Career-health-family-friends-life balance
I en blog vores direktør, på arbejdet, havde skrevet, beskæftigede han sig med begrebet work-life balance. Det handler om at have balance mellem sit arbejdsliv og private liv. Det var en meget inspirerende og tankevækkende blog.

Et par dage efter crashede en god kollega og træningskammerat mit kontor, og sad og fortalte om at hun havde valgt at committe sig til KUN at træne 3 gange om ugen, for at få mere tid til sin mand og sine børn.

Og hvorfor er det så lige at jeg bliver gjort opmærksom på det? Hvorfor er det lige at den blog dumper ned foran mig og min kollega fortæller mig sin historie? Det er vidst ret åbenlyst, i hvert fald for mig. Jeg bliver mindet om at jeg skal være opmærksom på det. Og jeg er taknemmelig for det, fordi at jeg på et splitsekund kan glemme det og ryge helt ud af tangenterne og være i ubalance.

For mig er formlen, ikke mindre end, Career-health-family-friends-life balance. Og det er ikke så lidt og kræver absolut logistik, prioriteringer og mærken-efter hjertet. Nogen gange bliver jeg mindet om min ubalance på den hårde og hjerteskærende måde; f.eks. ved at min lille datter hiver mig i mine løbetights og siger “hvorfor skal du altid træne” og andre gange er det en lille fornemmelse, f.eks. en lille higen efter et kram. Og for mig lige vigtige, om det er stort eller småt, for at jeg føler balancen.

Og hvad er det så ved balancen der er så vigtig for mig?

Når jeg føler at jeg er i balance, så kører det bare derudaf på arbejdet, jeg får udrettet noget, gjort en forskel og har det sjovt, jeg bliver stærkere, tør mere og bliver hurtigere sportsmæssigt, jeg føler at mine børn og min mand er glade og tilfredse, jeg ser mine venner og er i tæt kontakt med dem og mit liv er generelt en stor legeplads fyldt med hjerter.

Og den eneste der kan gøre noget ved det, er mig! Og vil jeg det? JA!

Hver eneste dag er det min mission at få det bedste ud af mit liv, og det gør jeg når jeg er i balance. Så jeg er meget committed til at arbejde med balancen hver dag.

Svømning
Jeg kom ikke i svømmehallen 3 gange i denne uge, men kun to gange. Ajunngilaq, for jeg tog en hviledag fredag. Alligevel kan jeg sige at der er en stor fremgang i forhold til svømningen i denne uge. I onsdags spinnede jeg i 2 timer (da bokseklubben havde spurgt om jeg ikke ville køre en ekstra time efter min almindelig time) og efter de 2 timer, havde jeg helt vildt meget lyst til at tage ned i svømmehallen og svømme en laaaang god tur. DET ER NOGET NYT! Så der er et eller andet i mit mindset som har ændret sig og det er FEDT.

Tirsdag da jeg var nede og svømme mødte jeg søde Iben ( 🙂 ), som lige i forbifarten inspirerede mig med “der er så dejligt roligt og stille under vandet”. Først tænkte jeg “ja ja, den er god med dig”, for jeg har stadig et splitsekunds lille panik-ting kørende, når jeg “dykker” (læs: får hovedet under vandet), også selvom at jeg skriver at jeg har mere ro med mit svømmeri.

Men det betød rigtig meget for mig, at hun lige sagde det. For ved de næste “dyk-øvelser” koncentrerede jeg mig om at opleve denne ro, og fik oplevet den i splitsekunder, og det er fedt 🙂

Crossfit
Jeg er rigtig glad for crossfitten, også selvom at jeg kan blive skide gal oveni hovedet, når det bliver hamrende hårdt eller at jeg føler mig presset. Men på den gode måde 🙂

Det jeg virkelig har haft modstand på og bare har undgået, har været at stå på hænder. Jeg var ikke den atletiske-gymnast-agtige-akrobat-type som barn og slet ikke som ung og voksen, tværtimod. Men forleden dag gik der fanden i mig og jeg SKULLE prøve. Hvilke jeg så gjorde, det så ikke kønt ud og jeg kom absolut heller ikke helt op, men jeg prøvede og det er sagsusme stort for mig, yaaaay.

Mig lige straks 🙂

Jeg saaaaaavner min familie
Jeg savner min søster, hendes børn og min mor rigtig meget. Det er først ved at gå op for mig at jeg føler mig enormt alene og ensom uden dem 🙁 Min søster og hendes lille familie flyttede til Danmark for et par uger siden og jeg føler mig en del amputeret, også selvom at jeg ikke så dem så meget da de boede her. Min mor bor i Pituffik og føles bare endnu længere væk i disse dage. Se det er ubalance for mig. Jeg kan ikke gøre noget ved at de er så langt væk, men jeg kan gøre noget ved at have en tættere kontakt til dem. Så det er noget af det vigtigste der skal på min ugens 10 bud.

I denne weekend var jeg sammen med noget familie nede i min afdøde onkels hus, for at pakke nogle ting væk, for min søde kusine der bor i Danmark. Det fik da også en masse følelser op i mig. I det hus har jeg sammen med min søster, mor, mine kusiner, onkler og tanter holdt jul i mange mange år som barn. Og jeg elskede de jul. Vi var sammen i kirke, vi var sammen om eftermiddagen, vi var sammen under madlavningen, vi var sammen under maden, rundt om juletræet og hele aftenen. NUAN… Og jeg savner det sammenhold, de mennesker og føler at de alle er væk eller langt langt væk nu.

Heldigvis har jeg også andet familie her i Nuuk, min dejlige lille lækre niece og (i morgen) min dejlige nevø samt mine bedste veninder. Og det kommer til at varme min mands og mit hjerte og mine børns hjerter at vi skal være sammen med dejlige venner på lørdag, og det glææææææder jeg mig for vildt til.

Vægten og julen
Jeg vejer nu 73,6 kg. Totaaaaaal nederen…

Ugens uartigheder ( 🙁 ) alt for mange æbleskiver, pebernødder, masser af ciabatta brød, chokoladelakridser og en smule kartofler.

Min træning i denne uge:

Hold da op et seriøst program, men:

Mandag: 1 times spinning / x-fit
Tirsdag: X-fit / svømning
Onsdag: Spinning / interval 12 x 200 m.
Torsdag: X-fit / svømning
Fredag: 1 times zone 2 løb / svømning
Lørdag: 2 timers spinning / løb
Søndag: lang løbetur

Tænk over hvad der er balance for dig, hvad der er vigtigt for dig, hvad der gør dig glad og tilfreds og gør så dit bedste for at holde balancen, HVER DAG.

Masser af kærlighed og smil fra mig til dig 🙂