Jeg er en fri og glad Mette igen :o)

Det er vildt at tænke på at en “lille” beslutning kan frigive så meget energi og give enormt meget glæde, både i det øjeblik beslutningen bliver taget og tiden efter.

Og det har jeg da vidst i lang tid og gør også et stort nummer ud af, når jeg underviser både i personlig udvikling og coaching.

Når vi som mennesker føler en stor utilfredshed, frustration eller føler os presset, så er det næsten altid fordi at vi føler vi er i et dilemma. Mange gange vil en beslutning frigøre os fra de lænker der holder os fast i frustrationer, ubehag, utilfredshed og stress.

Og ved i hvad? Jeg føler virkelig at store tunge lænker er blevet låst op og jeg kan træde ud af dem, let og elegant, og få bevægelsesfrihed til at vende ansigtet mod solen og mærke denne her fantastiske behagelige brise af frihed og glæde.

IMG_4282

Og erkendelsen af at kunne tage valg der ikke er gode for en, er jo også en stor visdom at tage med sig. Den visdom jeg tager med mig her, er en vigtig menneskelig egenskab som jeg kan bruge fremadrettet til stor gavn for mig selv og de mennesker der er omkring mig; nemlig at være tro mod sig selv og virkelig at mærke efter om det er et valg der støtter mig og min vision eller om det er et valg der holder mig tilbage. Og jeg behøves vel ikke at komme nærmere ind på, hvilke valg der ligger lige til højre 🙂

Min BESLUTNING 🙂
Efter meget lang tids dvælen, tæsken-mig-selv, tristhed, dårlig samvittighed, utilfredshed og tvang til noget jeg absolut ikke gad eller nød, tog jeg mod til mig og fik meldt ud til Malik Reiding Lynge og IRONtøserne at jeg hopper ud af IRONMAN-projektet! BUM!

IMG_4299

Det jeg i sin tid blev forført af og som fik mig til at tage valget at melde mig til projektet, var både smigren over at andre så at jeg kunne løbe af med titlen “Grønlands første kvindelig IRONMAN”, var tanken om at have muligheden for at knække min svømme-brist, træne sammen med super seje piger og hele tanken om den træningsintensitet der ligger i projektet.

Men det halve år jeg har været en del af det, har jeg erfaret en masse ting, som taler i mod det jeg havde forventet og glædet mig til ved dette projekt.

Først og fremmest bliver beslutningen om at deltage, for mig, nødt til at være fuldstændig båret af at virkelig at ville det, helt ind til hjertet og ikke kun fordi at andre synes det. Og det har på intet tidspunkt været tilfældet, tværtimod har jeg bedt til at denne “villen” ville dukke op en dag.

vf52815f06

For det andet, så mødte jeg, desværre, hurtigt en kæmpe mur i forhold til svømningen. Det var fint med brystsvømningen og det at skulle lære at få hovedet under vand samt lære at svømme crawl (ikke at jeg har lært det, men fint med teknik-træningen). Men at overvinde det at kunne slappe af ude i det dybe, hvor jeg ikke kan bunde, det blev for meget. Det er ikke på denne måde jeg skal lære det, men med ro på og uden pres.

Men først skal jeg lige bjærges og sættes forsigtigt ud i havet igen.

Strandet hval

Jeg kunne blive ved med at komme med alle mulige undskyldninger, men i sidste ende handler det om at jeg også gerne vil have et liv ved siden af træningen og have plads til det sjove.

Jeg glæder mig vildt meget til at følge tøserne og heppe på dem.

