Jeg vågner op fredag morgen kl. 05.30, efter en ok nat i teltet med 9 sovende mennesker og efter gårsdagens strabadser. Jeg har det godt, er ikke øm og føler mig udhvilet, dejligt! Solen skinner fra en skyfri himmel og bedre kan det bare ikke blive.

Jeg gør mit morgenmad klar (forblandet hjemmefra) i skålen; jeg har blandet grovvalset havregryn, kokosflager, blå birkes og honning, som røres op med kogt vand, så det bliver til en lækker grød. Jeg skærer bananstykker til og blander i grødet, uuuhhm mamaq og energi der forbliver i kroppen i langt tid. En kop koffeinfri kaffe med risdrik, er prikken over i’et. Så er jeg klar 🙂

Jeg får pakket alt mit baggage sammen, går ned til stranden med det og er faktisk klar til start.

Dagens rute er fra bunden af Kangerluaarsunnguit og mod smukke Qooqqut, ca. 40 km. Jeg har to steder på kortet, som bekymrer mig lidt og som jeg ser  frem til at få overstået. Det første sted er opstigningen til Qassi, som jeg husker som meget hård og det andet sted, er en stejl stejl nedstigning langs et vandfald.

Lige før start, kommer min gode ven Lasse og siger at han overvejer at følges med os i dag, hvilke jeg er rigtig glad for at høre. Så trekløveret (Marie, Simon og jeg), stiller os op i nærheden af Lasse og Michael Collin, for netop at følges med dem.

Lasse og jeg med Qassi i baggrunden, lige før startskuddet 🙂

Startskuddet lyder og vupti vi er i gang. Foran os er der en fin og stabil opstigning i laaaaang tid. Vi følger stille og roligt efter de hurtigste; Frederik Lundblad, Thure Bastrup, Miiti Lynge osv. (som langsomt forsvinder ude foran os 🙂 ). Det går stødt op ad, ikke stejlt men langt. Puuha, jeg kæmper med at holde fast på den rytme Lasse har lagt foran os, for ikke at falde ud af rytmen og komme ud af gruppen. Mine lunger kæmper en brav kamp (heavybreather der vil noget, pruuust pruuust pruust), mine ben syrer for vildt, jeg er træt, føler mig igen ekstrem tung og som en elefant, sveder som et svin og synes i det hele taget at det er dybt ubehageligt. De 40 km., lige på det tidspunkt, virker fuldstændig sindssyge og ikke ret  attraktive.

Men lidt overraskende for os alle sammen, kommer vi hurtigt over til Qassi-opstigningen, nuan. Nu skal vi så op ad den stigning der har bekymret mig lidt. Vi begiver os opad og til vores store overraskelse, vupti og 1, 2, 3, så er vi sørme allerede oppe. Yaaaaay nuann 🙂

Vi har på forhånd aftalt, Marie, Simon og jeg, at vi skal råbe højt hurra, når vi har nået toppen og at vi har overvundet den “bekymring”. Så vi råber højt HURRA HURRA HURRRAAAAAAAHHH på toppen af Qassi, hhaahhah nuan.

Opstigningen til Qassi med fantastisk udsigt

Oppe i Qassi-gryden, er der masser sne, som gør bevægelsen fremad nemmere og bedre.

Qassi

Alt det sne vi havde frygtet op til løbet, var faktisk det bedste undervejs

Michael og Marie der går langs Qassi-gryden

Hele vejen ned ad dalen fra Qassi var der rigtig mange sneområder, vi uforstyrret og ubekymkret kunne løbe ned ad. Hvis der ikke havde været alt den sne, skulle vi have balanceret og koncentreret os meget om at hoppe fra sten til sten og løbet gennem andet besværligt stenet terræn. Jeg er helt sikker på at vi vinder rigtig meget tid her, det var fedt!

