Category Archives: Uncategorized

Et kig tilbage på 2017

Refleksion er et af de stærkeste og vigtigste handlinger, hvis du vil rykke dig på alle områder. At reflektere over sit liv, sin situation, sit arbejde, træning, relationer, ja alle områder af livet, gør dig endnu mere selvbevidst og viser dig vejen tilbage til den sti du gerne vil følge. Samtidigt med det, er det den perfekte mulighed for at se tilbage og anerkende sig selv for det man har opnået.

Og hvad er mere perfekt end at bruge de sidste par dage af året, på at kigge tilbage?

Hvert år laver jeg et visionboard (collage med billeder) på det jeg ønsker at mit år som minimum skal indeholde. Det er en fantastisk dejlig kreativ process, som jeg elsker. Jeg finder billeder på nettet, ugeblade og alle mulige steder, af de ting der for mig repræsentere det ønskede, også laver jeg de fedeste collager med disse billeder. Disse visionboards/billedcollager hjælper mig med at holde fokus på det jeg gerne vil have i mit liv og ønsker at opnå i løbet af året. 🙂 Og det virker for mig!

Det er vigtigt for mig at være i integritet med mig selv og det liv jeg lever. Så løbende benytter jeg mig også af de værktøjer jeg underviser i, når jeg er ude og undervise i personlig udvikling. Et af de værktøjer der hele tiden minder mig om at være i integritet er livshjulet. Simpelt lille værktøj, hvor du går ind og vurdere 8 områder af dit liv fra en scala fra 1 – 10. For mig, er det et værktøj, der hurtigt og nemt viser mig, hvor jeg skal gøre en indsats, for at få det godt med mig selv og med mit liv.

Grunden til at jeg nævner visionboardet og livshjulet, er fordi at det er dem jeg tager udgangspunkt i, når jeg kigger tilbage på mit 2017 🙂 Jeg vil bruge livshjulets 8 områder som overskrifter nedenfor, når jeg ser tilbage på mit 2017.

Arbejde, Karriere og succes

På mit visionboard for 2017 har jeg flere citater på ledelse og lederskab, fordi at jeg ønskede at få mere af det ind i mit arbejde og i mit liv generelt.

Hos Air Greenland, har jeg gennem året fået mere ansvar og været med til at udvikle og deltage i et lederudviklingsforløb som var super. Rekrutteringer af super elever har også gjort indtryk på mig. Så et meget spændende år, som på mange måder har udvikliet mig som leder, men også som menneske.

At ”røre” folk og inspirere til udvikling og sundhed, har jeg haft mulighed for og ved også godt at jeg har, gennem iPotential. Lasses og mit Whole-Life-Change forløb for en masse fantastiske mennesker, foredrag om sundhed og personlige coachingforløb, undervisning af dejlige mennesker og mit engagement i Inussuk Consult, har været store og særlige øjeblikke gennem året.

Økonomi

På mit visionboard for 2017, fyldte dette område ikke så meget, men har alligevel haft en stort betydning og krævet en del fokus, da vi havde flere store planer, som krævede end del i kisten, for at det kunne realiseres. Så jeg fik sat en dollar ind i visionboarded, som repræsenterede overflod og uventede indtægter, så vi kunne få opfyldt vores drømme.

Vi fik realiseret vores drømme og fik alle vores store planer gennemført.

Krop og sundhed

På mit visionboard for 2017, fylder crossfit rigtig meget (SURPRISED??). Jeg ville løfte tungere, blive bedre til gymnastikdelen og i det hele taget hele tiden være i fremdrift.

Min elskede veninde, Susi, gjorde mig i går opmærksom på hvor meget der var sket med mig crossfit-mæssigt i 2017. Jeg fik lært pull ups butterflies, fik enormt meget kontrol over mine overhead squats, har flere gange øvet mine snatch squats og rykket mig der, har løftet virkelig tungt på mange områder og fik forleden taget en handstand push up m. 1 lille pude, yaaaaaaay. Konkurrencemæssigt har jeg stået på podiet, sammen med unge stærke talentfulde piger.

Og tænk engang at være så privilegeret, at have en familie der er lige så tosset med den sportsgren, som jeg selv er. Shit jeg er heldig <3

Naturligvis er der også har jeg også et billede af Arctic Circle Race med på visionboardet.

Til dette års Arctic Circle Race, som var mit 7. løb (har deltaget siden 2011), havde jeg ingen forventninger til, jeg skulle bare gennemføre. Da jeg havde døjet voldsomt med mit knæ og ikke fået trænet langrend særligt meget, tilmeldte jeg mig, tøvende, 100 km. racet 2 uger før løbet.

Jeg vandt 100 km.’eren hos kvinderne 🙂 Som sædvanligt et fedt arrangement, som aldrig vil gå i glemmebogen.

Kærlighed

På mit visionboard for 2017, har kærligheden til min nærmeste familie været i fokus. Og jeg synes at 2017 har været fyldt med familie-kærlighed <3

Årets højdepunkt var Millas konfirmation, hvor vi var omgivet af de vigtigste mennesker i vort liv. Min dejlige søster Tine og min skønne niece besøgte Grønland for første gang, min mor var her, min anden fantastiske søster Lone og alle hendes mange dejlige børn var med og naturligvis var vores bedste venner, som også er vores familie, med.

Det var de dejligste dage vi havde og den smukkeste aften for Milla. Jeg ønsker mig mange flere af sådanne stunder. Igggg jeg elsker jer allesammen <3

Familie og venner

Som sagt så har kærligheden til min nærmeste familie været i fokus på mit visionboard for 2017.

Gennem, årets højdepunkt, Millas konfirmation, havde vi rigtig meget nærvær og connection. Men det har også været vigtigt for mig at have connection med og holde sammen på familien gennem hele året. Derfor har jeg hårdnakket holdt fast på vores søndags tradition, at spise sammen hjemme hos os. Hver søndag er min niece, hendes veninde Julie, min nevø og hans kæreste, som minimum, kommet og spist hver søndag. Der har vi hygget, løst livskriser, grint, larmet, dramaet den, været fucked up, krammet, været glade, kede af det og hvad der ellers findes i følelsesregistret.

Jeg elsker vores søndage og jeg elsker jer, min elskede skøre familie <3

Det har også været året, hvor en længe planlagt og ønsket rejse blev realiseret. Drømmerejsen til USA, for os 8, der konsekvent mødtes om søndagen. Thomas, mig, Marcus, Milla, Laura, Julie, Minou og Malou, tog en 3 ugers roadtriptur i Californien. Den bedste ferie ever!

Mine venner er lige så et vigtigt et fundament for mig, som min familie er. Jeg elsker jer og er dybt taknemmelig for det år vi har haft sammen <3 Jeg vil ikke nævne jer alle, men bliver nødt til at fremhæve nedenstående:

Min Krissie, min Nuno og min Nette; i skaber et rum, hvor det er fuldstændig ok at være vanvittig, for meget, fucked up, overgearet eller bare bla, samtidigt med at i ALTID formår at spille mig god, sej, stærk og fantastisk. Fuck jeg elsker jer <3

Og faktisk er det helt det samme jeg vil skrive om jer, Lasse og Susi; i skaber et rum, hvor det er fuldstændig ok at være vanvittig, for meget, fucked up, overgearet eller bare bla, samtidigt med at i ALTID formår at spille mig god, sej, stærk og fantastisk. Fuck jeg elsker jer <3

Personlig udvikling

At arbejde med mit selvværd, har været meget i fokus i 2017. Bølgerne kan, til tider, gå meget højt, følelsesmæssigt. Ofte er jeg røget helt ned i kulkælderen og skal bruge rigtig meget energi og tid på at kravle op igen. For at få dønningerne til at lægge sig en smule, så der ikke er så stor forskel på høj og lav, har jeg virkelig haft fokus på at være i integritet.

INTEGRITET er og forbliver nøglen til et godt Mette-liv!

Hjem og omgivelser

Et hjem med varme, hvor alle kan tage en helle fra hverdagen og føle sig tryg, et hjem som er samlingspunktet for familien og hvor der er plads til alt og alle, er et hjem der fungere bedst for mig. Og sådan et hjem har vi! Alt er som det skal være på dette område.

Sjov og fornøjelser

Shiiiiiit et fantatisk år, med masser af fornøjelse, sjov og særlige skønne stunder, med de bedste mennesker i mit liv. TAK 2017!

Tænk engang hvad 2018 så kan byde på? Jeg glæder mig til at lave mit visionboard for 2018, ser frem til mindst lige så mange fede oplevelser og samvær med dem jeg elsker.

Tak fordi at du gad at læse om mit år. Jeg håber at du blev inspireret, inspireret til at tage styret til dit liv og forme det som du vil 🙂

Vild drøm, opnormering, splittelse og teamspirit

Jeg drømmer for vildt natten til lørdag, sover vildt godt og dybt. Jeg drømmer at alt mit hår er barberet af, inkl. mine øjenbryn, at jeg er smadder sulten og står i kø ved en kantine. Der er ikke rigtig nogen der lægger mærke til mig i køen, hvilke er en enorm lettelse, for jeg er flov over at se ud som jeg gør. 🙂 I køen står Thure, Lasse og nogle af de andre løbere… Jeg gemmer mig og sniger mig op til maden. Til drømmeanalytikerne, takanna giv den gas og analyser 🙂

Da jeg står op kl. 05.30, kunne jeg faktisk sagtens blive liggende i min sovepose og sove et par timer ekstra, jeg har det lige så godt. Men op skal jeg jo, op og gøre klar og spise morgenmad.

