelig brug for konkrete fif og gode råd til mit løb, så jeg havde lidt at holde fast på (læs; så jeg i det mindset havde en smule kontrol 🙂 ) og kunne føle mig en smule klar, når jeg skulle gøre mine ting klar.

Min dejlige veninde Kit og hendes kæreste Jacob, som begge også er træningsgale og har løbet op til flere marathoner, anbefalede mig at spise masser af kød to dage før racen og en masse pasta dagen før. Udover det, skulle jeg drikke overdrevet meget dagen før racen. Det gjorde jeg og det hjalp mig rigtig meget. Tak i dejlige mennesker.

Jeg mødte jo heldigvis min gode ven, Thomas Eltorp ombord på flyet til Danmark. Og hans gode råd var om energigel-indtagning på vejen. Thomas er uddannet fitness-træner, har løbet marathoner og drøner rundt i verdenen barfodet og løber diverser løb, og ved derfor rigtig meget om det her. Hans anbefaling var at tage energigel hver halve time hele vejen og drikke godt. Tak, det var lige præcist og perfekt, det jeg havde brug for på løbet.

Under løbet, udover at tælle skridt og løbe for familier, tænkte jeg også på en der havde sagt til mig “husk at målstregen ikke rokker sig ud af stedet, det står stille og venter på dig”. Kan ikke lige huske hvem det var der sagde det til mig, men mange mange tak.

Wellness-Treatment efter løbet
Min mor var så sød at overraske med Feet-the-Fish :/ Filmen fortæller vidst helt selv, hvordan jeg havde det med det 🙂

(Filmen driller lidt for nogen – tjek senere, hvis det er dig) 🙂

Ferieugen
Nu er ferien for mig endelig for alvor startet og jeg kan slappe af med min dejlige lille familie og min lige så dejlige og søde lille mor, som er kommet her til Furteventura for at holde den ene af vores uges ferie med os 🙂
Ferie for mig betyder masser af tid til familien, sport, mad, oplevelser og sjov, og bonusset på denne paradis ø, er solen og den lækre varme(25-27 graders varme).

IMG_3613

Jeg havde lovet min søn at vi skulle løbe samme mandag, så afsted ned mig, med ømme lårbasser og tæer der gjorde ondt. Vi løb en lille 5 km. halv terræn og halv asfalt og det var faktisk rart at komme i gang igen med benene. Og så nyder jeg jo at min store søn gider at lave noget med mig, selvom han efter løbet sagde at “det var alt for hårdt mor, jeg tror ikke at jeg skal løbe med dig igen”.

Ved frokost tid mandag, havde vi alle fire sat os for at vi skulle prøve noget nyt og sammen. Det blev til Bodytoning på en stor træningsplads ud mod havet. Det var skide sjovt, men også hårdt.

IMG_3404

Senere på eftermiddagen tog vi nordpå i en lejet bil, 1 times kørsel herfra Playitas lå en anden fantastisk by, Corralejo, hvor min mor og hendes søde veninde Anna bor. Byen er meget anderledes Playitas, som er et resort (altså et slags lukket område kun for dem som bor på sportshoteller, lejligheder og villaerne, og hvor der både er supermarkeder, restauranter og alverdens sportsaktivitetsområder). Corralejo til gengæld er en lidt større by, med masser af liv, farver, biler, støj, levende music på hvert gadehjørne, restauranter så langt øjet rækker, tøj- og div- butikker osv. NUAN… Pisse fedt at komme op og opleve det også.

IMG_3551

Vi mødtes med min mor og hendes veninde og fik det lækreste mad I en fantastisk restaurant. Filet mignon og tomatsalat, uuuuhhhmmmm…

IMG_3508

Lige udenfor Corralejo, er der et stort ørken-område. Historien melder på at det er sand der er fløjet fra SAHARA helt herover, KKIIIAAAARRRHH….

IMG_3440

CrossFit nutrition koncept – sussa med den
Først og fremmest er det smadder svært at holde sig til en bestemt diæt, nu hvor man har ferie og at vi er i TAPAS- og lækre IS-land. Så den ligger vi på hold.

En anden ting vi har besluttet os for, er at holde os til PALÆO’en, men vil undersøge 2,0’eren. Cross-fit nutrition konceptet blev lige lovlig avanceret, da man skal veje mad og leve efter et blok system, som med det samme tog motivationen fra mig. Min holdning er at det skal være enkelt og på en eller anden måde sjovt, eller så ud til højre med det.

Min træningsuge efter marathonen
Måske nogen kunne blive inspireret eller få et lille indblik i al den lækre træning jeg hat gang i. Det skal siges at min træner, Malik, har givet mig fri i denne uge, så jeg kan slappe af (for mig er det, du styrer det selv og gør hvad du har lyst til).

IMG_3573
Mandag:      5 km. terrænløb med dejlige Marcus
Tirsdag:       Hviledag
Onsdag:       7 km. terræn- og bjergløb – x-fit om eftermiddagen
Torsdag:      10 km. terrænløb – styrketræning (Personlig record: back-squat med 75 kg.)
Fredag:        10 km. terrænløb – x-fit med manden
Lørdag:         Tennis med ungerne, 7 km. terræn- og bjergløb og x-fit
Søndag:        Hvile- / rejsedag

80 km. terræn i benene, på en uge, hold da op. Jeg er fascineret over hvad kroppen kan klare. Benene, kroppen og humæret er i top. Benene virker glade, med masser af energi og tilfredshed (hvordan det så end ser ud 🙂 ). Nogen vil mene at det er bindegalt, jeg synes at det er fedt og jeg elsker det. Jeg kunne sagtens leve mit liv på den måde; stå op, løbe en lang dejlig natur-tur(langrend om vinteren), spise godt og sundt, træne x-fit eller styrketræne(andre dage et par timers spinning) og fyde mig op med god energi gennem samværet med mennesker der giver god energi.

Hvordan er det gået med mine ugens ti bud?
Jeg har ikke haft nogen i denne uge, tror egentlig bare at jeg havde brug for at give lidt slip.

Det har været en fantastisk uforglemmelig og oplevelsesrig ferie, med masser af udfordringer, sport, mad og familie, iiih hvor dejligt og lækkert <3

 

I F****** did it :)

Her søndag morgen, er jeg øm i mine lår og mine ankler, mine tæer og tårnegle gør ondt fra den lange nedstigning, ellers har jeg det FANTASTISK 🙂

IMG_3361

Racerapport
Jeg stod op kl. 06.00, for at blive frisk og lave god morgenmad til mig selv. Morgenmaden bestod af grovvalsede havregrød med kokos, banan og honning, et stort glas juice og vand.

Så tog jeg mit tøj på og pakkede mine sager sammen og drog hamrende nervøs ned mod receptionen, hvor bussen som skulle køre 42 km. race-deltagerne ud til Ajuy (42 km.’s penge her fra Playitas).

