Et kig tilbage på 2017

Refleksion er et af de stærkeste og vigtigste handlinger, hvis du vil rykke dig på alle områder. At reflektere over sit liv, sin situation, sit arbejde, træning, relationer, ja alle områder af livet, gør dig endnu mere selvbevidst og viser dig vejen tilbage til den sti du gerne vil følge. Samtidigt med det, er det den perfekte mulighed for at se tilbage og anerkende sig selv for det man har opnået.

Og hvad er mere perfekt end at bruge de sidste par dage af året, på at kigge tilbage?

Hvert år laver jeg et visionboard (collage med billeder) på det jeg ønsker at mit år som minimum skal indeholde. Det er en fantastisk dejlig kreativ process, som jeg elsker. Jeg finder billeder på nettet, ugeblade og alle mulige steder, af de ting der for mig repræsentere det ønskede, også laver jeg de fedeste collager med disse billeder. Disse visionboards/billedcollager hjælper mig med at holde fokus på det jeg gerne vil have i mit liv og ønsker at opnå i løbet af året. 🙂 Og det virker for mig!

Det er vigtigt for mig at være i integritet med mig selv og det liv jeg lever. Så løbende benytter jeg mig også af de værktøjer jeg underviser i, når jeg er ude og undervise i personlig udvikling. Et af de værktøjer der hele tiden minder mig om at være i integritet er livshjulet. Simpelt lille værktøj, hvor du går ind og vurdere 8 områder af dit liv fra en scala fra 1 – 10. For mig, er det et værktøj, der hurtigt og nemt viser mig, hvor jeg skal gøre en indsats, for at få det godt med mig selv og med mit liv.

Grunden til at jeg nævner visionboardet og livshjulet, er fordi at det er dem jeg tager udgangspunkt i, når jeg kigger tilbage på mit 2017 🙂 Jeg vil bruge livshjulets 8 områder som overskrifter nedenfor, når jeg ser tilbage på mit 2017.

Arbejde, Karriere og succes

På mit visionboard for 2017 har jeg flere citater på ledelse og lederskab, fordi at jeg ønskede at få mere af det ind i mit arbejde og i mit liv generelt.

Hos Air Greenland, har jeg gennem året fået mere ansvar og været med til at udvikle og deltage i et lederudviklingsforløb som var super. Rekrutteringer af super elever har også gjort indtryk på mig. Så et meget spændende år, som på mange måder har udvikliet mig som leder, men også som menneske.

At ”røre” folk og inspirere til udvikling og sundhed, har jeg haft mulighed for og ved også godt at jeg har, gennem iPotential. Lasses og mit Whole-Life-Change forløb for en masse fantastiske mennesker, foredrag om sundhed og personlige coachingforløb, undervisning af dejlige mennesker og mit engagement i Inussuk Consult, har været store og særlige øjeblikke gennem året.

Økonomi

På mit visionboard for 2017, fyldte dette område ikke så meget, men har alligevel haft en stort betydning og krævet en del fokus, da vi havde flere store planer, som krævede end del i kisten, for at det kunne realiseres. Så jeg fik sat en dollar ind i visionboarded, som repræsenterede overflod og uventede indtægter, så vi kunne få opfyldt vores drømme.

Vi fik realiseret vores drømme og fik alle vores store planer gennemført.

Krop og sundhed

På mit visionboard for 2017, fylder crossfit rigtig meget (SURPRISED??). Jeg ville løfte tungere, blive bedre til gymnastikdelen og i det hele taget hele tiden være i fremdrift.

Min elskede veninde, Susi, gjorde mig i går opmærksom på hvor meget der var sket med mig crossfit-mæssigt i 2017. Jeg fik lært pull ups butterflies, fik enormt meget kontrol over mine overhead squats, har flere gange øvet mine snatch squats og rykket mig der, har løftet virkelig tungt på mange områder og fik forleden taget en handstand push up m. 1 lille pude, yaaaaaaay. Konkurrencemæssigt har jeg stået på podiet, sammen med unge stærke talentfulde piger.

Og tænk engang at være så privilegeret, at have en familie der er lige så tosset med den sportsgren, som jeg selv er. Shit jeg er heldig <3

Naturligvis er der også har jeg også et billede af Arctic Circle Race med på visionboardet.