Igen er det en hel utrolig smuk morgen, solen skinner fra en skyfri himmel, havet er spejlblankt, fuglene kvidre, blomsterne blomstrer, harperne piber blidt og englene synger “halleluja”(nå, det tog lige overhånd 🙂 ).

IMG_8175 IMG_8176

Vi sidder sammen og spiser vores morgenmad, drikker vores kaffe og nyder udsigten. Der er mere ro omkring lejren i dag, men summer også af glæden og spændingen over at det er sidste dag og at vi i dag når til Kapisillit.

Trekløveret, Simon, Marie og jeg connecter et par gange mens vi gør os helt klar til start. Vi er klar og glade 🙂

IMG_8231
Der er også plads til lidt sjov 🙂 Simon og Marie.

Vi aftaler igen i dag med Lasse og Michael C. at vi følges. Det er rigtig rart og betryggende. Marie Fleischer står også klar omkring os. Så hele holdet er samlet.

IMG_8235

Kl. 07.00 lyser startsskuddet og vi drøner afsted. Lasse forrest og os andre bagved. Vi vader over Qooqqut elven hånd i hånd og starter, også her, en stødt opstigning, der igen er ved at tage livet af mig. Haj-ja, alt i min krop modarbejder mig og vil meget hellere bare stoppe op og slappe helt af. Men det går ikke, jeg må bare holde ved.

IMG_8239
Vi ser alle 4 lidt brugte og meget koncentreret ud 🙂 Marie, Michael og Simon

Da vi er kommet op på det højeste, er der omkring 5-8 km. rimelig lige rute, over til den første store stigning langs et vandfald. Vi småløber lidt hvor vi kan og indtil vi når til et stort stenskred.

I mellemtiden opdager vi at vi har 6 på slæb. Det er Dennis, Ditte, Pele, Rene, Victor og en fyr med hestehale (kan ikke huske hans navn). Og længere bagude indhenter seje Ittu os. Så vi er nu oppe på total 13 mennesker. Det er ikke skide godt. Der sker et eller andet interessant for vores oprindelige gruppe på 6-7 mennesker, humøret går ned, vi overholder ikke aftaler eller de pauser vi har brug for. Mere om det senere.

Efter stensskredet skal vi langs en sø, for at komme over til en skøn elv, som vi flot og elegant hopper over. Det var en virkelig smuk elv, som virkelig gør indtryk.

Vi skal op ad en rimelig stejl stigning langs et vandfald, som er rimelig hård. Men igen 1, 2, 3 så er vi faktisk oppe og kan nyde den smukkeste udsigt tilbage mod den dal vi netop er kommet fra.

IMG_8245

Lige efter billedet er taget, ser vi to rensdyr og et kridhvid hare stå og snakke sammen. Det er en hun-rensdyr med sin kalv. Det er fantastisk at se dette. Haren opdager os først og flygter, derefter er det kalven og moderen der hopper for livet. Men stopper lige op for at nærstudere os lidt. Så er de væk 🙂

Vi fortsætter op ad en dal.

IMG_8246

Gruppedynamikken er stadig ikke optimal, det er som om at vi ikke kan finde hinanden, humøret er lidt underligt, der er lidt irritation i luften og vi er lidt presset.

Vi kommer til det sidste fjeld før fjeldet der fører os ned til Ittinnera og Kapisillit. På dette sidste fjeld, skal vi ned ad en skrænt fyldt med stenskred, som vi kan huske det fra sidste år. Selvom at vi siger at vi ikke skal ned så højt oppe, vælger Lasse at tage ned et stykke tid før os andre. Ittu, Marie, Marie Fleischer, Michael C. og jeg vælger at gå ned længere nede ad skrænten, så det ikke er så voldsom en nedstigning vi skal ud i. Alle de andre følger os.

IMG_8249

Jeg tror at det er her at adskillelsen og splittelsen af gruppen rigtig starter.

IMG_8253

Da vi endelig kommer ned af skrænten er Lasse langt langt væk. Vi gør vort aller bedste for at nå ham og når ham da også omsider. På det her tidspunkt har jeg ønsket en pause til at spise og få fyldt mine drikkedunke op flere gange, men tidspunktet har ikke rigtig været der. Men endelig finder vi en elv, hvor vi i det mindste kan fylde camelbagene op og lige få tisset af. Mens Marie og jeg fylder og tisser af ( 🙂 ), løber de andre overraskende videre og er væk!

Men ajunngilaq, vi prioritere at få fyldt drikkedunkene op og prøver at følge efter de andre. På det her tidspunkt har Ittu og ham med hestehalen ( 🙂 ), valgt at fortsætte op ad fjeldet for at holde sig højt oppe.

Vi når de andre, som sidder og får sig lidt at spise, med udsigt direkte ned til bunden af Ameralik, paradiset, det smukkeste sted.

IMG_8258

Jeg når lige at pakke min madpakke ud, da de andre sætter igang igen. De har besluttet at løbe ned til Ameralik og fange en løbesti der er dernede. Men jeg holder fast på at blive oppe i højden, fordi at jeg er bange for at jeg ikke længere kan følge gruppen og er også lidt ked af at vi ikke følges ad mere. Og det er her vores gruppe bliver splittet. Det er lidt sørgeligt, men vi holder humøret oppe. Vi ved jo alle godt at løbet her er individuelt 🙂

Marie, Simon, Marie Fleischer, Rene og jeg fortsætter opad, mens de andre drøner nedad.

Vi går langs fjeldet med Ameralik på vores højre side, hele vejen med paradis som udsigt. Lykkefølelsen kommer engang i mellem og den lille gruppe hjælper hinanden frem.

IMG_8263

Hvad vi dog ikke gennemgår, de sidste 15 km. 🙂 3-4 vilde jungleagtige skove, hvor jeg på et tidspunkt bliver bekymret for om vi nogensinde overhovedet kan finde ud af disse Ameralik-skove, bange for at vi ville blive filtret inde og blive fanget for evigt og hvor Marie Fleischer på et tidspunkt får grineflip. Jeg er helt sikker på at Simon og Rene, fortryder lidt at de var taget med os, da vi var aller dybest inde i de mørke overfiltret skove 🙂

Men vi når naturligvis levende igennem og kommer over på Ittinnera fjeldet. Da vi kommer op på toppen af fjeldet, ser vi 50 meter foran os 3 deltagere. Det motivere os til at sætte farten lidt op. Men vi er alle løbet tør for vand, og det er virkelig en mangelvare her omkring Ittinnera. Vi leder og leder efter vand. Jo mere jeg fokusere på det, jo mere tørstig bliver jeg. Det er faktisk lige før at jeg pruster sand ud af munden, overlæben sætter sig fast på tandkødet og at jeg får lyst til at smide mig på alle 4 og fortsætte kravlende… Og liiiiige før jeg “dør af tørst” dukker der en elv op, jubiiiiiii, vi er reddet.

IMG_8266

Vi nærmer os for alvor Kapisillit, jubiiiii.

Vi kommer ned på stranden, som er de sidste 5 km. før vi når målstregen. Det er ret udfordrende hernede, da vi skal hoppe fra sten til sten, med tunge ben, trætte knæ og lidt ukoncentreret sind. Men igen, så kommer de ekstra kræfter op i os, og vi når igennem stranden med det gode humør og store smil.

Vi er lige ved at være der nu!

IMG_8272

Vi kommer i mål alle 5 hånd i hånd og er rigtig glade for at have fulgtes ad. NUAN!

Hele vejen havde jeg haft en masse grønlandske sange i hovedet, gået og sunget nogle af dem også. Jeg synes at det var sjovt at det kun var grønlandske sange jeg havde i hovedet og ville synge. Da vi når i mål, hører jeg pludselig at bandet (Tele Post Band 🙂 ) rent faktisk spillede det nummer jeg havde gået og sunget mest “Misigisaq” til ære for mig. Igggg mine dejlige ex-kollgeaer, TAK!

IMG_8275

Nuan, nuan, nuan… Den mest fantastiske tur ever, lykke, dejligt vejr, de bedste venner at følges med, den smukkeste natur, de dejligste dyr på vejen og bare et helt igennem skønt, smukt og fantastisk arrangement. Jeg glæder mig til næste års deltagelse.

Resultat hos mændene og hos kvinderen:

Thure Bastrup

Frederik Lundblad

Svend (ekspedient fra ITTU)

 

Miiti Lynge

Marie Lundblad / Mette Steenholdt

Marie Fleischer

HURRA HURRA HURRRAAAAAAH

P.S og NB, var så super heldige at komme med disse to smukke og seje piger hjem til Nuuk lørdag aften, qujanajulooq <3

IMG_8302

Forundring, Hurra-råb, overvældelse og stor forelskelse

Jeg vågner op fredag morgen kl. 05.30, efter en ok nat i teltet med 9 sovende mennesker og efter gårsdagens strabadser. Jeg har det godt, er ikke øm og føler mig udhvilet, dejligt! Solen skinner fra en skyfri himmel og bedre kan det bare ikke blive.

IMG_8120

Jeg gør mit morgenmad klar (forblandet hjemmefra) i skålen; jeg har blandet grovvalset havregryn, kokosflager, blå birkes og honning, som røres op med kogt vand, så det bliver til en lækker grød. Jeg skærer bananstykker til og blander i grødet, uuuhhm mamaq og energi der forbliver i kroppen i langt tid. En kop koffeinfri kaffe med risdrik, er prikken over i’et. Så er jeg klar 🙂

Jeg får pakket alt mit baggage sammen, går ned til stranden med det og er faktisk klar til start.

