6. Evnen til at tage ansvar for tanker, ord og handlinger

Først og fremmest vil jeg beklage at denne blog kommer en dag senere end hvad jeg egentlig havde intentioner om. Håber i tilgiver mig 😛

Hvordan er det gået med at droppe undskyldninger, retfærdiggørelser og rationaliseringer? Har du været opmærksom på dem, har du droppet dem, har du taget dig selv i at bruge dem?

Helt utroligt igen, så har denne uge virkelig været interessant for mig. Det har været meget tydeligt, hvor meget mit ego har forsøgt at forklare sig ud af, fundet på alverdens undskyldninger og virkelig kæmpet for at retfærdiggøre sig ud af situationer, som viste en snert af at skulle tage ansvar for mig selv og mine egne valg.

Et lille eksempel; siden sidste år har jeg besluttet at skulle deltage ved Nuuk-Kapisillit touren og fik mig tilmeldt. 2 uger op til og specielt den sidste uge, har mit sind råbt og skreget om at jeg skulle droppe det og fundet alverdens undskyldninger (træt, ondt, vabler, travlt, arbejde, familien og vejret) for at droppe ud. Men takket være denne challenge, så deltog jeg alligevel. Ankom til Nuuk igen i lørdags med den fedeste oplevelse bag mig og en enorm glæde over at jeg fik det gennemført.

IMG_5096

Jeg er meget inspireret af Karin Sinclair Strøm, som har skrevet under kommentar-feltet på sidste kompetence. Hun skriver “denne uge har skærpet min hjerne for hvordan og hvem jeg vil være”. For ja, hvem vil jeg være og hvordan vil jeg være, for at kunne se mig selv dybt ind i øjnene og være stolt af og glad for mig selv. Det er virkelig værd at tænke over og fører os naturligt over i næste uges kompetence.

Den sjette kompetence
Evnen til at tage ansvar for tanker, ord og handlinger

Dine tanker, ord og handlinger er alle kritiske områder for den kreative process ved ønsket om opnåelse af mål og det man længes efter. Du må være villig til at tage det fulde ansvar for alle dine tanker, ord og handlinger, hvis du effektivt vil skabe og leve dit bedste liv og blive en endnu bedre udgave af dig selv.

10349309-male-in-red-and-lamp-head-with-speech-bubble-have-got-an-idea  18151151-malicious-girl-shouts-and-letters-fly-from-a-mouth    20109078-action-conceptual-meter-indicate-maximum-isolated-on-white-background

Ud fra menneskelige erfaringer, så er dine tanker, ord og handlinger, de eneste ting som du kan kontrollere. At få dine tanker, ord og handlinger fokuseret på det du længes efter at opnå, vil helt sikkert hjælpe dig med at få det du vil have i dit liv.

Der er mange der mener at man ikke kan styre sine tanker. Til en vis grad er det sandt, da der ryger 60.000 tanker igennem hovedet hver dag, og det er umuligt at have kontrol over alle dem. Men de overordnede kan vi styre. Tænk på dine børns fødsel, din venindes sjove grin, din kærestes skøre sjove side, din hunds personlighed eller en anden sjov situation i dit liv. Det gør dig glad 🙂 Så jo du kan godt styre mange af dine tanker, ergo har du også selv ansvaret for dem og kan kontrollere dem.

10063695-illustration-of-clouds-about-success

Vores tanker skaber vores følelser, som oftest skaber vores virkelighed. Vores tanker skaber de ord der kommer ud af vores munde og får os til at handle.

Så i denne uge handler det om at få fokuseret vores tanker, ord og handlinger på det vi har valgt at have fokus på under denne challenge, altså de mål du har sat dig.

21219323-a-person-drawing-and-pointing-at-a-what-are-your-goals-chalk-illustration

Så hvordan går det med dine mål? Er du ved at være i mål, skal du op på hesten igen eller kører det bare derudad. Uanset hvad, så få al energi, tanker og ord over på dine mål, have så synlige handlinger som muligt, og handlinger der virkelig rykker.

Denne uge bliver stor og vi kommer virkelig til at rykke.

Rigtig god uge til jer alle 🙂

Leave a Reply