6 km fra Innajuattoq – Nerumaaq – Kangerluarsuk tulleq

Vi stod op kl. 6.00, prøvede ikke at vække de andre, lavede kaffe og gjorde morgenmaden klar og sad og nød solopgangen. Vi fik pakkede al grej sammen og gik ved 7 tiden.

Vi nød begge at stå tidligt op, faktisk før myg og knotter, og starte langsomt ud.

Vi går mod Nerumaaq, gennem områder jeg husker som var det i går jeg gik den sammen med Evi og Magdaline. Hold pause, spiste og fik tørret fødder. Så smuk en rute, der går mere nedad end opad.

Vi går ned ad en lille dal med masser af buske og en lækker elv, hvor kontrasterne omkring os er sindsyge. Bag os kæmper solen stadig at stå op i himmelen, buskene er grønnere end grøn, bjergene kæmper stadig med at være så ekstraordinære og majestætiske som muligt og lyden af elven der risler. Endnu en lykkefølelse eksploderer gennem min krop, og jeg må knibe en tårer. Woooow ❤️

Vandet fra elvene, på denne side af vandreturen, er sindssygt klart, koldt og godt, mums.

Vi kommer til Nerumaaq hytten, efter ca. 15 km. vandring, kl. 10.00 om formiddage Der er ingen i hytten, så vi vælger at holde pausen indendørs, fordi at det er ulidelige at stoppe op med så mange myg, knotter og småfluer udenfor.

Vi får smidt støvler og strømper, får sat vand over i vores Jetboils og Inequ bygger en høj, som hun smider fødderne op på. Vi spiser halvdelen af vores frokost, får os en super naturmade cafelatte og hygger i 1 ½ time. Så skønt og hyggeligt.

Vi smutter fra Nerumaaq hytten kl. 11.30 og starter med at krydse den første elv den dag.

Alaaaaa, lige ved at skvatte sidst i filmen , hihhihiiii 😊 ❤️

Magdaline, Evi og mit luxus spa sted kan anes 😊 ❤️

Da vi kommer ”om hjørnet” (som sikkert var en del km. fra hytten 😊), møder vi to tyskere der går den modsatte vej. Disse to undre sig over at jeg ikke har stave og går i shorts og kommenterer det også. Jeg skal passe på ikke at få revet benene op i ”skoven” og det er altså nemmere med stave. Så gode råd, skønt!

Vi går gennem skoven, som stadig fascinere mig. Hold da op en masse og hvor høje buske.

Den anden elv, vi skal over, kan jeg tydelig huske fra sidst også., den krydsede vi uproblematisk med gummistøvler. Inequ og jeg tager vores fiskeposer på og krydser elven, også uproblematisk 😊, nuan.

Efter en kort vandring, skal vi krydse dagens 3. elv. Her vælger vi at tage vores crocks og lette sko på til overgangen. Det går rigtig fint og det er dejligt at få kølet tæerne.

Jeg fik ikke revet mine ben op af ”skoven”, men blev møgbeskidt af mudder😊 Så er det godt at man kan smække to fluer med et smæk i en elv; køle fødder og vaske mudder af ben 😊

Vi havde fået anbefalet hytten nedenfor i Kangerluarsuk tulleq, hvilke betød at vi skulle begive os væk fra vores trygge sti og Inussuk’er og krydse en elv til. Vi stod på den anden side af elven og brugte en del tid på at overveje om vi skulle gøre det eller ej, og hvor man mon gik over og om der mon var en sti derover.

Jeg kunne mærke min frustration og træthed overmande mig lidt. Men vi beslutter at krydse elven, hvor ATV’erne også så ud til at pleje at gøre. På med fiskeposerne og ud i elven. Undervejs går der hul i mine poser og vandet strømmer ind. Aaargghh det var lige prikken over i’et for mig. Det kunne jeg slet ikke overskue. Jeg havde lyst til t sætte mig ned og græde. Jeg var frustreret over at begive mig ind på ukendt område, usikker på om det var den rigtige vej, fik gennemvædet og tunge støvler i elven og var pisse træt. Jeg får bandet og svovlet og givet udtryk for min frustration, men bliver heldigvis mødt af verdens sødeste, smilende, dejligste Inequ, der tager over <3 Hun tager beslutningen om at vi følger ATV sporet. Tak sødeste skat <3

Vi vandrer opad et terræn der er goldt og sort af sod (stadig efter så mange år), efter fjeldbrand flere år tilbage, hvor ATV sporet er fyldt med mudder og ret besværligt at gå på.

Det er vildt med naturen! Rundt omkring kæmper buske, blomster og grønt stædigt at vokse op i det døde terræn ,woow.

Vi kommer op og vælger at tage en pause da det går nedad, så vi lige kan samle kræfterne til det sidste stykke.

Så har hun fået mad og er glad igen 😊

Vi når frem til Kangerluarsuk Tulleq kl. 17.00 efter 25 km. vandring. I hytten møder vi Niels Arne, som virkede meget overrasket, da vi kom ind. Efter lidt snak, røverhistorier fra Niels Arne dukker hans kone Bikki op. De er kommet i deres jolle fra Sisimiut, for at fiske ørreder og plukke qajaasat til the. De tænder op for petroleumsovnen og vi kan få tørret støvler, strømper og tøj.