IMG_8309

Dagens rute er fra bunden af Kangerluaarsunnguit og mod smukke Qooqqut, ca. 40 km. Jeg har to steder på kortet, som bekymrer mig lidt og som jeg ser  frem til at få overstået. Det første sted er opstigningen til Qassi, som jeg husker som meget hård og det andet sted, er en stejl stejl nedstigning langs et vandfald.

Lige før start, kommer min gode ven Lasse og siger at han overvejer at følges med os i dag, hvilke jeg er rigtig glad for at høre. Så trekløveret (Marie, Simon og jeg), stiller os op i nærheden af Lasse og Michael Collin, for netop at følges med dem.

IMG_8126
Lasse og jeg med Qassi i baggrunden, lige før startskuddet 🙂

Startskuddet lyder og vupti vi er i gang. Foran os er der en fin og stabil opstigning i laaaaang tid. Vi følger stille og roligt efter de hurtigste; Frederik Lundblad, Thure Bastrup, Miiti Lynge osv. (som langsomt forsvinder ude foran os 🙂 ). Det går stødt op ad, ikke stejlt men langt. Puuha, jeg kæmper med at holde fast på den rytme Lasse har lagt foran os, for ikke at falde ud af rytmen og komme ud af gruppen. Mine lunger kæmper en brav kamp (heavybreather der vil noget, pruuust pruuust pruust), mine ben syrer for vildt, jeg er træt, føler mig igen ekstrem tung og som en elefant, sveder som et svin og synes i det hele taget at det er dybt ubehageligt. De 40 km., lige på det tidspunkt, virker fuldstændig sindssyge og ikke ret  attraktive.

Men lidt overraskende for os alle sammen, kommer vi hurtigt over til Qassi-opstigningen, nuan. Nu skal vi så op ad den stigning der har bekymret mig lidt. Vi begiver os opad og til vores store overraskelse, vupti og 1, 2, 3, så er vi sørme allerede oppe. Yaaaaay nuann 🙂

Vi har på forhånd aftalt, Marie, Simon og jeg, at vi skal råbe højt hurra, når vi har nået toppen og at vi har overvundet den “bekymring”. Så vi råber højt HURRA HURRA HURRRAAAAAAAHHH på toppen af Qassi, hhaahhah nuan.

IMG_8131
Opstigningen til Qassi med fantastisk udsigt

Oppe i Qassi-gryden, er der masser sne, som gør bevægelsen fremad nemmere og bedre.

IMG_8133
Qassi

Alt det sne vi havde frygtet op til løbet, var faktisk det bedste undervejs

IMG_8139
Michael og Marie der går langs Qassi-gryden

Hele vejen ned ad dalen fra Qassi var der rigtig mange sneområder, vi uforstyrret og ubekymkret kunne løbe ned ad. Hvis der ikke havde været alt den sne, skulle vi have balanceret og koncentreret os meget om at hoppe fra sten til sten og løbet gennem andet besværligt stenet terræn. Jeg er helt sikker på at vi vinder rigtig meget tid her, det var fedt!

En anden ting der gjorde turen og det at der var sne, til en endnu større fornøjelse, var at vi fulgte de hurtigste spor 🙂 Tak til de hurtige 🙂

Vi når op til den store firkantet sten, som er varetegn for at vi skal venstre om et stort fjeld for at komme på rette fod. Her tager vi en lille frokostpause og bliver indhentet af Marie Fleischer og Ittu. Jeg spiser mit rugbrød med røget rensdyr og får fyldt min camelbag op med friskt energipulver og det reneste og dejligste kildevand ever. Så er vi klar igen 🙂

IMG_8150
Aaaah nuanneq. Simon, Ittu og Michaels ben i baggrunden 🙂

Vi bevæger os hen mod næste spot som har bekymret mig, nemlig den lidt vilde nedstigning langs et vandfald. Igen må jeg gøre min bekymring til skamme. 1, 2, 3, så er vi nede (takket være klatre-Lasse’s super evner til at finde det helt rigtige sted at komme ned, så vi overlever). Jubiiii, hvor er det fedt at blive overrasket på den fede måde hele to gange den dag. Igen råber vi højt HURRA HURRA HURRRAAAAAAAHHH

Vi skal op ad en stejl skrænt og møder Jens Berthelsen, som sidder og er postvagt det stejleste og sejeste sted. Han har fundet dagens flotteste og bedste spot at sidde ved, solen skinner fantastisk her og udsigten er amazing.

Der er stadig langt herfra, omtrent halvvejs, men humøret er højt og vores gruppe, som nu er oppe på 7 mennesker(Lasse, Marie, Simon, Michael C., Marie Fleischer, Ittu og mig selv), fungere ganske udemærket. Lasse går forrest og vi andre bagved som små lam der følger faderen, mææææhhhhhh 🙂

IMG_8163 IMG_8164

Flere gange forundres vi over at vi på sådan et stort kæmpemæssigt landskab, hvor sansynligheden for at gå i samme spor som andre er meget lille, hele tiden støder på de andres (de hurtiges) spor. Vi skråler af glæde hvergang, he he.

Vi når ned til den sidste dal før Qooqqut og sætter farten op til løb. Vi løber og løber ned ad dalen, gennem mos, på fjeld og gennem grene og krat og når pludselig frem til en heppende dame. Vi er trætte og brugte og måske lidt pirrelige nogen af os. Så selvom denne søde dame rent faktisk hepper på os og prøver at hjælpe os, så bliver vi irriteret over at vi ikke forstå hvad hun siger, eller kan høre det særlig godt og bliver lidt forvirret. Men det går hurtigt over, for nu starter nedstigningen mod campen, vi tydeligt kan se, jubiiiiii 🙂

Vi når i mål, nede på stranden, 9 timer og 37 min. (så vidt jeg kan huske) efter startsskuddet i bunden af Kangerluaarsunnguit.

IMG_8165

Vi bliver sejlet over elven og hen til campen.

IMG_8169

Fantastisk dejlig tur med de dejligste mennesker ever. Mange mange forelskelser undervejs, som overvælder mig og giver mig flere lykkestunder. Lyset, fjeldene, fjordene, bevoksningen, det grønne, sneen, elvene, duften af Qajaasat og alt andet grønt, følelsen af at bruge min krop, de fedeste samtaler, grineflip, fantasier der var langt ude, kommentar man ikke kunne lade vær at grine ad og et fantastisk sammenhold i gruppen, SUK hvor var det fantastisk.

Glade og tilfredse kommer vi op til de andre der er kommet i mål. Men bliver først og fremmest mødt med den bedste servicebesked ever. Frederik har været så sød at slæbe vores baggage hele vejen fra stranden og op til campen. Så er man altså lige ved at græde af glæde 🙂 Vi finder vort telt igen, får skiftet tøj, hygger og snakker med dem som allerede er ankommet ude i det dejlige solskinsvejr, mens vi venter på at maden bliver klar. Vi får det lækreste thai kylling, som vores sødeste køkkenpiger har lavet, uuuhhmm.

IMG_8173

Ved 21 tiden går vi igen til ro og forbereder os mentalt på sidste etape, fra Qooqqut til Kapisillit, som bliver skudt afsted kl. 07.00.

Dagens resultater for mændene og kvinderne er som fælgende:

Thure Bastrup

Frederik Lundblad

Svend (ekspedient fra Ittu)

 

Miiti Lynge

Marie Lundblad / Mette Steenholdt

Marie Fleischer

3. etape følger 🙂

At være døden nær – at nyde turen

Mandag morgen vågner jeg op og har halv ubehagelige sommerfugle i maven og følelsen af at være for tung og træt i kroppen. Det får mig til at overveje at droppe min deltagelse ved dette års Nuuk – Kapisillit Tour. Faktisk får jeg overbevist mig selv så meget om at jeg dropper det, at jeg lige når at få ro i kroppen og har det godt med den beslutning 😛

Men jeg ved også at det er et mønster og at det er mit ego (som er drevet af konkurrence) som spiller puds med mig. ”Tænk hvis jeg ikke formår at holde distancen?”, ”tænk hvis jeg bukker under?”, ”tænk hvis det kommer til at gøre ondt hele vejen?”, ”tænk hvis jeg slet ikke kan følge med mine makkere og venner?”, ”jeg har ikke trænet nok”, ”Aaahh sussa…” osv. osv.

Tirsdag morgen betaler jeg deltagergebyret og har taget beslutningen ”NATURLIGVIS skal jeg være med igen i år!!”.

Så er der ro i kroppen, tankerne og i sindet. Jeg begynder at glæde mig til turen, samværet med de fedeste mennesker og med mig selv derude i de smukkeste smukkeste steder i verdenen.

Torsdag den 2. Juli kl. 08.30 tropper jeg op ved Jerndumpen i Nuuk, hvor starten skal gå, med mit baggage og er klar til start. Solen skinner, det er dejligt varmt og stemningen fantastisk.

IMG_8047

Lige før start, bliver der taget billede af de 45 som deltager.

IMG_8064

Et par minutter efter lyder nedtællingen til start, 3, 2, 1, GO! Og vi drøner derudaf.