IMG_3377

Bussen kørte kl. 8.10 mod Ajuy, hvor starten af terræn-marathonen ville finde sted. På vejen sidder jeg med mine egen tanker og bliver temmelig nervøs og spændt. Det minder mig helt om Arctic Circle Race startsdagen, hvor jeg er ustyrlig nervøs. Jeg sender en kærlighedserklæring til mine ACR-venner, Evi, Bodil Marie, Merete, Magdaline, Malu, Marie og Frederik, med håb om at de mærker mig og sender mig kærlighed tilbage 🙂

Bussen stopper ude i ingenmandsland og vi bliver sat af.

Jeg står med en hel masse spaniere og er, sammen med en mand fra Frankrig, den eneste udlænding. Alt foregår på spansk, jeg fatter ikke en dyt, men forsøger at aflæse kropssprog osv. Vi er 5 kvindelige deltagere, og de 4 spaniere er virkelig nogle små nipse, ved siden af mig kæmpe-Mette. Det gør mig rigtig nervøs og jeg kan mærke min psyke begynder at spille puds med mig.

De første 10 km. går op ad, op, op, op, op og atter op. Jeg lægger mærke til at jeg overhaler den første kvindelige spanier. Men shit, jeg synes at det er en ekstrem hård start, min puls er på max. arbejde og mine ben føles ekstrem tunge og trætte. Vi når op på toppen af det første bjerg, jeg tænker “YES, det var toppen af det højeste, så kan jeg slappe af”. Men NOT! Bjerget fortsætter sku’ op ad, shiiiiiiiit.  Jeg bliver lidt gal på mig selv over at jeg ikke har trænet på Store Malene og synes ikke at mine squats har givet pote, øv. Kæmper mig op på toppen.

 

Aapastalaaaaaaat
På vej ned, er det bare lykken. Der er en fantastisk sti hele vejen ned og jeg kan give den gas. Udsigten er guddommelig og overvældende. Jeg når lige at få en forelskes-rus over smukheden af denne natur, bjergene, solen og wooow. Lige dette lille øjeblik af forelskelsesrus, snupper lige min koncentration og jeg snupler over nogle små-sten (det skal lige siges at der er lodrette vægge ned på den ene side af mig) og laver en råbende “aaapastalaat” (noget jeg siger, når jeg bliver forskrækket) mens jeg nærmest løber nogle hurtige meter foroverbøjet med hele kroppen og forsøger virkelig at redde mig fra et frygteligt styrt. Jeg får krampe i lægmusklerne under dette stunt, men bliver holdt i trygge hænder af noget der er større end mig. Så jeg slap med forskrækkelsen og bjerget er “aaapastalaat”-energi rigere 🙂

IMG_3378

Jeg får overhalet 3-4 mænd på vej ned ad og bevæger mig ud i en lang dal der er mindst 5-7 km. lang i bagende sol. Flere gange tror jeg at jeg vil få solstik, men holder ud, tager energigel og drikker rigtig meget.

Jeg løber for min familie og venner
Når det blev aller hårdest havde jeg brug for et eller andet der kan distrahere mig og det system jeg fik udviklet på vejen, gik ud på at løbe for mine nærmeste. Jeg talte skridt for mine nærmeste. F.eks. løb jeg 100 skridt for min søn, 100 skridt for min datter, 100 skridt for mine niecer osv. Og ja, det blev til mange mange familiemedlemmer, venner osv. og mange mange 100 skridt der blev talt. Men det hjalp mig rigtig meget 🙂

Da jeg når til Aid station nr. 2, viser det sig at jeg er nået mere end halvvejs, surprise… Mit pulsur var pisse irreterende, de gange jeg stoppede ved drikkeposterne, stoppede den automatisk og forblev stoppet L. Derfor kunne jeg ikke stole på mit ur og troede at jeg havde mange flere kilometer foran mig. Men det gode er at jeg blev positivt overrasket, da jeg fik at vide at jeg havde 16,5 km. hjem og at det fra nu af var ned ad, Yaaaaaaaaaaaay.

Men deres veje ned ad, er opad hjemme hos os, deres 1 km. føles som dobbel-op hos os(ligesom i Sisimiut, når jeg har deltaget til Arctic Circle Race), så det blev hårde 16,5 km. til Las Playitas.

Jeg får overhalet 2 mænd og får øje på en langt foran, som min hjerne beslutter sig for at indhente. Det var ikke mine ben som indhentede ham, men jeg tiltrak det åbenbart, da det var ham som stoppede op og vidst mødte muren. Jeg kom op ved siden af ham 6-7 km. før mål og prøvede at opmuntre ham til at følge mig, men han var “Finido, kaput og finizzzz”, så jeg fortsatte.

4 km. før mål var det min tur, jeg havde simpelthen ikke mere til de sidste små bakker op og gik op af alle små bakker 🙁 . Pludselig indhentede ham Finido-Kaput manden mig og forsøgte at slæbe mig med i mål, men jeg lod ham løbe og luntede i mål selv. Og noget skide sjovt og typisk Mette-ting, så besluttede jeg mig for at filme min entre til målet med min iPhone, filmede publikum der heppede på mig, min lille familie der råbte og mens jeg smilende og stolt løb I mål… Men havde vendt telefonen forkert, så jeg fik filmet min hånd og mit bryst hele vejen, HHAAAHAAAhahhha hhhahhahhhahh hah ha ha ha…

Da jeg kom i mål, kom arrangørens præsident over til mig og overrakte mig en medalje, en BRONZE-medalje, what??? Jeg var blevet nr. 3 hos kvinderne, Yaaaaaaaaay…

IMG_0213
42 syge km., 5 timer og 10 min. og en bronze-madalje, Yes I did it!

Undervejs nåede jeg også at tænke mange tanker, specielt at det var sidste gang at jeg udsatte mig selv for sådanne prøvelser, Ironman Goodbye og alle andre psyko-løb, tassa! Men jeg fik også total forelskelse i alle jer som har støttet mig, opmuntret mig og gjort hvad i kunne for at jeg kunne få et super løb. Total i Oscar-stil;  Min mand Thomas for støtten, opbakningen og madlavningen 🙂 , Anne Pallesgaard/Nuuk Fysioterapi for at være så pissegod en fysioterapeut for mig, Malik Lynge Reiding/IDpoet for at være super coach for mig, Charlotte Kamp Thuesen fik også en kærlig tanke med på vejen for at have solgt mig de fantastiske Inov8 terræn-sko, Lasse Nymand Petersen for at være den næstsejeste Cross-fit trainer (Thomas er nr. 1 🙂 ) og ven for mig, mine dejlige søstre for at støtte mig og tro på mig, mine ACR hjerte-friends for dem de er, for alle jer andre som bare har opmuntret og støttet mig og for jer der ikke troede på jeg kunne, den største tak til jer for den provokation 🙂

Hold da op en uge
Først en fuldstændig skadet og ubrugelig fod, til at kunne løbe 42 km. terræn, hvad skete der lige der? Men en særlig og uforglemmelig dag, fyldt med mange sanselige inputs, tanker og oplevelser.

