Hvordan har jeg det så, her 14 dage efter min store beslutning om at droppe ud af ironman projektet?
Jeg har det godt og føler virkelig at det er den helt rette beslutning. Siden beslutningen, føler jeg at jeg har meget mere tid til at hygge med de vigtigste mennesker i mit liv, min lille familie, se mine dejligste lækreste venner og at jeg har mere tid til mit arbejde. Og det har jeg manglet og savnet rigtig meget.
Tilgengæld kan jeg mærke, at jeg mangler en form for holdepunkt i min træning og i forhold til min sundhed generelt. For den har røget sig en tur, siden min beslutning. Jeg har ikke spist så meget slik, kager og drukket så meget vin (3-4 glas på en uge, er sindssygt i min verden 🙂 ), de sidste 2 år, som jeg har gjort i de sidste 2 uger. Min træning som har været i rammer og med mål, er nu ren tilfældigt og hvad jeg har lyst til og uden agenda. Og det er sku´egentlig også dejligt at have holdt ferie og givet lidt slip.
Men, nu er jeg altså indrettet sådan, at jeg er motiveret af at gå efter spændende og udfordrende mål i mit liv, udvikle mig, at have rammer og retninger at følge og at se frem til at nå i mål. Så jeg er også fuldt besluttet på at få det sunde liv op at stå igen, få struktureret min træning, så jeg kommer sikkert og godt i mål, få rettet op på min kost og gøre mere ud af min indre sundhed (masser af meditation og personlig coaching). Og det skal jeg have hjælp til, fordi at jeg hurtigt kan miste fokus og dreje forkert og kører i forkert retning end det jeg vil. Så jeg skal ud og finde en ny og super dygtig personlig træner som kan hjælpe mig og som jeg kan committe mig overfor.
Og nu hvor det er blevet lysere og varmere i vejret, begynder jeg også at hige efter at løbe, hvilke også har fået mig ud på vejene et par gange her den sidste uge. Og sikke dog en fornøjelse. JEG ELSKER DET! På med noget godt musik i ørerne, drøne afsted i alt slags vejr, nyde kontakten til vejen og omgivelserne jeg løber i, hold nu op, det er lykken. Det næste bliver at løbe ude i vores smukke terræn, iiih sommer kom kom kom…
Glæder mig til en masse af sådanne ture til sommer, med de bedste løbekammerater.
Arctic Circle Race 2014
Men før jeg hopper ud i det, så er det først og fremmest, Arctic Circle Race i næste uge.
Yaaaaay, jeg hopper og jubler som en gal, kan slet ikke få armene ned igen og har den største følelse af tilfredshed og stolthed over min fantastiske præstation. Jeg gjorde det sku´og endda meget bedre end jeg overhovedet havde turde drømt om… Mit livs bedste løb, juhhuuuuu… I Wish!
Sådan vil jeg rigtg gerne have det om præcis en uge, hvor det er sidste dag på verdens hårdeste skiløb, 160 km. Arctic Circle Race, og at vi kommer i mål i Sisimiut.
Jeg visualisere det og prøver at overbevise min psyke om at det bliver smadder godt 🙂
Jeg glæder mig, men er også rigtig spændt på mit løb. Jeg ryger fra at glæde til at bekymrer mig, glæde og bekymrer mig osv. Jeg føler at jeg har lidt mere fat på teknikken i år, end de forrige gange jeg har været med og har haft ok løb gennem de sidste par måneder. Men jeg kan samtidigt også mærke at min krop er træt efter de sidste 6 måneders høje træningsintensitet.
Det har godt nok også været begrænset hvor meget langrendstræning det er blevet til de sidste 14 dage. Måske er det fint nok, men min psyke synes absolut at jeg er i total langrendsunderskud.
MEEEEN, jeg har da været ude, godt nok ikke lange ture, men korte gode ture, hvor vejret har været super og jeg har været tilfreds med mit løb
Som sædvanlig har jeg brug for jeres bønner, jeres energier og gode tanker, når jeg på fredag i Sisimiut hopper ud i 160 km. langrend fordelt over 3 dage, med en masse spændende mannesker og dejlige venner, fysisk udfordring, socialt samvær i campen, kold fornøjelse i teltet der skal overnattes i og masser af sommerfugæe i maven. Puuuha det er spændende. WISH ME LUCK…
Når jeg kommer tilbage til Nuuk, skriver jeg min racerapport i den næste blog. Glæder mig til at sidde og skrive om mine oplevelser 🙂
Tak fordi du læste med, det betyder rigtig meget for mig.
Kommer i mål i Sisimiut 2011
Klar til start fra Sisimiut i 2012
Kære Mette. Jeg sender dig masser af energi til ACR. Og tillykke med din beslutning om at opgive dig projekt. Tillykke fordi det føles rigtig for dig, og du handler i forhold til det du føler. Måske lidt yoga kunne rette energien ind til dejlig Mette, som skal have det bedste. KNUS. Lad os tage en koppe når du returnerer.
Aannguaruna. Nu kan jeg se det. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med ACR. Krydser fingre med hjerteform. <3