11222659_779334528852455_5702564111259618770_o

Det er en ok start og løbet ud til Kuanninnguit går rigtig godt. Jeg følges med min dejlige veninde Marie Lundblad fra starten af. Da opstigningen fra Kuanninnguit starter kommer denne træthed og tunghed snigende i kroppen og jeg er sikker på at det vil slå mig helt ud, puuuuha, det var p…. hårdt.

På vej op ad opstigningen fra Kuanninnguit, har Simon (som skulle vise sig at blive vort tredje hjul/makker på hele turen) hægtet sig på Marie og jeg, og minder os om, da jeg er døden nær (luftmangel, syre i lårene og er lige ved at give op), at vi også skal huske at nyde turen. Han redder mig og hele min oplevelse af turen i år, mange tak og nuann.. Simon løber fra os et par gange, men vender stabilt tilbage til os de gange og beslutter til sidst at blive sammen med os 🙂

IMG_8068
Trekløveret 🙂

Vi kurer ned ad nedkørslen på sne, hvilke gør turen ned nemmere, hurtigere, spændende og sjovere, og kommer hurtigt ned på dalen mod Kangerluaarsunnguit. Vi vælger at gå højt oppe, for at spare tid og kommer direkte ind det sted hvor man går ind i stenskredets sti, og det var et godt valg.

På vejen er der 3-4 andre deltagere (Ditte, Pele, Dennis og vidst nok en til) som hægter sig på os og på et tidspunkt overhaler os. Men efter stenskredet vælger vi igen at gå højt oppe i terrænet og de andre vælger at gå længere nede. Og da de vælger at følge os, går turen for os ned på stranden og ind til bunden af Kangerluaarsunnguit, resten af vejen. Igen et godt valg for os, for vi løber fra dem der og ser dem først igen efter at vi er kommet i mål.

Før mål krydser vi en stor elv, som er bred og har delt sig i flere halvstore elve. Det er en smule spændende at krydse dem, da vi lige bruger lidt tid på at finde det rette sted. Men vi lærer hurtigt at der er én regel der gælder, når man skal krydse elve: ”LAD VÆR AT TÆNKE, bare hop over eller vad over!”.

Vi kommer i mål sammen, Simon, Marie og jeg, 4 timer og 46 min. efter starts skuddet ved Jerndumpen, NUAN 🙂

Lige efter målstregen handler det bare om at finde sin taske og finde en sengeplads i et af de lækre TIPI telte, som Timi Asimi har sat op til os. Når det er på plads, så kan man tage ned til den dejlige elv og bade og skifte tøj.

IMG_8070
Inde i vores TIPI telt, med munden fuld af proteinbar 🙂

Eftermiddagen i bunden af Kangerluaarsunnguit bruger vi på at hygge, spise, snakke om vores tur, forberede os på næste dags strabadser og heppe de andre i mål.

IMG_8079
Kammannguaq, kammattaaq, nalunngisallu 🙂

IMG_8082
Campen i det skønneste vejr

Kl. 18.00 er der mad; lækker pasta med oksekød og salat, præpareret af de sødeste køkkenfolk i det fri.

IMG_8105
Madkø og spisning i det fri, uuuhhmmm mamaq

Der bliver annonceret at etape 2, næste dags tur fra bunden af Kangerluaarsunnguit til Qooqqut, vil starte kl. 07.00.

Vi pakker vores tøj klar, fylder camelbags op med energibar, energigel, energipulver, madpakker og en smule ekstra tøj (for mit vedkommende en tynd løbejakke, tynde handsker, en svedklud og ekstra drikkedunk).

IMG_8078

Vi er omkring 9 inde i vores telt (Birgithe, Paarnu, Frederik, Marie, Michael, Nina, Elisabeth, Marie og mig) som alle går til ro ved 21.00 tiden, efter en fantastisk oplevelsesrig og dejlig dag.

Dagens top 3 hos mændene og kvinderne:

Thure T. Baastrup

Frederik Lundblad

Qooqu Berthelsen

Miiti Lynge

Marie Lundblad / Mette Steenholdt

Ditte (tror jeg nok)

Dag 2 og 3 følger 🙂

Jeg er en fri og glad Mette igen :o)

Det er vildt at tænke på at en “lille” beslutning kan frigive så meget energi og give enormt meget glæde, både i det øjeblik beslutningen bliver taget og tiden efter.

Og det har jeg da vidst i lang tid og gør også et stort nummer ud af, når jeg underviser både i personlig udvikling og coaching.

Når vi som mennesker føler en stor utilfredshed, frustration eller føler os presset, så er det næsten altid fordi at vi føler vi er i et dilemma. Mange gange vil en beslutning frigøre os fra de lænker der holder os fast i frustrationer, ubehag, utilfredshed og stress.

Og ved i hvad? Jeg føler virkelig at store tunge lænker er blevet låst op og jeg kan træde ud af dem, let og elegant, og få bevægelsesfrihed til at vende ansigtet mod solen og mærke denne her fantastiske behagelige brise af frihed og glæde.

IMG_4282

Og erkendelsen af at kunne tage valg der ikke er gode for en, er jo også en stor visdom at tage med sig. Den visdom jeg tager med mig her, er en vigtig menneskelig egenskab som jeg kan bruge fremadrettet til stor gavn for mig selv og de mennesker der er omkring mig; nemlig at være tro mod sig selv og virkelig at mærke efter om det er et valg der støtter mig og min vision eller om det er et valg der holder mig tilbage. Og jeg behøves vel ikke at komme nærmere ind på, hvilke valg der ligger lige til højre 🙂

Min BESLUTNING 🙂
Efter meget lang tids dvælen, tæsken-mig-selv, tristhed, dårlig samvittighed, utilfredshed og tvang til noget jeg absolut ikke gad eller nød, tog jeg mod til mig og fik meldt ud til Malik Reiding Lynge og IRONtøserne at jeg hopper ud af IRONMAN-projektet! BUM!

IMG_4299

Det jeg i sin tid blev forført af og som fik mig til at tage valget at melde mig til projektet, var både smigren over at andre så at jeg kunne løbe af med titlen “Grønlands første kvindelig IRONMAN”, var tanken om at have muligheden for at knække min svømme-brist, træne sammen med super seje piger og hele tanken om den træningsintensitet der ligger i projektet.

Men det halve år jeg har været en del af det, har jeg erfaret en masse ting, som taler i mod det jeg havde forventet og glædet mig til ved dette projekt.

Først og fremmest bliver beslutningen om at deltage, for mig, nødt til at være fuldstændig båret af at virkelig at ville det, helt ind til hjertet og ikke kun fordi at andre synes det. Og det har på intet tidspunkt været tilfældet, tværtimod har jeg bedt til at denne “villen” ville dukke op en dag.

vf52815f06

For det andet, så mødte jeg, desværre, hurtigt en kæmpe mur i forhold til svømningen. Det var fint med brystsvømningen og det at skulle lære at få hovedet under vand samt lære at svømme crawl (ikke at jeg har lært det, men fint med teknik-træningen). Men at overvinde det at kunne slappe af ude i det dybe, hvor jeg ikke kan bunde, det blev for meget. Det er ikke på denne måde jeg skal lære det, men med ro på og uden pres.

Men først skal jeg lige bjærges og sættes forsigtigt ud i havet igen.

Strandet hval

Jeg kunne blive ved med at komme med alle mulige undskyldninger, men i sidste ende handler det om at jeg også gerne vil have et liv ved siden af træningen og have plads til det sjove.

Jeg glæder mig vildt meget til at følge tøserne og heppe på dem.

Så venner, tak fordi at i har støttet mig og fulgt mig, at skrive denne blog har faktisk været det sjoveste i hele denne process. Det ville jo være total oplagt at lukke denne blog ned nu, fordi at hele essensen omkring bloggen var min rejse frem til Ironman, men jeg vælger altså at fortsætte med bloggen. Bare fordi at jeg dropper ud af Ironman projektet, betyder det ikke at jeg stopper helt op og går i stå. Tværtimod 🙂

Så bloggen skifter lidt retning og følger egentlig bare mig i mit liv og de ting jeg nu møder på min vej, af gode og mindre gode ting. Jeg håber at i vil hænge på 🙂

Arctic Circle Race 2014
Der er ikke så mange uger tilbage til Arctic Circle Race, og jeg både glæder mig til deltagelsen, men har også sug af spænding og til tider usikkerhed omkring løbet. Jeg har i denne uge følt mig træt og ikke rigtig følt at jeg har fået dækket min langrendstræning. I weekenden var jeg på arbejde, så cup’en lørdag og min lange søndagstur, gik jeg glip af. Tirsdagstræningen var en kort 30 min. interval, så der følte jeg også at jeg gik glip af noget skitræning.

Tilgengæld havde jeg en fed og hård træningsdag onsdag. Min 1 times spinningtime var fantastisk, intens, hård og udfordrende, NUAN. Lige efter styrketrænede jeg i en lille halv time og følte også at jeg fik givet den gas der.

IMAG0212

På lørdag tager jeg til Danmark på arbejde i en lille uges tid og må bare acceptere at der ikke bliver den vilde træning i den uge. Faktisk tror jeg at det passer rigtig godt ind, da jeg føler mig en smule træt lige for tiden. Så den uge jeg går ind i, her lige straks, bliver MIN restitutionsuge 🙂

Sjove, spændende og udfordrende planer I 2014 og 2015
Det jo fantastisk at man tiltrækker noget skønt og sjovt, når man slipper noget andet. Ironman er ude og ind kom et par nye mål 🙂

I år er det først og fremmest min deltagelse til Arctic Circle Race, her den 4., 5. og 6. April, som skal gennemføres.