Min vægt i denne uge: Aner det ikke, har stadig ikke kunne finde en vægt og er også lidt ligeglad.

Slut på 4 ugers PALÆO challengen – start på CrossFit nutrition koncept
Det bedste ved hele challengen, har været at jeg er vænnet af med at drikke kaffe og nu tager noget koffeinfri i ny og næ. En anden ting er absolut, endnu engang at få bevist hvor giftigt hvidt brød, pasta, kartofler og ris er for min krop. Lige så snart at jeg tager lidt af det, så reagere min krop ved at puste sig op, maveflæsken (ad 🙂 ) springer ud og faktisk får det en stor betydning på vægten, UHYGGELIGT. Så kære ven, der læser det her, hvis du har kæmpet med mavedeller og oppustethed, så prøv at droppe hvidt brød, pasta, kartofler og ris i en periode, og se hvad der sker med din krop, det er vildt.

Nu er vi, Thomas og jeg, motiveret og hopper derfor over på CrossFit’s Nutrition konceptet, som vi længe har villet.

Vi tog begge CrossFit level 1 kursus i foråret, hvor Thomas blev certificeret instruktør og er begge rigtig glade for hele CrossFit konceptet, som er en sej livsstil.

Nedenfor kan i få et lille indblik i hvad man må spise og hvad man ikke må spise.

X-fit nutrition

Hvordan er det gået med mine ugens ti bud?

  • Være en god kone

Det synes jeg da at jeg har været. Specielt i går, hvor Thomas forventede at jeg absolut intet overskud ville have, havde jeg faktisk en del til ham <3

  • Lave aftale med svømmeinstruktør

Instruktørerne er tilbage I morgen mandag, fra deres ferier, så der laver jeg aftaler med dem.

  • Være en god mor

Ja da, jeg har givet dem opmærksomhed og tid. Vi har leget og de har givet mig lektioner I dykning i vores egen lille svømmingpool. Også inspirere jeg dem til at dyrke lidt sport.

  • Lege og opleve

Jeg synes at jeg har leget lid tog oplevet rigtig meget. Men det med at lege, skal der meget mere af I næste uge, især for den bitte Milla, som godt kan kede sig.

  • Være en god ven/-inde

Jeg har været en god ven/-inde, fordi at jeg har opdateret mine venner i mit løb og de var de første jeg sms’ede til, da jeg kom i mål 🙂

  • Prøve noget nyt hver dag

Joooh, det har jeg. Enten via mad, prøvelser og naturligvis min marathon

  • Være god ved mig selv

Det er jeg og jeg har virkelig lyttet til mig selv og min krop.

  • Smile

Det gør jeg helt naturligt, specielt måske i dag 🙂

  • Se muligheder

Yes!

  • Overholde aftaler

Det har jeg og vil fortsætte med, både overfor mig selv, men også overfor andre.

Igen tak fordi at du læste det her, del det med dine venner, måske de kan blive inspireret til et eller andet. Og mange tak for jer som virkelig har fulgt med i denne uge og sendt mig beskeder og søde ord med på vejen, det er kæmpe stort for mig.

Nu vil jeg se frem til en uge i familiens skød, min lille bitte dejlige mor lander her i Fuerteventura om en lille times tid, og så skal der feries <3

Fra mørke til lys, til mørke og lys…

Mandag den 23. September:

Man skal gå sølle 500 m. fra vores villa til centrum af Playitas, hvor der både er restauranter, svømmebassiner og træningsfaciliteter. Og hold da op hvor er det uoverskueligt og smertefuldt for mig. Jeg går museskridt og halter som en gal. Hele formiddagen er gået på at forsøge at beherske mig, men lige så snart at jeg er alene er jeg flere gange brudt sammen i hulkende gråd.

Jeg så lyset et splitsekund i dag… Jeg kan jo træne handicap-styrketræning sammen med min mand 🙂 Han blev opereret i knæene for et par måneder siden og det er begrænset hvad han kan træne. Men så møder jeg et af de der fantastiske kæmpe plakater med “Coast2Coast” og målstregen der er ved at blive gjort klar, til løbet på lørdag og dette her lys bliver til dyb og skræmmende mørke.

IMG_3184

Men, jeg tog ned og trænede med Thomas, mens børnene gik amok på en stor vand rutschebane. Jaaah jeg kan lave SQUATS (jeg elskede dem før, men er fuldstændig vild med dem, får næsten tårer i øjnene 🙂 og DEADLIFTS, kan bruge min skulder lidt mere, træne biceps og lave en masse sit-ups.

IMG_3220

Mens jeg glædeligt og smilende er i gang med træningen, kommer en instruktør over til mig og siger at jeg ikke må træne i centeret med klip-klappere. Jeg forsøger med at jeg har skadet min fod og derfor har det behageligst med klip-klappere, men det hjælper ikke og jeg bliver smidt ud 🙁 Uuuufff hvor er jeg sur på den b…. Hele vejen op til vores villa, forbander jeg hende langt væk, stortuder og synes bare at det her super dejlige sted er blevet til et skodsted og jeg vil hjem!

Så hele vejen op til villaen, de sølle 500 meter, vralter og halter jeg afsted, fuldstændig lost og nedtrykt. Tuder hele vejen og folk jeg møder på vejen kigger på mig som om at jeg er fra en eller anden planet eller fejler noget dødeligt.

Jeg har efterladt min mand i fitness centeret halvbekymret og mine børn drøner rundt i den store pool nede i centrum. Jeg er helt alene og der er ingen til at “redde” mig. Så jeg bliver tvunget til selv at kravle op af det hul jeg er røget i. Da jeg kommer ind ad døren, så står mine Nike Free sko og “smiler” til mig. Jeg får lyst til at sparke dem ad h…. til, men tager mig selv i at tage dem op og gå ud ad døren igen. Jeg er sku’ på vej ned til centeret igen??? Nææh nej, jeg vil ikke overgive mig til dårligdommen og tager min stolthed med mig under armen og tager ned og træner færdigt i mine Nike Free. FED OPLEVELSE. Og jubiiii jeg kan træne.

IMG_3226

Aftenen er sjov og hyggeligt, vi tager et slag mini-golf og hard et hylende morsomt med det.

IMG_3154

Tirsdag den 24. September

Godmorgen  fra Fuerteventura

IMG_3177

Det går lidt bedre, jeg halter mindre, men bliver stadig hurtigt træt i foden.

Dagen er gået med at tage bussen ind til den nærmeste by for  at opleve og se den, men også for at spise frokost og handle lidt. Der blev også lidt tid til “Dead women by the pool”.