Til dette års Arctic Circle Race, som var mit 7. løb (har deltaget siden 2011), havde jeg ingen forventninger til, jeg skulle bare gennemføre. Da jeg havde døjet voldsomt med mit knæ og ikke fået trænet langrend særligt meget, tilmeldte jeg mig, tøvende, 100 km. racet 2 uger før løbet.

Jeg vandt 100 km.’eren hos kvinderne 🙂 Som sædvanligt et fedt arrangement, som aldrig vil gå i glemmebogen.

Kærlighed

På mit visionboard for 2017, har kærligheden til min nærmeste familie været i fokus. Og jeg synes at 2017 har været fyldt med familie-kærlighed <3

Årets højdepunkt var Millas konfirmation, hvor vi var omgivet af de vigtigste mennesker i vort liv. Min dejlige søster Tine og min skønne niece besøgte Grønland for første gang, min mor var her, min anden fantastiske søster Lone og alle hendes mange dejlige børn var med og naturligvis var vores bedste venner, som også er vores familie, med.

Det var de dejligste dage vi havde og den smukkeste aften for Milla. Jeg ønsker mig mange flere af sådanne stunder. Igggg jeg elsker jer allesammen <3

Familie og venner

Som sagt så har kærligheden til min nærmeste familie været i fokus på mit visionboard for 2017.

Gennem, årets højdepunkt, Millas konfirmation, havde vi rigtig meget nærvær og connection. Men det har også været vigtigt for mig at have connection med og holde sammen på familien gennem hele året. Derfor har jeg hårdnakket holdt fast på vores søndags tradition, at spise sammen hjemme hos os. Hver søndag er min niece, hendes veninde Julie, min nevø og hans kæreste, som minimum, kommet og spist hver søndag. Der har vi hygget, løst livskriser, grint, larmet, dramaet den, været fucked up, krammet, været glade, kede af det og hvad der ellers findes i følelsesregistret.

Jeg elsker vores søndage og jeg elsker jer, min elskede skøre familie <3

Det har også været året, hvor en længe planlagt og ønsket rejse blev realiseret. Drømmerejsen til USA, for os 8, der konsekvent mødtes om søndagen. Thomas, mig, Marcus, Milla, Laura, Julie, Minou og Malou, tog en 3 ugers roadtriptur i Californien. Den bedste ferie ever!

Mine venner er lige så et vigtigt et fundament for mig, som min familie er. Jeg elsker jer og er dybt taknemmelig for det år vi har haft sammen <3 Jeg vil ikke nævne jer alle, men bliver nødt til at fremhæve nedenstående:

Min Krissie, min Nuno og min Nette; i skaber et rum, hvor det er fuldstændig ok at være vanvittig, for meget, fucked up, overgearet eller bare bla, samtidigt med at i ALTID formår at spille mig god, sej, stærk og fantastisk. Fuck jeg elsker jer <3

Og faktisk er det helt det samme jeg vil skrive om jer, Lasse og Susi; i skaber et rum, hvor det er fuldstændig ok at være vanvittig, for meget, fucked up, overgearet eller bare bla, samtidigt med at i ALTID formår at spille mig god, sej, stærk og fantastisk. Fuck jeg elsker jer <3

Personlig udvikling

At arbejde med mit selvværd, har været meget i fokus i 2017. Bølgerne kan, til tider, gå meget højt, følelsesmæssigt. Ofte er jeg røget helt ned i kulkælderen og skal bruge rigtig meget energi og tid på at kravle op igen. For at få dønningerne til at lægge sig en smule, så der ikke er så stor forskel på høj og lav, har jeg virkelig haft fokus på at være i integritet.

INTEGRITET er og forbliver nøglen til et godt Mette-liv!

Hjem og omgivelser

Et hjem med varme, hvor alle kan tage en helle fra hverdagen og føle sig tryg, et hjem som er samlingspunktet for familien og hvor der er plads til alt og alle, er et hjem der fungere bedst for mig. Og sådan et hjem har vi! Alt er som det skal være på dette område.

Sjov og fornøjelser

Shiiiiiit et fantatisk år, med masser af fornøjelse, sjov og særlige skønne stunder, med de bedste mennesker i mit liv. TAK 2017!

Tænk engang hvad 2018 så kan byde på? Jeg glæder mig til at lave mit visionboard for 2018, ser frem til mindst lige så mange fede oplevelser og samvær med dem jeg elsker.

Tak fordi at du gad at læse om mit år. Jeg håber at du blev inspireret, inspireret til at tage styret til dit liv og forme det som du vil 🙂