Også ser jeg jo rigtig meget frem til en masse crossfit træning og løb her i foråret og til sommer.

Resten af alle mine mange spændende mål, må i have til gode 🙂 Og ja, jeg er et menneske der er drevet af fremadrettet mål og udfordringer.

Husk at købe Arnanut når den udkommer og læs artiklen om IRONMAN-tøsernes strabadser (inkl. mig) og smil af at DU ved at jeg ikke er med mere.

Tak fordi du er interesseret og følger med, kom endelig med nogle kommentar og del bloggen med andre, måske det kan inspirere.

Vi ses snart igen.

 

Stor krise, ubalance og en halv depression

Jeg har fået det at vide mange gange, møder det sigende blik hele tiden og har da også INDERST inde (hvis jeg virkelig skal grave dybt) vidst, at det ikke gik i længden. Jeg har gjort alt for ikke at se sandheden i øjnene, gjort mit for ikke at give kloge-Ågerne ret og nødigt villet skuffe mig selv. DERFOR holdt jeg fast og har gjort det længe. Og nu overgiver jeg mig!

Jeg overgiver mig til hviledage og at skrue ned for træningen, så jeg kan finde meningen med galskaben igen.

Som en meget vis mand engang sagde “Sæt dig ned på en sten og vent på din sjæl”.

yoga-meditation-woman-mountain

For et par uger siden begyndte jeg så småt at miste glæden og energien omkring min træning. Jeg var frustreret over at mine resultater ikke var noget at råbe hurra for, jeg var ikke tilfreds med det jeg ydede og jeg følte mig mere og mere træt i kroppen. Jeg gik og bildte mig selv ind at det bare var en fase, måske endda hormoner eller bare et lille dyk på selvtilliden og selvværdet, og at det nok skulle blive ok igen. Men det synes jeg bare ikke at det blev, men faktisk blev jeg mere og mere nedtrykt og ked af det.

Jeg kunne finde på at snakke rigtig grimt til mig selv under træninger, “hvorfor bliver du ved, når du nu alligevel ikke rykker dig?”, “Qaaa, hvem tror du egentlig du er?”, osv. Og jo mere jeg snakkede grimt til mig selv, jo værre blev mine resultater. Jeg smilte falsk og nikkede til træneren, når jeg inderst inde tænkte og følte det modsatte. Øv, hvor nederen. Når jeg kom hjem var jeg ked af det og fuldstændig grædefærdig.

Jeg synes specielt at det var slående at have dårlige løbeoplevelser, når jeg løb mine udendørs løbepas, som jeg ellers elsker. Mine lår var tunge, trætte og energien helt i bund, følte mig som sumobryder.

40053111_fat_suit_ap

Strandet hval i sigte
For tre tirsdage siden hoppede jeg ud i holdsvømning, eller hvad det hedder. Jeg startede til svømning for begyndere, med fokus på CRAWL. Jeg synes selv at det startede godt ud, da jeg kom ud i det dybe og svømmede på bane frem og tilbage. Godt nok panikkede jeg  hver gang jeg kom ud i det dybe og kunne slet ikke få min krop til at makke ret, da jeg f.eks. skulle læne sig tilbage og forsøge at rygsvømme stille og roligt. Efter timen var jeg helt rystet, rystet over at have været ude i det dybe og kunne mærke panikken i kroppen i lang tid.

I ugen op til næste time, gik min hjerne bare i gang med at prøve at finde alle mulige undskyldninger for at jeg ikke skulle til svømning igen; så var jeg pludselig sløj, træt, havde så travlt, burde også køre mere langrend og er jo så vild med crossfit, var alene med børnene og syntes også at vejret forhindrede mig lidt i at svømme (indenfor i en svømmehal :p ). Men jeg tog derned alligevel. Igen gik jeg hjem efter svømningen, fuldstændig rystet, ked af det og oprørt over at udsætte mig selv for alt det her 🙁

I dag føler jeg mig som en fiasko, uduelig og som en strandet magtesløs hval.

Strandet hval

Fast besluttet på at hoppe ud af Ironman projektet
Så mandag morgen, hvor alt ting i min verden så værst ud og jeg kunne mærke på min krop og sjæl at den var helt gal, besluttede jeg mig for at droppe ud af ironman projektet.

Men heldigvis er jeg omgivet af de mest fantastiske mennesker, har den bedste mand, de bedste veninder og de dejligste coaches (som også er venner af hjertet). Så min “terapi” i denne uge har været:

Min mand, som kender mig rigtig godt, tog fat på mig og sagde direkte at nu var det for meget og at der måtte ændringer til, for at balancen i familien kunne stabiliseres.

Mine to nærmeste og mest elskede veninder, Krissie og Nuno, som ubetinget støtter og bakker mig op, uanset hvad jeg i mit liv vælger, er af mit hjerte ubegribeligt stort. En lille frokost, en besked eller et glimt af dem, og jeg er glad, tryg og in love <3 I denne uge sad de og lod sig overøse sig med al min elendighed, og det de gav tilbage var energi og troen på mig selv igen.

Et “tilfældigt” møde og dejlig connection halvvejs oppe ad Lille Malene, med min dejlige Evi i weekenden, betød også bare så meget for mig. Vi er bare så enige, så ens på mange måder og connecter helt fantastisk. Når jeg fortæller om min situation, så møder hun mig lige hvor jeg er, og når hun fortæller om sin, så føler jeg bare at jeg VED præcis hvad hun taler om.

Lasse, som også bare hopper på når jeg har brug for det. 1 times kaffe på Barista, og jeg er klar til at tage en beslutning og måske endda skelne mellem fakta og drama.

Sjov, hyggelig og dejlig NSP træning hertil aften, hvor vi, mange medlemmer af skiklubben bare har det sjovt til træning. Og Frederik som kommer med de vigtigste guldkorn til min nuværende process…

Kan man være heldigere? Fra at have været helt LOST, magtesløs og hjælpeløs, til at begynde at få modet igen,  se et glimt af meningen med det hele igen og langsomt mærke at motivationen begynde at titte frem. Hold nu op hvor jeg dog bare elsker jer! TAK <3

Solen skinner igen 🙂 Jeg har ikke droppet Ironman projektet, jeg holder ved.

IMG_4147

Konklusion; jeg sætter farten ned og lader min sjæl indhente mig
Jeg SKAL have tid til at reflektere og restituere. JEG VED GODT at mange har fortalt mig det, men det hjælper først når mennesket mærker/oplever det selv. Og jeg er nået dertil 🙂

Jeg skal have minimum 1 hviledag om ugen og KUN køre et træningspas om dagen. Og det vil jeg holde fast på i 2 uger, til at starte med. Jeg kommer ikke til at rykke mig eller føle nogen form for tilfredshed, hvis jeg ikke reflektere over det lærte eller restituerer.

Mit fokus bliver drejet over på langrend(som giver mig glæde) og svømningen(som er nødvendigt), som stille og roligt skal bygge op og styrkes. Sjælen skal styrkes op med meditationer og god mad 🙂

Arctic Circle Race 2014
Det var ellers ikke helt min plan at skulle deltage ved Arctic Circle Race (160 km. langrendsrace over 3 dage i Sisimiut) i år, indtil jeg fik en deltagerplads af min arbejdsplads (fed fed og virkelig genial arbejdsplads). Så nu er jeg tilmeldt og har løbsnr. 192 🙂

Læs om Arctic Circle Race her: www.acr.gl

Og jeg glæder mig!

Puuuha, sikke nogle uger. Jeg vil bede for optur, masser af glæde og fede resultater.

Kan i alle have en fantastisk uge <3

1044185_10151519286546334_1185872846_n

Grønlandsk elefant på vejene, på cyklen, på ski og i svømmeren

Min 16 km. fantastisk løb
Mandag, Hellige 3 konger, fik vi fri kl. 12 og tog ud på liften med vores lille tøs. Det var helt fantastisk at få de alpine ski på og drøne op og ned af liften. Nuanneq og så livsbekræftende, ilumut man bliver virkelig glad i låget og får fyldt hjertet op med en dejlig følelse, fordi at alle sanser bliver fyldt op med dejligdom.

IMG_4116
Det er godt nok ikke udsigten fra liften, men smukt er det <3

Om formiddagen havde jeg besluttet mig for at løbe en tur efter ski, også selvom mit træningsprogram sagde 1 times spinning. Men i det her gode vejr, valgte jeg løbet.

På sådan en dejlig snevejrsdag, er mit løbetøj, løbetights, løbetights med vindstopper, uldbluse, let fleecejakke og min løbejakke. På med en halsedisse, min hue, handksker og min uundværlige pandelampe. Pandelampen er vigtig, nu hvor jeg skal løbe ud omkring lufthavnen hvor der er en distance på ca 300 meter uden lygtepæle og kl. er 17.00, altså er solen gået ned. Først og fremmest er det naturligvis for at kunne se hvad og hvor jeg løber, jeg har min pandelampe på, men det er lige så meget for sikkerhedens skyld, Jeg bilder mig selv ind at bilerne bedre kan se mig, når jeg lyser op, som jeg gør 🙂

IMG_4104

Vejret er fantastisk, det sner rigtig meget, der er minus 8 grader og friskt i luften, aaaahhh. Jeg løber fra Qinngorput mod lufthavnen, føler at jeg har friske, energiske ben og kan ikke lade vær at have et stort smil på munden. Jeg springer nærmest op ad den første stejle bakke. Der er stadig liv på liften, masser af børn, der drøner ned ad de sneklædte fjelde. Jeg holder et godt tempo, ikke for hurtigt og ikke for langsomt. Da jeg kommer nedenfor lufthavnen og vender mod byen, passer jeg et par langrendsløbere på løjpen til højre for mig, på min venstre side drøner  et par biler forbi, i luften til venstre er der et fly der letter, sneen daler stille og roligt og musikken i mine ører er helt igennem fantastisk; sikke kontraster.