IMG_3179

Derefter blev der tid til træning i fitness centeret og en times spinning 🙂 Instruktøren fra dagen før kommer og spørg om det går bedre og vi får os en lille hyggelig snak sammen, og det viser sig at hun rent faktisk er et rart menneske 🙂 Og dansker, ha ha ha, mig med gebrokkent dansker-engelsk med rystende tude-stemme dagen før, til nu at være total i overskud, Yes Torrak!

IMG_3225

Og her lige før at vi går til ro, så er status på min fod at det går meget bedre og at mit halteri er aftaget gevaldigt. En af grundende er naturligvis den medicin jeg får, men det er absolut også fordi at det går fremad, jubiii.

Nu vil vi tage op til vores lækre villa igen og spille 500 eller Olsen.

Jeg er super taknemmelig for at i alle har skrevet til mig, sendt mig dejlige, omsorgsfulde og varme ord. Jeg kan virkelig mærke jer alle helt herned til.

Godnat og sov godt derude…

Nej, nej, neeeejjjj… Har netop fået beskeden “dead women at the pool” af lægen :(

At jeg skal være det, de næste to dage og så må vi se hvad det udvikler sig til. Åååh neeeeeeejjj..

Jeg ved ikke lige hvad der er sket med min venstre fod, men den er hel gal. Jeg løb fantastiske 8 x 200 m. all out intervaller i Købehavn i går. Nød dem virkelig, først og fremmest fordi de er fede, gør ondt (på den gode måde), men også fordi at det var i de omgivelser jeg var i.

IMG_3025
Fantastiske omgivelser til løb – Amager Fælled

Da jeg var færdig strækte jeg grundigt ud og gik i bad. Vi skulle ud med Thomas’ kammerat, ud og finde en PALÆO restaurant i København. Da jeg blev færdig og hele familien var klar til at gå ud ad døren, smuttede vi. Og der begyndte de her onde smerter på venstre fod, ydersiden af foden og på et af tå-knoglerne. Jeg kunne pludselig ikke støtte på den og gik og haltede for vildt. Av, av, og attar av. Jeg tog nogle smertestillende da jeg skulle sove og da jeg vågnede håbede jeg på at det bare havde været en ond drøm. Men nej!

Vi nåede frem til det her PARADIS (Fuerteventura / Playitas) i dag ved 11 tiden om formiddagen, og jeg havde optimistisk (i hver fald forsøget på at være det) planlagt at teste med en lille bitte kort løbetur efter frokosten.

IMG_3068

Jeg nåede kun at tage mine løbesko på og blev slået helt ud af smerten.

Så jeg kontaktede en læge.

Lige umiddelbart mener han heldigvis ikke at den er brækket, men der er muligvis en stress fracture / overforstrækning, som ikke er så heldig. Jeg fik nogle FELDENE tabletter, stærkt inflammatoriske og smertelindrende medicin, som jeg skal tage dagligt. Og det var her han gav mig beskeden “you have to be a “dead” women at the pool the next 2 days” og derefter løbe meget forsigtige 2 km., for at teste foden. Hvis det stadig gør ondt der, så skal jeg kontakte ham for røntgen. SHIIIIT. Sådan som det ser ud nu, vil det være helt uforsvarligt at løbe marathonen. 🙁 Det sagde han bare ikke!!!

Jeg brød helt sammen, stortudede og var helt til hundene, øøøvvv IKKE NU. Syntes pludseligt at alt var total UNFAIR. Tanker og ord som nedenstående farede igennem mit hoved:

“Hvorfor mig? Hvorfor nu? HVORFOR??”, “Så kan det sku være lige meget det hele”, “jeg går på 2 ugers druk!”, “Sussa det hele, der er sku ikke noget det giver mening” “FUUUUCK, det var så det”, “jeg kan lige så godt droppe det hele” og  “Buuuuuuuhhhhhh”.  Samtidigt med at jeg forsøgte at tænke positivt; “Det skal nok gå”, “det går over i morgen eller i overmorgen”, “Der er helt sikkert en mening med det”, “så har du da mulighed for at fokusere på noget andet” osv. Total personlighedsspaltning; skiftevis tudende, grinende, bitchende, være trist og blive løftet op…

Lige nu føler jeg mig helt modløs, trist og specielt magtesløs over at min stakkels fod har den fulde kontrol over mig og mit kommende løb.

Så en lille bøn til jer der beder bønner om aftenen… Please tag mig med i jeres bønner og bed for at min fod går i orden og at jeg får et godt løb på lørdag, hvor fantastiske højder skal bestiges og vulkanterræn skal løbes. Jeg overgiver mig!

Overskud til andet end træning?

Heldigvis er der mange andre farver på regnbuen også 🙂

IMG_2965IMG_3095

Hvad der har fyldt meget i denne uge er de mange ting at holde styr på, når jeg nu har valgt at have så ambitiøse mål, som f.eks. at gennemføre en Ironman næste år. For ved siden af træningen, som kan ryge op på 9-10 timer om ugen, er jeg både mor, kone, søster, datter, veninde, ven, kollega, leder og mig selv. Og det kan være udfordrende at passe alle poster og næsten umuligt ikke at omsorgsvigte på nogen områder.

Som mor, skal jeg have en todelt opmærksomhedsradar ude, den ene til min store dejlige teenage dreng og den anden til min lille pre-tengagepige, der begge naturligvis har forskellige behov i deres liv lige nu. Al den tid jeg bruger på mig selv og min sport, går engang i mellem ud over de to unger, hvilke da godt kan give mig dårlig samvittighed. Men jeg er også drevet af og tror på at børn spejler sig og følger deres forældres fodspor til en vis grad. Og her ønsker jeg jo kun at mine børn kommer til at prioritere deres egne drømme og går efter dem, når de bliver voksne, og at sporten bliver essential for dem. Og det håber jeg at jeg kan inspirere til.

Som kone, er jeg så PRIVILEGERET og heldig at have Thomas. Han er lige så interesseret i sport og sundhed som jeg er. Han dyrker godt nok ikke sport i samme grad som mig(9-10 timer om ugen), men synes at det er vigtigt og sjovt. Det er ham som sørger for at vi derhjemme får lækkert og sundt mad, heldigvis. Et ægteskab/forhold kræver sin helt egen plads i livet, specielt nu hvor børn, karriere og sport fylder så meget, derfor er det ekstremt vigtigt for os både at gøre ting sammen, have god kontakt og rumme hinanden. Det kan være svært engang i mellem, især når en masse  omkring mig også kræver opmærksomhed og jeg føler mig presset på forskellige områder. Men da Thomas er mit anker og min største og bedste støtte, holder det slet ikke i længden at slippe her.

Som søster og datter, ville jeg ønske at jeg havde meget mere overskud og tid til at være der for hele “familiejournalen” (blev vi engang kaldt, hvor vi hele bundtet(omkring 10-12 stk.) gik en tur inde i byen sammen). Men jeg ved også at vi alle lige nu er i faser i vort liv, hvor vi alle har svært ved at have mere overskud end det vi har.

