Mandag morgen vågner jeg op og har halv ubehagelige sommerfugle i maven og følelsen af at være for tung og træt i kroppen. Det får mig til at overveje at droppe min deltagelse ved dette års Nuuk – Kapisillit Tour. Faktisk får jeg overbevist mig selv så meget om at jeg dropper det, at jeg lige når at få ro i kroppen og har det godt med den beslutning 😛

Men jeg ved også at det er et mønster og at det er mit ego (som er drevet af konkurrence) som spiller puds med mig. ”Tænk hvis jeg ikke formår at holde distancen?”, ”tænk hvis jeg bukker under?”, ”tænk hvis det kommer til at gøre ondt hele vejen?”, ”tænk hvis jeg slet ikke kan følge med mine makkere og venner?”, ”jeg har ikke trænet nok”, ”Aaahh sussa…” osv. osv.

Tirsdag morgen betaler jeg deltagergebyret og har taget beslutningen ”NATURLIGVIS skal jeg være med igen i år!!”.

Så er der ro i kroppen, tankerne og i sindet. Jeg begynder at glæde mig til turen, samværet med de fedeste mennesker og med mig selv derude i de smukkeste smukkeste steder i verdenen.

Torsdag den 2. Juli kl. 08.30 tropper jeg op ved Jerndumpen i Nuuk, hvor starten skal gå, med mit baggage og er klar til start. Solen skinner, det er dejligt varmt og stemningen fantastisk.

Lige før start, bliver der taget billede af de 45 som deltager.

Et par minutter efter lyder nedtællingen til start, 3, 2, 1, GO! Og vi drøner derudaf.

Det er en ok start og løbet ud til Kuanninnguit går rigtig godt. Jeg følges med min dejlige veninde Marie Lundblad fra starten af. Da opstigningen fra Kuanninnguit starter kommer denne træthed og tunghed snigende i kroppen og jeg er sikker på at det vil slå mig helt ud, puuuuha, det var p…. hårdt.

På vej op ad opstigningen fra Kuanninnguit, har Simon (som skulle vise sig at blive vort tredje hjul/makker på hele turen) hægtet sig på Marie og jeg, og minder os om, da jeg er døden nær (luftmangel, syre i lårene og er lige ved at give op), at vi også skal huske at nyde turen. Han redder mig og hele min oplevelse af turen i år, mange tak og nuann.. Simon løber fra os et par gange, men vender stabilt tilbage til os de gange og beslutter til sidst at blive sammen med os 🙂

Trekløveret 🙂

Vi kurer ned ad nedkørslen på sne, hvilke gør turen ned nemmere, hurtigere, spændende og sjovere, og kommer hurtigt ned på dalen mod Kangerluaarsunnguit. Vi vælger at gå højt oppe, for at spare tid og kommer direkte ind det sted hvor man går ind i stenskredets sti, og det var et godt valg.

På vejen er der 3-4 andre deltagere (Ditte, Pele, Dennis og vidst nok en til) som hægter sig på os og på et tidspunkt overhaler os. Men efter stenskredet vælger vi igen at gå højt oppe i terrænet og de andre vælger at gå længere nede. Og da de vælger at følge os, går turen for os ned på stranden og ind til bunden af Kangerluaarsunnguit, resten af vejen. Igen et godt valg for os, for vi løber fra dem der og ser dem først igen efter at vi er kommet i mål.

Før mål krydser vi en stor elv, som er bred og har delt sig i flere halvstore elve. Det er en smule spændende at krydse dem, da vi lige bruger lidt tid på at finde det rette sted. Men vi lærer hurtigt at der er én regel der gælder, når man skal krydse elve: ”LAD VÆR AT TÆNKE, bare hop over eller vad over!”.

Vi kommer i mål sammen, Simon, Marie og jeg, 4 timer og 46 min. efter starts skuddet ved Jerndumpen, NUAN 🙂

Lige efter målstregen handler det bare om at finde sin taske og finde en sengeplads i et af de lækre TIPI telte, som Timi Asimi har sat op til os. Når det er på plads, så kan man tage ned til den dejlige elv og bade og skifte tøj.

Inde i vores TIPI telt, med munden fuld af proteinbar 🙂

Eftermiddagen i bunden af Kangerluaarsunnguit bruger vi på at hygge, spise, snakke om vores tur, forberede os på næste dags strabadser og heppe de andre i mål.

Kammannguaq, kammattaaq, nalunngisallu 🙂

Campen i det skønneste vejr

Kl. 18.00 er der mad; lækker pasta med oksekød og salat, præpareret af de sødeste køkkenfolk i det fri.

Madkø og spisning i det fri, uuuhhmmm mamaq

Der bliver annonceret at etape 2, næste dags tur fra bunden af Kangerluaarsunnguit til Qooqqut, vil starte kl. 07.00.

Vi pakker vores tøj klar, fylder camelbags op med energibar, energigel, energipulver, madpakker og en smule ekstra tøj (for mit vedkommende en tynd løbejakke, tynde handsker, en svedklud og ekstra drikkedunk).

Vi er omkring 9 inde i vores telt (Birgithe, Paarnu, Frederik, Marie, Michael, Nina, Elisabeth, Marie og mig) som alle går til ro ved 21.00 tiden, efter en fantastisk oplevelsesrig og dejlig dag.

Dagens top 3 hos mændene og kvinderne:

Thure T. Baastrup

Frederik Lundblad

Qooqu Berthelsen

–

Miiti Lynge

Marie Lundblad / Mette Steenholdt

Ditte (tror jeg nok)

Dag 2 og 3 følger 🙂