Så venner, tak fordi at i har støttet mig og fulgt mig, at skrive denne blog har faktisk været det sjoveste i hele denne process. Det ville jo være total oplagt at lukke denne blog ned nu, fordi at hele essensen omkring bloggen var min rejse frem til Ironman, men jeg vælger altså at fortsætte med bloggen. Bare fordi at jeg dropper ud af Ironman projektet, betyder det ikke at jeg stopper helt op og går i stå. Tværtimod 🙂

Så bloggen skifter lidt retning og følger egentlig bare mig i mit liv og de ting jeg nu møder på min vej, af gode og mindre gode ting. Jeg håber at i vil hænge på 🙂

Arctic Circle Race 2014
Der er ikke så mange uger tilbage til Arctic Circle Race, og jeg både glæder mig til deltagelsen, men har også sug af spænding og til tider usikkerhed omkring løbet. Jeg har i denne uge følt mig træt og ikke rigtig følt at jeg har fået dækket min langrendstræning. I weekenden var jeg på arbejde, så cup’en lørdag og min lange søndagstur, gik jeg glip af. Tirsdagstræningen var en kort 30 min. interval, så der følte jeg også at jeg gik glip af noget skitræning.

Tilgengæld havde jeg en fed og hård træningsdag onsdag. Min 1 times spinningtime var fantastisk, intens, hård og udfordrende, NUAN. Lige efter styrketrænede jeg i en lille halv time og følte også at jeg fik givet den gas der.

IMAG0212

På lørdag tager jeg til Danmark på arbejde i en lille uges tid og må bare acceptere at der ikke bliver den vilde træning i den uge. Faktisk tror jeg at det passer rigtig godt ind, da jeg føler mig en smule træt lige for tiden. Så den uge jeg går ind i, her lige straks, bliver MIN restitutionsuge 🙂

Sjove, spændende og udfordrende planer I 2014 og 2015
Det jo fantastisk at man tiltrækker noget skønt og sjovt, når man slipper noget andet. Ironman er ude og ind kom et par nye mål 🙂

I år er det først og fremmest min deltagelse til Arctic Circle Race, her den 4., 5. og 6. April, som skal gennemføres.

Også ser jeg jo rigtig meget frem til en masse crossfit træning og løb her i foråret og til sommer.

Resten af alle mine mange spændende mål, må i have til gode 🙂 Og ja, jeg er et menneske der er drevet af fremadrettet mål og udfordringer.

Husk at købe Arnanut når den udkommer og læs artiklen om IRONMAN-tøsernes strabadser (inkl. mig) og smil af at DU ved at jeg ikke er med mere.

Tak fordi du er interesseret og følger med, kom endelig med nogle kommentar og del bloggen med andre, måske det kan inspirere.

Vi ses snart igen.

 

2 thoughts on “Jeg er en fri og glad Mette igen :o)

  1. <3 so true <3 tak for inspiration og kloge ord <3 Jeg tror alle kender til den følelse du beskriver så flot. Livet er fuld af store og små dilemmaer og valg der skal træffes :0)

    At have en lillesøster er noget af det mest fantastiske i livet <3 man ved instinktivt hvad der gør hende glad, lykkelig, vred, bange, usikker, ked af det…man kan se på hende hvad hun føler længe før folk omkring hende. Hun behøver ikke sige det, man kan se det i hendes øjne, hendes kropssprog, de ting hun siger og gør <3 som storesøster føler man en stærk trang til at beskytte og tage vare på sin lillesøster, man deler hendes glæder og sorger som om de var ens egne. Kærligheden til en lillesøster er noget af det største der findes <3
    Senere hen i livet finder man ud af, at det eneste som kan overgå denne følelse er; at få sine egne børn <3
    Miiti <3 jeg er så glad og lettet over du er blevet befriet af dit dilemma og har truffet dit valg <3 asavakkit <3

  2. Aannguaruna pikkorissuaarputit, Naluttarfimmi pinnguarusuleruit oqaannarina pinnguaqatigivataarsinnaavakkit <3… Nuanneq imminut tusaanerit taama ersaritsigisumik allaaserigakku…. Eqqaasipparma imminut timerpullu tusaasussaallugu, igg, qasuersaarluarina, <3

Leave a Reply to Lone Cancel reply