Som veninde, prøver jeg virkelig at være så nærværende som muligt, fordi at de tøser og gutter bare er så vigtige i mit liv og at jeg er dybt taknemmelig for dem. Men jeg synes bare ikke at jeg er så god til det. Mange gange må jeg takke nej tak til arrangementer, fordi at det ikke passer ind i min kalender eller min livstil. Det kan mange gange virke asocialt og at jeg trækker mig, men er et valg der er vigtigt for mig, for at leve det liv jeg gerne vil.

For at holde momentum på fokuset omkring samvær og nærvær med mennesker jeg elsker at være sammen med og som inspirere mig til glæde, har jeg bl.a. taget initiativ til at mødes med en lille gruppe dejlige veninder en gang om måneden. Det kan være over en kop kaffe, noget mad, biffen, sport, koncerter eller hvad vi nu kommer til at finde på. På de aftner bliver vi opdateret, griner, hygger og er dybe. Love it.

IMG_2919

Som arbejdende, er der også store krav og forventninger til min kunnen, i hvert fald fra mig selv af. Og her kan det være rigtig rigtig udfordrende, nu hvor jeg bare så gerne vil slå til hele tiden, gerne vil gøre det rigtigt og godt og bare have flow i mit arbejde. Det er helt umuligt lige nu og kan være ret frustrerende. Men heldigvis har jeg bare de bedste kollegaer, som får mig til at føle at vi alle er i samme båd og kan hjælpe hinanden til at løse de udfordringre der dukker op hit og pist.

Status på 4 ugers PALÆO challengen

Det går op og ned, men for det meste heldigvis godt. Jeg kan virkelig mærke hvor godt det er for mig at holde mig fra kaffe, sukker, brød, kartofler, pasta og ris. Jeg har det meget bedre, føler mig mere oplagt og slet ikke så oppustet som før, daaaaalu.

Der hvor det bliver svært, er f.eks. på flyveturen hertil Fuerteventura. Vi checkede ind i nat kl. 04:30, uden at have spist morgenmad, og det eneste du kan få i lufthavnen er crossainter, kaffe, yoghurt og frugt (det lød ellers meget lækkert, men er ikke PALÆO, bortset fra frugten i små mængder) og ombord på flyet, ja der er det sædvanlige. Så hvis vi ikke ville dø af sult, så blev det lidt brudt her.

Hvordan er det gået med mine ugens ti bud?

Denne uges 10 bud er KUN 2 bud:

1. Fokus på min kommende Marathon

Jeg føler mig eller fuldstændig klar og glæder mig helt vildt. Men nu er det ikke længere mig der har styringen.

2. Fokus på familien og dejlig ferie <3

He he, en udfordring med mig som den depri mor og kone, lige nu. Men vi er skide gode til at være gode sammen, så jeg synes at det går godt.

“Kære Gud… 🙂 Amen

IMG_3104
Solnedgang på Fuerteventura

Mandags status på foden:

Græder og prøver desperat at komme ovenpå, så jeg ikke påvirker min lille familie for meget. Jeg kan slet ikke støtte på foden i dag og går gennem hele træningsresortet vraltende og øv. Men jeg har lige slugt en af de der piller og håber på at jeg lige om lidt kommer i lidt bedre humør, så vi kan hygge os. Vi holder et lille familiemøde senere, hvor vi laver en lille plan over hvad vi skal lave de næste par dage, med håb om at det kan hjælpe lidt på humøret og at jeg/vi kan give ungerne en god oplevelse og ikke en “den gang mor var depri-ferie”-minde.

Sorry at det ikke er så opløftende læsning, men menneskeligt går jeg ud fra at det er.

Så vendte hele situationen sig 100 % – LYKKE, OPTUR og total GLÆDE

I wished… Skriver jeg her mandag aften, for det ønsker jeg i denne uge! Men søndag aften er det med en blandet følelse at jeg kan se tilbage på ugen der er gået.

Lørdag den . 14. September er min vægt: 71,5 kg.  🙂 Det er fedt og super, trods ubalance i kosten.

Status på 4 ugers PALÆO challengen

Det er gået helt galt i denne uge, total øv. Specielt til en sjov 40 års fødselsdag, jeg var til i går. Der var alt for meget lækkert mad og måske specielt lækkert ikke PALÆO; masser af lækkert ost, masser af nødde-snask i sirup, salater med feta, gedeost svøbt i skinke, lækre små brød og ikke mindst vinen der passede til ovenstående. Men hold k… hvor jeg nød det.

Konsekvensen er dagen derpå. MADTØMMERMÆND, puuuha. Jeg fik et glas rødvin, men min krop reagere som om at jeg har været på massiv druk, hvilke helt sikkert er sukkeret, mælkeprodukterne og brødet.

Så op på hesten igen og følge PALÆO’en.

Der er ikke meget stenalder over dette billed, eller er der rent faktisk, ha ha ha…

557110_10151854137834666_619120637_n

Stenalderkvinden går til fjelds

Lyder smadder godt, men sådan var det ikke helt. Jeg har været inde i fjorden, Natsilik på nordlandet, med mine sjove og dejlige kollegaer i 2 dage. Sejladsen var ikke noget at råbe hurra for, men tværtimod små-skrigende og krampe i armen (holdt så godt fast) for. Vi sejlede noget af vejen til Natsilik udenskærs, hvilke var forfærdeligt. Jeg HADER store bølger. De andre var slet ikke berørt af det. Nå men på turen skulle vi selv fange maden, hvilke blev til 2 rensdyr. Debut-rensdyrjagt for mig. Det var meget sjovt. Og nej, jeg skød ikke nogen dyr, jeg var vidst for langsom, det lod jeg mine dræber-kollegaer tage sig af 🙂

Jeg tænkte at det ville blive super nemt med min PALÆO-challenge, nu hvor vi skulle ind og leve primitivt. Men efter en hel dag ude i det fri, med spændingen omkring at jage, opturen over fangsten, så var der ikke rigtig noget tilbage til selvdisciplinen, da lækre ovnstegte kartofler kom på bordet og et lokkende glas rødvin til det nye rensdyrkød så lækkert ud.

IMG_2859

Til frokost var der hvidt brød og rugbrød med pålæg, her var det også svært at nøjes med pålæg.

Men, men og men, det var den fedeste og sjoveste tur. På de to dage har jeg fået nogle super gode venner, faret lidt vildt, som så vidste sig at blive til en “ufrivillig” teambuildning  og bare suget natur, natur og natur til mig, aaaaahhhh.

“I mørket finder du guldet”

Prædikede en smuk og meget klog kvinde engang gang på gang. For 6 måneder siden døde hun af kræft, efterlod et kæmpe netværk af mennesker der gennem hendes tilstedeværelse her på jorden, havde fået forandret deres liv. Jeg er en af disse mennesker, jeg var så privilegeret at komme tæt på Debbie Ford, tog en coachinguddannelse og op til flere coaching-overbygninger hos hende i San Diego. Hendes bøger betyder virkelig meget for mig, da de for mig har været absolut kickstarten til det liv jeg lever i dag. Et liv jeg elsker og er stolt af, et liv hvor jeg er i integritet, føler en enorm rummelighed og kæmpe kærlighed til mennesker og et liv som får mig lyst til at holde fast hele tiden og stadig udforske grænser og følelser, for at udvikle mig og andre.