En anden ting der gjorde turen og det at der var sne, til en endnu større fornøjelse, var at vi fulgte de hurtigste spor 🙂 Tak til de hurtige 🙂

Vi når op til den store firkantet sten, som er varetegn for at vi skal venstre om et stort fjeld for at komme på rette fod. Her tager vi en lille frokostpause og bliver indhentet af Marie Fleischer og Ittu. Jeg spiser mit rugbrød med røget rensdyr og får fyldt min camelbag op med friskt energipulver og det reneste og dejligste kildevand ever. Så er vi klar igen 🙂

Aaaah nuanneq. Simon, Ittu og Michaels ben i baggrunden 🙂

Vi bevæger os hen mod næste spot som har bekymret mig, nemlig den lidt vilde nedstigning langs et vandfald. Igen må jeg gøre min bekymring til skamme. 1, 2, 3, så er vi nede (takket være klatre-Lasse’s super evner til at finde det helt rigtige sted at komme ned, så vi overlever). Jubiiii, hvor er det fedt at blive overrasket på den fede måde hele to gange den dag. Igen råber vi højt HURRA HURRA HURRRAAAAAAAHHH

Vi skal op ad en stejl skrænt og møder Jens Berthelsen, som sidder og er postvagt det stejleste og sejeste sted. Han har fundet dagens flotteste og bedste spot at sidde ved, solen skinner fantastisk her og udsigten er amazing.

Der er stadig langt herfra, omtrent halvvejs, men humøret er højt og vores gruppe, som nu er oppe på 7 mennesker(Lasse, Marie, Simon, Michael C., Marie Fleischer, Ittu og mig selv), fungere ganske udemærket. Lasse går forrest og vi andre bagved som små lam der følger faderen, mææææhhhhhh 🙂

Flere gange forundres vi over at vi på sådan et stort kæmpemæssigt landskab, hvor sansynligheden for at gå i samme spor som andre er meget lille, hele tiden støder på de andres (de hurtiges) spor. Vi skråler af glæde hvergang, he he.

Vi når ned til den sidste dal før Qooqqut og sætter farten op til løb. Vi løber og løber ned ad dalen, gennem mos, på fjeld og gennem grene og krat og når pludselig frem til en heppende dame. Vi er trætte og brugte og måske lidt pirrelige nogen af os. Så selvom denne søde dame rent faktisk hepper på os og prøver at hjælpe os, så bliver vi irriteret over at vi ikke forstå hvad hun siger, eller kan høre det særlig godt og bliver lidt forvirret. Men det går hurtigt over, for nu starter nedstigningen mod campen, vi tydeligt kan se, jubiiiiii 🙂

Vi når i mål, nede på stranden, 9 timer og 37 min. (så vidt jeg kan huske) efter startsskuddet i bunden af Kangerluaarsunnguit.

Vi bliver sejlet over elven og hen til campen.

Fantastisk dejlig tur med de dejligste mennesker ever. Mange mange forelskelser undervejs, som overvælder mig og giver mig flere lykkestunder. Lyset, fjeldene, fjordene, bevoksningen, det grønne, sneen, elvene, duften af Qajaasat og alt andet grønt, følelsen af at bruge min krop, de fedeste samtaler, grineflip, fantasier der var langt ude, kommentar man ikke kunne lade vær at grine ad og et fantastisk sammenhold i gruppen, SUK hvor var det fantastisk.

Glade og tilfredse kommer vi op til de andre der er kommet i mål. Men bliver først og fremmest mødt med den bedste servicebesked ever. Frederik har været så sød at slæbe vores baggage hele vejen fra stranden og op til campen. Så er man altså lige ved at græde af glæde 🙂 Vi finder vort telt igen, får skiftet tøj, hygger og snakker med dem som allerede er ankommet ude i det dejlige solskinsvejr, mens vi venter på at maden bliver klar. Vi får det lækreste thai kylling, som vores sødeste køkkenpiger har lavet, uuuhhmm.

Ved 21 tiden går vi igen til ro og forbereder os mentalt på sidste etape, fra Qooqqut til Kapisillit, som bliver skudt afsted kl. 07.00.

Dagens resultater for mændene og kvinderne er som fælgende:

Thure Bastrup

Frederik Lundblad

Svend (ekspedient fra Ittu)

 

Miiti Lynge

Marie Lundblad / Mette Steenholdt

Marie Fleischer

3. etape følger 🙂