Da jeg når halvvejs ind mod byen møder jeg en anden løber. Det er Uju, en af vores løbeveteraner her i Nuuk. Han har 20 års løbejubilæum til juli (fortalte han mig). Han er ellers på vej ud mod Qinngorput men vender om for at løbe med mig. Til at starte med bliver jeg lidt nervøs, da jeg ikke kan måle mig med hans niveau. Men 1, 2, 3, så har vi løbet rundt inde i byen, ned gennem 400 vejen og er på vej tilbage mod Qinngorput. På vejen har vi snakket kost, energi, løbeteknikker, marathoner, langrend, Arctic Circle Race, Vasalopet og om de udfordringer vi har omkring træningen lige nu. Vi lægger slet ikke mærke til alle de km. vi passerede. NUAN! Og endnu bedre, jeg øgede min hastighed med 10 min. fra sidst jeg løb de 16 km.  🙂

Så tager jeg nogle halve CRAWL-svømmetag
Jeg har været i svømmehallen 3 gange i denne uge (jeg bliver altid ekstra glad, når jeg overholder det jeg aftaler med mig selv), hvor mit fokus har været på at øve mig i crawl tagene (eller hvad det hedder). Med den ene hånd holder jeg på en skumdippedut, og med den anden crawler jeg, samtidigt med at jeg tager hovedet til siden når jeg trækker vejret ind og puster ud under vandet. Det er stort 🙂 Det er godt nok kun 10 meter ad gangen jeg svømmer sådan, men det er da en start.

Jeg snakkede med en gammel kollega (han er ikke gammel, he he), som er en haj til det der svømning og i øvrigt er en sej triatlet, Christian Kjeldsen, for at få nogle fif og blive pushet lidt.

Så på tirsdag starter jeg på et begynderhold, hvor mit fokus kun skal være på crawl. Engang i februar, når jeg har fået det basale crawl på plads, vil han komme og træne os irontøser i noget crawlteknik. Det bliver rigtig spændende.

Jeg fik også lige anbefalinger til nyt svømme-gear.

badehætte Elastikker pull buoy Svømmefødder
Det er altid lidt sjovere når man får anskaffet sig noget nyt gear til de sporstgrene man dyrker, så ovenstående skal jeg have fat på.

Jeg spiser som en elefant
Jeg har altid godt kunne lide mad og at spise, faktisk er samtlige baby-, børne-, og ungdomsbilleder af mig, med et eller andet mad i hånden eller i munden. At jeg dyrker så meget sport, gør ikke madindtaget mindre.

Men jeg vil sige at det første kvartal af året, det slår alt. Bare da jeg tog mine langrendsski ud af skuret, for at klargøre dem til sæsonens første skitur, blev jeg HUNDESULTEN, og har været det siden. Jeg spiser hele tiden og er konstant sulten.

Forklaringen er logisk, jeg forbrænder rigtig meget med al den sport jeg dyrker og har brug for at fylde op hele tiden. Det er der ikke noget nyt i, men det er også bare lidt frustrerende hele tiden at være sulten.

Min kost er hovedsageligt proteinsmoothies, bøffer, kylling, æg, salater, rugbrødsmadder, grøntsager og rodfrugter. Udover det, er en proteinbar efter træning også et must.

Min vægt i dag er, 73,6 kg. Siden sommer, har jeg smidt 9 cm. af min størrelse, men vægten er tilgengæld forøget med 2-3 kg.

Jeg vil jo ellers gerne tabe mig en smule, for at blive lettere på benene og skiene, men så længe jeg træner og spiser som jeg gør, så vil det ikke ændrer sig. Så lige i disse måneder, hvor vi grønlændere også har brug for ekstra sul på kroppen pga. kulden 🙂  er min vægt som den er og jeg vil egentlig ikke gå så meget op i at tabe mig.

Så forvent en grønlandsk elefant på vejene, på cyklen, på ski og i svømmeren 🙂

funny_diving_swimmer_elephant_cartoon_tiles-r7b14fd45557d47258d36384c893ea66d_agtk1_8byvr_324

God træningsuge
Jeg har en rigtig god træningsuge, hvor jeg på forskellige måder både rykker mig, men også har andre gode oplevelser.

Onsdag havde jeg tre fede træningspas. Først min obligatoriske spinningstime fra kl. 17.00 til kl. 18.00, hvor jeg lige for tiden kører med fuldt hus. Det er helt vildt fedt og virkelig sjovt. Specielt fordi at der er en håndfuld spinnere som er faste kunder i butikken, det gør det endnu federe og sjovere at køre. Efter spinning tog jeg min 10 x 200 m. interval på løbebåndet, da vejret var en smule kedeligt. Efter intervallet styrketrænede jeg coremusklerne; arme, skuldre, mave, ryg, balder og lår.

Torsdag, var jeg til NSP(klub) langrendstræning. Det var også skide sjovt med leg og intervaller på ski. Det gode ved klubtræning er at man lære nye mennesker at kende og har denne her sammenholdsfølelse, der også er sund og givende.

Efter langrendstræningen tog jeg ned for at svømme. Opturen på svømningen er at jeg kan svømme crawl længere med skum-dippedutten end i tirsdags, jubiii.

Fredag blev det til løb med Uju og 1 times svømning. Mens jeg svømmede rundt, blev lysene slukket og sterinlys tændt, virkelig virkelig hyggeligt. Det er hver anden fredag (eller lign.) hvor der er dette arrangement. Og igen mødte jeg min nye ven Iben, som i dag kunne introducere mig for fantastisk ryg- og baldemassage i vandet 🙂 Ikke at hun masserede, he he. Men der er steder i svømmebassinet hvor vand bliver spulet ud, for at give noget strøm i vandet og når man læner sig op ad dem, så er der mulighed for rigtig god massage. Tak Iben 🙂

Psyko-lørdagen
Lørdag morgen stod jeg op kl. 07.30, for at få min morgen-proteinsmoothie og min kop koffeinfri kaffe, før dagens første pas startede. Det er et stykke tid siden at Lasse Nymand Petersen startede noget endurance crossfit op om lørdagen, og jeg har bare villet deltage siden opstarten, men uden at kunne komme til det, da jeg jo kørte 2 timers spinning lørdag morgen. Så da jeg fik lavet min 2 timers spinning om til  kl. 16, pga. ski, fik jeg muligheden.

Dagen WOD (Workouts Of the Day) hed:

6-6-6-6-6-6: Chin ups med makker (enten selv eller assisted)
10 x 300 m. interval med makker
Bonus: 25 Burpees

Aah nuan, det var fedt. Ved Chin ups var mine makkere Julie Præst Wilche og Hildebjørg Egilsdóttir, super seje tøser.

IMG_4110

Og Julie og jeg fortsatte sammen på de 10 x 300 m. intervaller. Jeg glæder mig til næste lørdag 🙂

IMG_4114

Da jeg var færdig med crossfitten, drønede jeg hjem for at fylde mig op med energi og brændstof. Og kl. 13.05 stod jeg klar til NSP cup, 11,5 km. friteknik, starten. Jeg drønede afsted på mine ski, stod klassisk, og 59 min og xx sek. efter kom jeg i mål.

Igen hjem og fylde op med energi og brændstof og afsted til 2 timers hårde spinning.

IMAG0212
Billedet her er godt nok taget den 25/12, men i lørdags var der fuldt hus og samme dejlige energi.

Lørdag aften var ren og skær afslapning og gooooood og absolut velfortjent mad 🙂

7963748-relax-calf-thai-elephant-ayutthaya-thailand
Det var mig lørdag aften 🙂

Total optur over mine “nedture”
Jaaah det var sagsusme en dejlig langrendsdag for mig i dag. Fuldstændig klar og dejlig kold dag, minus 11 grader. Kl. 10.00 stod jeg klar ved NSP’s klubhus, klar til 1 ½ times langrendstræning med Frederik Lundblad. Vi startede ud med at varme op, ved at tage en runde på hele løjpen (som kører hele vejen ud til lufthavnsvejen og tilbage, ca. 5-6 km.) og trænede op-ad-bakke og nedkørsler resten af tiden. Min største svaghed er nedkørsler, shit jeg er bange. Men i dag, da kørte jeg sku’ ned ad en laaaaang nedkørsel uden at hoppe ud af sporene og havde det fantastisk med det. Jubiiiii, jeg er meget glad 🙂

Vi nåede lige ud på liften en times tid i dag, hvilke jo lige sætter prikken over denne uges i 🙂

Den fantastiske træningsuge blev afsluttet med The Steenholdt klan samling herhjemme. Min dejligste niece med sin kæreste og min lækreste nevø med sin kæreste,  min egen lille familie, dejlig suppe, super god brød, godt tilbehør, æblekage til dessert og GRAVITY i flimmeren, aaaah nuaaannnn <3.