Grunden til at jeg deler dette med jer, er fordi at det fylder en del hos mig for tiden, men absolut også med håb om at i vil blive inspireret til at enten at opsøge informationer om Debbie Ford, læse hendes bøger eller måske endda hoppe på et af de mest fantastiske workshops som hun har udviklet.

Så i mindet om Debbie Ford, som lige straks ville have haft fødselsdag, vil jeg tage en af de bøger hun har skrevet og som virkelig har gjort en forskel for mig, frem og læse igen. Så for jeg-ved-ikke-hvor-mangne-gang, min højest elskede bog “Kast Lys over skyggen”. <3

IMG_2776 (1)

2 timers fed og intensive spinning hver lørdag

Da al det her ironman-ting startede op for et par uger siden, spurgte Malik Reiding Lynge mig om jeg ville køre 2 timers spinning for de andre iron-tøser, som en del af træningsprogrammet. Og det ville jeg naturligvis.

Jeg tog en spinning-instruktør uddannelse for 1 års tid siden, nede i Nuuk Fitness og har siden kørt hold og forskellige sjove udfordringer med stor passion. Jeg elsker spinning, fordi at der for det første er super god intensiv træning i det, kondition og forbrænding på højt plan, men også fordi at det er en fest uden lige med fedt musik og dans hele vejen (i min verden) 🙂 Så naturligvis vil jeg køre 2 timers spinning for iron-tøserne.

IMAG0010

Langrend inde i Nuuk Fitness

Det er en fornøjelse at fitness centrene følger tiden trend og anskaffer sig gear som er oppe i tiden og som gør træningen for nogen sjovere. Jeg bliver nødt til at fremhæve Nuuk Fitness nye langrendsmaskiner, de er super gode.

IMG_2769

Nedtælling til årets ferie og min første marathon

På torsdag smutter vi på vores hovedferie. Først har vi et kort ophold i Danmark og på søndag daffer vi ned til Furteventura (et af de kanariske øer), hvor vi skal bo på Playitas i 14 dage. Playitas er en moderne Lazanta-sport, ren paradis for familier der elsker sport, sol og varme.

Link: http://www.playitas.info/da

Lørdag den 28. September løber jeg så med på Øens Coast-2-Coast marathon.

IMG_0327

Billedet her er taget sidste år på Furteventura. Læg mærke til det lækre terræn i baggrunden og varmen 🙂 I love it

Hvordan er det gået med mine ugens ti bud?

1. Overordnet fokus: Være i INTEGRITET / Lytte meget mere til mit hjerte

– Både og… Jeg har været total ude af integritet i forhold til at have lovet mig selv at overholde PALÆO-konceptet, og det giver en kæmpe øv-følelse inden i. Men udover det, så synes jeg virkelig at jeg både har fulgt mit hjerte og været i integritet på mange andre områder; i forhold til min træning, at sige til og fra, at give udtryk for min taknemmelighed og rykke på forskellige ting i mit liv, som vil hjælpe mig henimod mit mål.

2. Fortælle sandheden (til mig selv og andre)

– Den hænger rigtig meget sammen med ovenstående fokus. At fortælle sandheden til mig selv og andre, er at være i integritet. Det med at fortælle sandheden til andre er en svær ting. Men jeghar en tommelfingerregel som hjælper mig rigtig meget, og det er at tænke I formal. Når en sandhed skal fortælles, tjkker jeg lige formålet først. Hvis jeg f.esk. gerne vil fortælle en veninde at jeg er skuffet og ked af hendes behandling af mig, så tænker jeg først “hvad er formålet med at fortælle hende at jeg er skuffet og ked af hende”, er det for at gøre hende ked af det? Eller er det rent faktisk fordi at jeg har brug for at sætte grænser?

3. Jeg vil overgive mig selv lidt mere til livet

– Tjooh, i det små 🙂 Det er en stor og dyb sætning for mig. Det kunne for mig være at se lidt bort fra min træthed, dovenskab og egoet, og i stedet f.eks. komme lidt ud og være sammen med mennesker jeg holder af, det er at gøre det lille ekstra for andre og have mod til at gøre noget jeg normalt ikke tør.

4. Få rykket på at finde en coach til de ene-svømmetimer jeg gerne vil i gang med

– Jeg har besluttet mig for at starte på vores ferie. Nede i Furteventura / Playitas er der et kæmpe konkurrence svømmebassin, hvor man kan hyre svømmelære og få ene-timer.

IMG_0457

5. Få rykket på at finde en kostcoach

– Afventer opringning fra en super dygtig en i Danmark.

6. Være nærværende overfor min lille familie

– Det har været svært, når begge børn har travlt med deres venner, deres sport og hvad de nu ellers laver, manden har travlt med arbejdet og jeg selv i øvrigt er ude i fjorden meget af ugen. Men vores aftensmadstid er hellige, her connecter vi og snakker om dagen, så her er der nærvær.

7. Meditere og få tid til ro og stilhed

– ikke nok.

8. Arbejde mig henimod mere balance mellem arbejde og fritid

– on-going

9. LEVE i naturen som stenalderkvinde (glæd jer til opfølgningen på denne J)

– Opfølgningen er ovenfor.

10. Være mere modig og gøre nye ting

– Det synes jeg, jeg har. For det første er det at tage ud på rensdyrjagt noget nyt og for det andet er det at bo tæt op ad folk, 2 dage i nature, jeg først lige har mødt også at gøre noget nyt.

Husk du fortjener at følge dit dejlige lækre hjerte og at al den taknemmelighed du har, tilhører dem som du er taknemmelig for <3

Tak fordi at du gider at læse om min rejse, det er stort 🙂 Husk at du altid kan stille mig alverdens spørgsmål. Rigtig dejlig uge til dig.

Fåååååårk en uge, fuldstændig udkørt og smadret

Mandag og tirsdag var jeg fuldstændig energi-forladt og havde det rigtig dårligt og var tung i kroppen. Så jeg sprang mandags træningspasset over (det er ikke så tit jeg gør det) og tirsdag kæmpede jeg igennem vejene og forsøgte at løbe en interval, men bbaaahhhhhhh… 😛

Onsdag var en ok dag energimæssigt og jeg havde en fed spinningtime med vennerne fra Nuuk Fitness.