Da vi skal børste tænder, ser vi den smukkeste orange/røde fuldmåne ude i horisonten. Meget spektakulær. Det siges det er røgen og soden fra skovbrendende i Canada, der er årsagen til farven af månen den aften.

Vi går tidligt til ro og det skal vise sig at vi skal ligge i en sauna hele natten og vågne af hosten det meste af natten. Puuuha det var varmt og hårdt. Men får sovet lidt.

Kangerluarsuk tulleq – Sisimiut

Vi står op musestille kl. 5.00, pakker og smutter lydløse fra hytten.

3 km fra hytten og forbi den lille hytte jeg sidst overnattede i, satte vi os på en stor sten lige i nærheden af en lille elv og spiste morgenmad og fik morgenkaffen, OMG en morgen. Niels Arne, Bikki, myg, knotter, rensdyr og fisk ligger og sover endnu, solen er så småt ved at kæmpe sig op og her sidder vi og gør klar til den bedste morgenmad i vores liv (i hvert fald mit 😊 ❤️). Wooow.

Mens vi sidder og nyder stilheden og smukheden, kommer 7 fra Finland forbi os, som også skal til Sisimiut.

Vi sidder og snakker om, at vi begge var blevet lidt irriteret over at Niels Arne, havde været lidt sortseende og bedrevidende aftenen før, da han meget overbevisende fortalte at der vil komme tåge i morgen og at der var 24 km. til Sisimiut.

”Som om at der er 24 km., der er kun 17 km. (himmelfarende øjne) og tåge, yes right, prøv lige at se vejret”.

Vi får børstet tænder, vasket os og fylder vores drikkedunke op i elven, pakker sammen og begiver os mod Sisimiut.

Vi begiver os op ad Qorlortorsuup majoriaa / morderbakken (det må være 10. gang eller lign. jeg begiver mig op ad den, både på ski og gående). Jeg elsker den stigning!

Vi indhenter de 7 fra Finland.

Fra morderbakken, går vi ind i området omkring Arctic Circle Race HQ (”headquarter”) (der hvor jeg de fleste gange har campet i forbindelse med ACR). Vi møder flag og skilte fra ACR, som minder os om de strabadser vi har været igennem, i de områder. Det er så fedt at se det i sommerfarver.

Vi møder et par fra Tjekkiet og Polen og to mænd fra Tjekkiet, som vi skiftevis overhaler og bliver overhalet af.

Fra lang afstand kan jeg pludselig se, at der er bevægelse over de højeste fjelde fremadrettet og kigger ordentlig efter.

Tågen sniger sig ind 😊 Niels Arne, du havde sku’ ret!

Vi begiver os hen til det sted, hvor jeg sidst jeg vandrede, havde haft et virkelig lykkerus moment. Jeg går henover en lille høj, og foran mig åbner området med Nasaasaaq, Alanngorsuaq, den slangende smukke elv og de grønne grønne områder sig op, sig som den vildeste åbning foran mig. Og jeg får fuldstændig samme følelse som sidst og må knibe et par tårer over overvældelsen og følelsen.

Vi holder vores frokostpause on-the-top-of the-world, der hvor Evi, Magadaline og jeg holdte vores sidste pause før Sisimiut sidst.

Efter en god lang pause, begiver vi os ned langs flaskehalsen og ned til elven vi skal krydse. Nede ved elven møder vi mor og datter fra UK. De har været i Grønland i 5 uger, Nordgrønland, Østgrønaldn og går til Kangerslussuaq som det sidste, woow. De viser os, hvor det er nemmest at krydse elven.

Vi begiver os op mod Alanngorsuaq (skiliften), forbi skiliften og ind i tågen (😉 Niels Arne).

Mens jeg går der i mine tanker, dukker der pludselig en dame op ude på noget ATV spor som råber ”Kinaavit?” (hvem er du?) og jeg råber lidt tøvende ”øh Miiti” (Mette). ”Aaahhh Atsa Luaa’na” svarer hun mig, og jeg bliver fyldt op med glæde og råber ”heeeeeeeeeej” mens jeg vinker vildt med armene og sætter farten op. Iiiggg det er Atsa Lua (min veninde Evi’s faster som er kommet os i møde).

Hun overrasker os med varme friskbagte grovboller og en iskold Coca Cola ❤️❤️ Åh sikke en lykke 😍

Evi havde fulgt med i hvor langt vi var og havde foreslået Atsa Lua at gå os i møde med lidt godter, så vi kunne velankomme til Sisimiut. Iggu asavassi ❤️

Efter 24 km på ca. 8 timer kommer vi til Sisimiut (Niels Arne du havde ret! 😊).

Velankommet hjem til vores skønne Karin Sinclair Strøm ❤️

Tak for en skøn og dejlig tur Inequ ❤️

Og tak til dig læser, for at jeg kunne holde dig hele vejen igennem turen i denne blog 😊 ❤️