Nu kan den kommende uge bare kom an, jeg er HELT sikker på at det bliver en fantastisk oplevelsesrig og fantastisk uge.

TAK FOR DIG 🙂

Skironman??? Hva’ fa’en?!!

Nytårsløbet – 2,69 km. på 12.58 min.
Nytårsaftensdag havde jeg valgt at træne crossfit kl. 10.00 med vennerne i Nuuk Fitness, som det eneste den dag, også selvom at nytårsløbet havde spøget lidt i mit baghovede. Men om morgenen da jeg skulle pakke tøj til crossfit, pakkede jeg også mit løbetøj, bare for en sikkerheds skyld 🙂 Men da det gav mig lidt kriller i maven og faktisk også lidt præstationsangst, lænede jeg mest op ad at droppe det. Nivi Geisler(en af Irontøserne) foreslog at vi, alle irontøserne her i Nuuk, deltog, så jeg valgte at løbe nytårsløbet efter crossfit-træningen.

Startskuddet lød inde fra bymidten (Brugseni), 2,69 km. rundt ned omkring Myggedalen og tilbage til startstedet. Fyrværkiet var startsskuddet og jeg gav den gas, fuldstændig gas, spænede afsted alt hvad jeg overhovedet kunne, var helt overbevist om at jeg sagtens kunne følges med Klaus Geisler, Kim Godtfredsen og co. Ha hahhha hha haha TYPISK lille ego-mig… Så jeg var fuldstændig gas-blå i hovedet og var ved at dø flere gange. Jeg holdte føringen, blandt kvinderne, hyperventilerede et par gange, kastede næsten op og skulle nærmest have førstehjælp på vejen, indtil jeg blev overhalet af superseje Nivi Grønvold som kom i mål 9 sekunder før mig. Jeg løb de 2,69 km. på 12 min. og 58 sek. Forfærdelige 2,66 km. 🙂

fyrvaerkeri_14_0d44796

Worst days is rest days
Nytårsaften var stille og rolig for os i år, ikke de vilde armbevægelser i forhold til mad, alkohol og ikke for meget natterenderi. Lige hvad vi havde brug for og lyst til i år, nu hvor de bedste af de bedste var rejst til Danmark for at holde nytår. Vi fik lavet god mad, forret, hovedret og dessert, besøgte gode venner i løbet af aftenen og fyrede raketter af sammen med dem. Alligevel var nytårsdag en smule dvask og dovenskaben fyldte. Jeg sprang dagens pas over og gik mig en laaaaang tur i stedet.

Faktisk har jeg taget nogle selvvalgte hviledage de sidste 3-4 uger, da træningen har været hård kombineret med julen og nytåret. Jeg elsker at træne hårdt og meget gerne meget, men ved også godt at jeg skal have dage til at restituere. Men hold op det er udfordrende.

worst-day-is-rest-day

Et side-ambitionsmål til Ironman
Et af mine personlige mål for 2014, er at blive en bedre langrendsløber. Jeg har ingen planer om at deltage ved dette års Arctic Circle Race eller til Grønlandsmesterskaberne i langrend(endnu 😉 ), men vil så gerne forbedre mig. Og hvordan forbedre jeg mig? Jamen, det er da NATURLIGVIS at køre et forløb med en pisse dygtig coach, som kan se hvor forbedringsmulighederne ligger og som presser dig lige præcis der hvor du har brug for det. Og efter min mening, så skal man vælge den bedste, hvis du vil gøre dit bedste 🙂

Jeg har lavet en aftale med Frederik Lundblad, en af Grønlands bedste langrendsløbere og trænere 🙂

Jeg kommer også til NSP (min langrendsklub) træningerne torsdage, hvor jeg også har Frederik på tæt hold. Jeg havde helt glemt hvor hårdt det er at stå på langrend, shiiiit jeg er presset og hvor er det hårdt, men på den fede måde. Men hold nu op det bliver en fantastisk sæson, hvor jeg kommer til at rykke mig for vildt på langrend og får de fedeste oplevelser på de der tandstikker 🙂

Hvad betyder det så for min træning til Ironman? Faktisk er jeg overbevist om at det bare giver noget godt. Jeg har valgt at skifte 2 af mine løbepas og et af mine spinningspas ud med langrend. Så I stedet for kun at koncentrere mig om benene, giver langrenden træning til HELE kroppen.

I går lørdag, deltog jeg så ved årets første NSP-cup, som var klassisk 9,66 km. Hamrende hårde men fede 49 min. og 52 sek. langrend, sammen med hardcore super langrendsløbere som Uiloq Slettemark, Ivalo Rosing (Irontøs), Natuk Olsen osv.

NSP-testløb
Billedet er fra et testløb lige før nytåret, hvor jeg ikke slev deltog

I LOVE Skiliften
Det er jo den bedste tid på året her i Grønland, der er sne, det er koldt, det er klart, rent, friskt og det er skisæson 🙂 Så hele familien har erhvervet sig dyre, men meget værdifulde sæsonkort til skiliften. Og det betyder altså at vi kommer til at bruge liften meget mere end vi har gjort de sidste par år.

Thomas og jeg kører på alpin ski, Marcus på Snowboard og Milla både på alpin og snowboard, og vi holder så meget af det allesammen. Det er vigtigt for os at holde det her vedlige, da det er noget vi alle går op i, synes er fedt og noget af det eneste vi alle har til fælles. Godt nok kører vi ikke sammen, men vi er på liften sammen.

En anden ting, der er så fedt ved liften, det er at det er enormt socialt og man møder de seje derude 🙂

IMG_4097

Exercise, eat and sleep
Ved 2014’s første uge har jeg nu erfaret, hvordan mit forår kommer til at se ud træningsmæssigt. Der bliver masser af ski 🙂

Specielt bliver mine weekender det rene træning, spisning og søvn alle dagenes 24 timer.

Lørdag morgen lyder programmet på Endurance-crossfit, køre NSP-cup kl. 13.00 og kører 2 timer spinning kl. 16.00 (der var jeg lige ved at miste vejret).

Søndag lyder programmet på et langt pas med langrend (1 ½ time til 2 timer) og ellers alpin resten af dagen.

Bare kom an, for det glæder jeg mig til 🙂

index

Drømme 2014
Jeg er i gang med at skabe min vision for 2014. Det har jeg gjort hvert år, siden min første coach-uddannelse tilbage i 2005. Jeg bruger coachingredskaber som inspiration og skaber et visuelt board, som hver dag skal minde mig om, hvad jeg gerne vil opnå og have i mit liv i 2014. Den er ikke helt færdig, men når den er det, så skal jeg nok dele den med jer.

Kan i nu have en fantastisk uge. Husk at være gode ved jer selv; sundhed og træning er den bedste forkælelse og balsam for krop og sjæl.

Året der gik – 2013

Sikke et år… Hold da op, en masse fantastiske oplevelser. Lad os lige slå en streg over året elegant og smukt, og give plads til et kommende nyt og smukt år.

17. januar fyldte min store dreng 13 år, og vi gik for alvor ind i en ny verden, som teenage-forældre. Men for dulen han er en god, dejlig og sjov dreng, faktisk nok den skønneste i verdenen…. Eeeiiihh, der var du lige ved at få kaffen galt i halsen, ilaa? Som Marcus ville have sagt det “Eeiihh, qiangajav…?” 😉

IMG_2200

Da vi i 2007 flyttede hertil Nuuk fra Danmark, svor jeg, at vi kun skulle bo heroppe i et par år, max. 3 år. Derefter ville jeg gerne flytte videre vestpå, til de store lande derovre (Canada eller USA), hvor mulighederne er uendelige. Men nu siger vi 2013 og vi har boet i Nuuk i 6 år, og vupti i februar måned købte vi en andelsbolig. Indtil da har vi boet i lejet lejligheder, netop med tanken om, ikke at binde os for meget. Vi bor lige ned til vandet i et af Nuuk’s smukkeste og nyeste bydele, Qinngorput, hvilke vi er rigtig glade for. Jeg ved ikke om det betyder at vi bliver her for evigt, men kan garantere at vi alle 4 elsker at være her.

1013491_10151513192556334_434942620_n
Altan-udsigt ud over havet

Vi elsker dette skønne land. Der er ikke noget som overgår den natur vi er omgivet af og de muligheder der er i den. Hvor kan vi ellers stå på ski, løbe eller gå en tur i terrænet, bestige diverse bjerge, lave mad i det fri, komme ind i fjorden og være et med alt og ingenting? Lige så forelsket jeg kan blive i mennesket (sker tit 🙂 ), lige så forelsket kan jeg blive når jeg kigger på Store Malene, når sneen falder, stormen raser, når jeg ser de grønne smukke enge, elvene der risler eller brager, når jeg har følelsen af at bruge kroppen i naturen, havudsigten, ja al den kærlighed <3.

 1044185_10151519286546334_1185872846_n 945379_10151524769521334_1942951096_n

Min 40 års fødselsdag
Den 30. marts fyldte jeg 40 år. Jeg ville gerne gøre dagen til noget helt specielt, da det på mange måder var en stor dag. Et halvt år før min fødselsdag, var jeg til en af mine bedste veninders 40 års fødselsdag og den dag, aften og nat var bare så meget i hendes ånd; masser af overdådigt mad, dejlige drinks og massevis af vin, lækre mennesker, dans og musik til den lyse morgen.