I dag søndag var det op ad bakke HELE VEJEN!!!!! Det er ellers mit yndlingspas, søndage hvor jeg skal ud på de lange løbeture. I dag var det stille og roligt tempo, men hårdt op ad bakker, i 1 time og 30 min. Jeg kæmpede med en tung og træt krop og lægmuskler som er ekstrem ømme i dag. Ømheden kan være en kombination af de nye løbesko, som “får mig til at” løbe lidt mere på forfoden, nok også de 2 timers spinning i går lørdag. og måske en snigende forkølelse. Så død træt og meget brugt sidder jeg her søndag aften 🙂

Lørdag den 7. September er min vægt: 71,6 kg. 🙂

Status på 4 ugers PALÆO challengen

Det er blevet til en del burpees i denne uge. Hvad er en Burpee?

De første to dage var et helvede, hovedpine, træthed og influenza-lignende symptomer. Jeg troede virkelig ikke på at det hang sammen med min beslutning om at ændre kosten (og det har været få ting jeg skulle ændre). Disse bivirkninger er ren og skær fordi at jeg har skåret kaffen, rugbrødet og kartoflerne/pastaen/risen fra min hverdag. Jeg er lidt chokeret over den magt og virkning de råvare har på min krop, føj. Jeg har valgt at beholde min morgen protein-smoothie og drikker et par, nogen dage mere, kopper decaf om dagen. I min del af stenalder-historien  kan man godt plukke protein pulver dåser på træerne og decaf-poserne løber rundt som små kaniner 🙂

IMG_2752

Heldigvis går min mand ret meget op i det og finder på alverdens retter, der er helt fantastiske.

IMG_2740

I dag har jeg det lidt bedre, en smule spændingshovedpine, men er også ved at blive forkølet (hvilke jeg ikke har været i årevis) men fint fint.

Lidt naivt og nok også lidt sent, så har jeg fundet ud af at det kræver meget forberedelse og planlægning at leve som stenalderkvinde og familie.

Gad vide om det virkelig er Palæo’en der har suget de to kiloer ud jeg har tabt i denne uge, eller om det er min utilregnelige vægt? Uanset hvad, så vælger jeg at tro på at det er kostændringen, det er da motiverende.

Skulderskade pga. min kækhed

For en måned siden eller lidt mere, var jeg så kæk at vælge Birgitte Høegh Lyberth som makker i en makker-WOD vi kørte til en cross-fit time. Jeg troede rigtig at vi matchede og var nogenlunde lige stærke. Ha ha ha, det er vi ikke og det var vi heller ikke dengang, haj-ja. Birgitte er meget stærkere end jeg er. Det var en time hvor jeg stædigt forsøgte og forsøgte at være en god makker, men no, det gik ikke. Vi fik mange straf point, blev fuldstændigt jordet af de andre hold og så fik jeg en skade på min højre skuldre. Jeg troede at det ville gå over efter en uges tid, men endte med at gå med den en måneds tid før jeg kontaktede min søde fysioterapeut Anne B. Pallesgård fra Nuuk Fysioterapi. Og her får jeg lige nu massiv behandling på skulderen, det er akupunktur, massage, ultralydsbehandlinger og kinesiotape i lange baner.

IMG_2748

Mindset-udvikling

De sidste 3 dage har jeg tilbragt med 16 helt igennem fantastiske mennesker, som jeg har undervist. Jeg kører et Personlig udviklingskursus med coaching som værktøj, og det er bare genialt (hvis man godt må sige det selv 🙂 ). Jeg har undervist i at være i integritet med sig selv og i de valg man tager i hverdagene, de har udfyldt et livshjul for at få et overblik over hvor det går godt og hvor der trænger til lidt mere fokus, i går eftermiddags så vi The Secret, som vi brugte som værktøj til at lave egne visionboards og i dag sluttede vi første modul af med at sætte et 3 måneders mål. Jge har undervist i det, men har naturligvis også selv været i samme process sideløbende. FEDT! Det giver min denne Ugens 10 bud også udtryk for 🙂

Det er vigtigt for mig at jeg også arbejder med mit MINDSET og at jeg bruger mine egen værktøjer på det.

Jeg fik lavet 2 visionboards, et for det personlige og et for de resultater jeg ønsker i 2014, sportsmæssigt.

IMG_2757

Hvordan er det gået med mine ugens ti bud?

  1. Overholde PALÆO principperne (det har jeg skrevet om ovenfor)
  2. Overholde mit træningsprogram (det har jeg også skrevet om ovenfor)
  3. Komme ned i svømmehallen min. 1 gang (det har der ikke været timer nok til i denne uge og desuden er det ikke godt for min skulder i denne uge)
  4. Show up as I want others to show up (synes at jeg har haft det in-mind de sidste tre dage)
  5. Connecte med folk der giver glæde og smil (Yeps, kollegaer og kursister)
  6. Smile og være nærværende (Det første kommer jo let til mig og jeg har været nærværende på kurset jeg lige har kørt. Men der hvor jeg kan gøre det bedre er her hjemme. Så det er en OMMER.)
  7. Meditere og få tid til ro og stilhed (har virkelig brugt mine løbeture og træninger I cross-fit og spinning til virkelig at finde roen og meditere, men slet ikke nok, så denne her fortsætter også i næste uge)
  8. Få startet på min visionboard √
  9. Gøre en forskel (det tror jeg faktisk at jeg har gjort i disse dage på kurset)
  10. Arbejde mig henimod mere balance mellem arbejde og fritid, Det er en OMMER

Næste uge bliver mit fokus at have hjertet med og tænke positivt. Og i er så velkomne til at stille mig alverdens spørgsmål, så bare fyr løs.

Kan i have en dejlig uge 🙂

Vil du se hvad jeg vejer?

Siden jeg hyrede Malik Reiding, har jeg vejet mig hver lørdag. Mit mål helt fra starten har været at blive en lettere løber. Og hermed også lettere vægtmæssigt. Jeg kan ikke huske hvor meget jeg vejede da vi startede her for snart to år siden. Men en ting er sikkert, at min vægt har ligget meget “stabilt” mellem 70-74 kg.

Super passende, så  havde jeg I dag en aftale nede i Fit og Fun, hvor jeg skulle vejes og Maria Grødem skulle måle fedtprocenten på mig.

Søndag den 1. September er min vægt: 73,6 kg. og min fedtprocent er på 15,1 %, SÅDAN!

Det er lidt vildt at tænke på alle de nye ting jeg hopper ud i her på bare 9 måneder. Gad vide hvor meget jeg kan holde til og hvor sundt det egentlig er for min psyke? Vi er flyttet, vi har skiftet arbejde, har fået ny bil, fået nye venner, træner nye ting og ændrer nu også kost. Nogen gange kan det godt være lidt skræmmende. Men jeg må tro på og holder fast på, at så længe jdet er den vej jeg vil, min lille familie og jeg har det godt, er glade og tilfredse, så er det fint.

4 ugers PALÆO challenge

I Fit&Fun kører der en 4 ugers challenge, som Thomas og jeg er hoppet ud i. Det er en 4 ugers PALÆO challenge. Vi skal leve af stenalderkost i 4 uger. Vi har forsøgt før og det gik super i en periode, men holdte ikke helt. Nu forsøger vi denne her vej.

Paleo-food-pyramid

Palæo challengen kører fra 1. September til 29. September.  Spændende.

Har her til aften debuteret med bagning af mit første stenalderbrød :). I morgen  starter den store challenge så, vi er en del mennesker (onkring 25-30 eller flere) som dyster i mod hinanden. Holder man sig til den stramme PALÆO koncept “tjener” man en vis antal point på det. Falder man i eller snyder, er det 50 burpees pr. enhed der bliver snydt med og så mister man 4 point. Det er allerede udfordrende, men vi er startet.

Lulu Høegh og jeg har aftalt at vi går 100 % ind i projektet; jeg vil møde op på arbejdet i morgen i fuld stenalder kostume og Lulu vil tage på rensdyrjagt uden riffel men med en kniv i kæften, løbe dyrene op og nakke dem den vej! Selv i sproget vil vi gøre vores bedste for at tale “Hulebjørns klan” sprog den næste månede, ha ha hahhaa total grineren da vi i dag stod og fantaserede…

AYLA

Nedbrud I selvværds- og selvtillidsmekanikken

Det der har fyldt rigtig meget hos mig i denne uge, har været mit humør. Mit selvværd og min selvtillid har været lavt, hvilke til tider har fået mig til at miste troen på mig selv og det jeg har gang i. Jeg kender den følelse alt for godt, men har bare rigtig svært ved at tackle den. Hvis ikke jeg får tacklet følelsen og tankerne, kan det løbe løbsk. Jeg vil pludselig kunne få “serveret” fuldstændig knivskarpe billeder af hvem og hvad der svigter mig i mit liv, hvor elendig jeg er til mit arbejde, hvor dum en mor og kone jeg er og hvor skrækkelig en ven-/inde jeg egentlig er. Nå sådan et scenarie starter i mit hovede, så er alt galt.

Jeg har i løbet af ugen, inde I mit hoved, fyret de venner og veninder som ikke har støttet mig som jeg ønsker det, jeg har 4 gange overbevist mig selv om at jeg ikke er værdig eller god nok til deltagelsen af ironman, jeg har givet Lasse “øjne” til cross-fit :), jeg har SET druk og ødelæggelse alle steder, også har jeg bandet lidt.

MEN, så kommer Milla trissende, giver mig det største kys og erklærer helt inde fra hjertet “ÅH mor, jeg eeeeeelskeeer dig bare så højt”, Marcus kommer slentrende og “kommer til” at gå lidt ind i mig, så jeg kan tvinge et kram fra ham og min dejlige mand har lavet lækkert mad til mig… Jaaa, så er det sku’ ikke så galt alligevel.

Og det hjælper altså også lidt på det at jeg har fået nyt gear J Jeg har fået nye løbesko, som blev afprøvet på min 17-18 km. løbetur i dag. Ajunngillat 🙂

IMG_2738

Hvordan er det gået med mine ugens ti bud?

Nærhed og tæthed omkring min lille familie

Trods nedbrud I selvværds- og selvtillidsmekanismen, total travlhed på arbejdet og en masse træning, synes jeg alligevel atjeg har formået at kunne være tættere på min lille familie.

Show up as I want others to show up

På mange områder er jeg da bevidst omkring min gøren, fordi at jeg gerne vil inspirere med små ting i hverdagen, som kan gøre et liv gladere. Herhjemme, på arbejdet, i fitness centeret, i Brugsen og på gaderne, gør jeg hele tiden mit aller bedste for at gå forrest som det gode eksempel. Jeg synes at det er vigtigt at vise vejen til et sundere liv fysisk, mentalt og åndeligt. Der hvor jeg syntes at det kan være udfordrende, er når de svære ting skal siges. Der vil jeg aller helst bare gemme mig og håbe på at det går over. Men det nytter jo ikke noget, for jeg må jo selv vise vejen, ved at gøre noget ved det. Og på et par områder, kunne jeg sagtens have gjort det bedre. Derfor ryger denne sætning videre til næste uge og bliver en OMMER 🙂

Connecte med folk der giver glæde og smil

Oh yaaay, jeg har været omgivet af dejlige mennesker det meste af ugen. Mine nye kollegaer, min træningskammerater, spist og brugt en hel aften på dejlige venner og absolut connectet med mine niecer og min støre nevø <3

Smile og være nærværende

Meditere og få tid til ro og stilhed

Slet slet ikke nok, så det er en OMMER til næste uge

Få ryddet op i mit liv; gøre ren bane

Der er sikkert en masse ting der skal ryddes op i, men jeg synes at jeg har taget en vigtig beslutning som helt sikkert hører ind under oprydning i livet. Beslutningen en skal lige  finpudses, før den bliver sendt ud. Det er en beslutning som kan få stor betydning, ikke kun hos mig, men også hos familien.

Få startet på min visionboard

Komme ned i svømmehallen min. 1 gang

Nåede det lige I sidste minut J Jeg tog i svømmehallen med min datter og min niece her til aften, søndag, kl. 17.45 (de lukker kl. 19). Det var super hyggeligt og jeg fik endnu mere bekræftet hvor svært det her bliver for mig. Men igen, jeg GLÆDER mig til at få knækket koden til det.

Finde en super god kost-coach

Jeg er godt I gang med at lede og undersøge de anbefalinger jeg har fået. Indtil da, så er det 4 ugers PALÆO challengen som styrer.

Overholde mit træningsprogram ✓ JA DA 🙂

Jeg ved ikke om du har lagt mærke til at jeg har en 1-årig vision, en 3 måneders mål og 10 bud ud på højre side af denne side? Da jeg besluttede mig for at blogge om min rejse, var det helt naturligt for at inspirere med simple små effektive værktøjer, jeg benytter mig af i mit liv, med håb om at nogen ville lade sig inspirere.

Den 1-årige vision, er ganske enkelt en ønskeliste for de ting jeg virkelig gerne vil have opnået om et år. Ting som vil blæse mig omkuld af bare stolthed og glæde at få opfyldt. Jeg ved at min hjerne, mit hjerte og dermed fokus, vil vende sig mod det jeg virkelig ønsker at opnå, specielt hvis jeg sætter ord på det og deler det 🙂

3. måneders målene, er de vigtige skridt jeg skal tage for at min vision kan blive til virkelighed. Målene skal være specifikke, målbare, realistiske og tidsangivet. De mål der står ude på højre side, står kun i overskriftform, resten af deltaljerne er hemmelige ingredienser J.

Ugens 10 bud, er en form for udvidet to-do-liste. For at holde fokus og momentum til ilden hele tiden, har jeg brug for at blive mindet om det og følge med i det hele tiden. Hvis ikke jeg har mine 10 bud ved mig, så kan jeg lynhurtigt ryge ud på et sidespor. Så min ugens 10 bud er et must for mig og min guide til at opnå mine 3. mdr. mål.

Træningsstemning:

IMG_2718