Jeg fyldte 40 år præcis en uge før startskuddet lød på dette års Arctic Circle Race, så det var også begrænset hvor meget fest der skulle ligges i det. Jeg fandt frem til hvordan MIN fest skulle være. Om dagen var der, for dem som havde lyst, en hjerte-duatlon, som var 1 times spinning og 10 km. løb. Min dejlige veninde og hendes mand, havde, til min store overraskelse, sat km. skilte op med billeder af mig, på hele ruten. Og det affødte en masse knuser og krammer af forbipasserende og biler dyttede på vejen, mens vi løb de 10 km. Nuanneq 🙂

Om aftenen var der mad og stor fest på Cafe Esmeralda. 65 mennesker fyldte dette fantastiske lille sted op til randen, der blev holdt taler, uddelt en masse kærlighed, grint, festet og danset til den lyse morgen. Jeg er så heldig og privilegeret at have venner blandt Grønlands skare af super seje musikere, så hele aftenen var der live musik. Helt efter manér, blev festen lukkede og slukkede af politiet 🙂 Og af hele mit hjerte tak til alle der gjorde min dag så vellykket og helt igennem perfekt, TAK <3

IMG_1477

Grønlandsmesterskaberne i Langrend og Arctic Circle Race 2013
Jeg havde sat mig for at forbedre min teknik, min tid og min oplevelse af Arctic Circle Race. Derfor brugte jeg rigtig meget af vinteren på at træne teknikken omkring langrend og endda også været med til div. konkurrencer, med det formål at rykke mig. Frederik Lundblad var min træner, som viste og lærte mig de mest basale teknikker, som ville hjælpe mig rigtig meget. Undervej, fandt jeg ud af at jeg pressede mig selv meget mere, når jeg deltog i disse konkurrencer og faktisk også udviklede min teknik på den måde. Så jeg satte mig for at deltage ved så mange lokale konkurrencer som muligt.  

Da vi nærmede os Påsken, begyndte folk omkring mig at spørge ind til om jeg skulle deltage ved Grønlandsmesterskaberne i Langrend. Til at starte med var jeg helt overbevist om at det absolut ikke var en mulighed, for det første fordi at jeg syntes at det var lidt overkill i forhold til det jeg kunne mestre(kun stået på langrend i 3 års tid) og at Grønlandsmesterskaberne var for de der prof’e skiløbere. Men naturligvis meldte jeg mig til mesterskaberne og havde en fantastisk oplevelse. Jeg rykkede mig virkelig teknisk og tempo-mæssigt. Og ved i hvad, jeg fik sagsusme også en bronzemedalje i et af disciplinerne 🙂 Mit løbsnr. var forskellige fra disciplin til disciplin og jeg aner ikke hvor man finder resultater for GM i langrend.

7642_10151518050913252_709518864_n 72908_10151518049478252_1239229566_n

Arctic Circle Race 2014
Hold nu op hvor var jeg fit, klar og glædet mig til dette års Arctic Circle Race. Jeg havde en fantastisk dag 1, men styrtede på dag 2, hvor jeg var nået op på toppen af Aapilattoruaq, løbets højeste punkt. Jeg troede at jeg havde brækket min hånd, men nej, den var heldigvis kun forstuvet. Så jeg nåede lige at lave en masse drama på toppen af Aapilattorsuaq, havde 2-3 helt igennem fantastiske redningsmænd omkring mig, mig hylende og baabuu baabuu til Sisimiut…

Resultat: 1. dag, hvor distancen var 60 km. kørte jeg på 7 timer. Altså 30 min. hurtigere end året før.

Jeg kunne have valgt at gå helt ned med flaget, men tog et valg. Jeg ville stadig gerne have det bedste ud af denne tur. Jeg fik så fornøjelsen at komme med Lasse Nymand Petersen rundt og tage billeder af deltagerne på dag 3 og var med til at tage i mod alle ved målet. Mit løbsnr. var 173 🙂

546154_331696783618974_1032762063_n IMG_1562
Målstregen, den første dag, lidt gennemsvedt, gennembrændt og gennembrugt 🙂

Milla 10 år og hendes holdkammerater i NUK bliver mestrer i håndbold
Nu handler alting ikke kun om mig, heldigvis 🙂 Min lille bitte Milla-pige, som elsker sport og gang i den (gad vide hvor hun har det fra??), var med til at gøre NÛK håndbold puslinge til dette års mestrer, i Juni, da hun under turneringerne spillede helt fantastisk som målmand på holdet. Asasara, som har så travlt med en masse sportsgrene; håndbold, volleyball og jazz-dance.
Så lige så træt hun kan være af al den sport i huset, lige så bidt af det, er hun 🙂

IMG_1013 5266_245650085580626_443708692_n

Crossfit i Stavanger
Nu er al den her sportsting jo en fælles interesse hos The Steenholdt’s. Vi er alle passioneret i hver vores, hvilke gør alting lidt nemmere for alle at sætte sig ind i daglige behov. Men det giver også udfordringer i forhold til logistik og det at se hinanden. Thomas, min dejlige mand, er passioneret omkring Crossfit. Så i Juni tog vi på en romantisk tur til Stavanger for at tage et Crossfit kursus inkl. certificering i at instruere i det. Det var en stor oplevelse at være afsted, både det at se Stavanger (der er hel fantastisk smuk), men også at opleve Crossfit verdenen på den måde. Vi kom hjem med en god oplevelse og et certifikat, ikke til mig, men til Thomas.

IMG_2129

Cecilieløbet 2013
Lørdag den 27. juli 2013
var dagen for MIT hjerteløb, Cecilieløbet 2013. Det kalder jeg det, fordi at alt omkring løbet er rent kærlighed 🙂 Det er et 22,5 km. terrænløb fra Oqaatsut/Rodeby til Ilulissat, naturen, byen, lokalbefolkningen, arrangørerne, løberne og oplevelsen er helt fantastisk. Jeg deltog første gang i 2012. Jeg håber at jeg hvert år kan deltage, for løbet har en hel speciel plads i mit hjerte <3

Jeg løb de 22,5 km. på 2 timer, 27 min. og 24 sekunder. I den samlede resultatliste, blev jeg nr. 5 hos damerne og nr. 1 i min aldersklasse 🙂 Mit løbsnr. var 73

954339_10201768013021196_83228990_n

Marcus og hans holdkammerater i B67 bliver fodboldsmestre i Coca Cola Cup 2013
Mit dejlige ældste barn, Marcus, som virkelig går op i fodbold, har i år også haft nogle super gode resultater indenfor fodbolden. Det største var at de blev Coca Cola Cup guldvindere i Maniitsoq, i Juli. Han blev udtaget som Årets målmand ved de mesterskaber. Marcus startede ud med at spille som målmand, og var et fantastisk talent. Han blev også udtaget til at deltage ved Football Academy, som er træning for talenter. Men her i efteråret valgte han selv at blive spiller på banen, til trænernes store ærgrelse. Han kedede sig på målet og ville meget hellere ud og kæmpe på banen. Men i dag spiller han på B-67’s første hold og nyder det endnu mere end før.

1000372_10152962787640720_1941355107_n

Nye jobs til Thomas og mig
Den 1. august
hoppede Thomas og jeg ud i det vildeste, faktisk noget der, for mig, slår en marathon, ACR og alle mulige andre sindssyge ting. Nye jobs 🙂 Jeg sagde mit højtelskede arbejde op hos Air Greenland, som HR udviklingskonsulent, for at starte hos TELE POST som Uddannelsesleder/HR Udviklingschef. De første måneder var virkelig udfordrende, men jeg er nu faldet godt til og ser frem til et spændende og fantastisk 2014. Thomas stoppede hos Comby og er nu computernørd (på den gode måde 😉 )hos TELE POST. Så ja, vi arbejder det samme sted, hvilke er en kæmpe fornøjelse på rigtig mange måder.

Nuuk Marathon 2013
Dagen før Nuuk Marathon 2013, som skulle køre af stablen Lørdag den 3. august,  besluttede jeg mig for at løbe en halvmarathon. Det var også en hel fantastisk oplevelse. Jeg løb den halv marathon på 1 time og 49 min. og 15 sekunder.  Mit løbsnr. var 173

Resultat:

173

Mette Steenholdt

00:35:19

01:11:54

01:49:15

995161_10151761836064666_1627028400_n

Furteventura Coast-2-Coast
I 2012 besøgte vi første gang Playitas på Furteventura og forelskede os med det samme i stedet og øen. Det år så jeg også en plakat med et terrænløb der hed Coast-2-Coast på øen, og besluttede mig der for at komme tilbage året efter for at løbe min første marathon her.
Hold nu op en oplevelse 🙂 Vi ankom til Furteventura lørdag den 21. september, med en højre fod, der gjorde så ondt at jeg var sikker på at den var brækket. 5 dage med piller og afslapning og jeg var klar til 42 km. terrænløb på vulkanbjerge. Fantastisk, uforglemmelig og smuk oplevelse. Jeg kom hjem med en bronzemedalje 🙂 Læs mere detaljeret om mit løb på et af de forgående blogs. Mit løbs nr. var 413

Resultat:

413

Mette Steenholdt/NAAPE Nuuk/GE4044_F

01:13:2

05:09:59

1513174_608636269171548_1414235222_n 1375117_580001795381584_1948050761_n

TAK til mine trænere og træningskammerater i 2014
Hold da op et sportsår, hvor jeg på mange måder har haft oplevelser der virkelig har sat tingene i meget skarp perspektiv, udfordret mig fysisk og psykisk og hvor mange drømme er opfyldt. Og det er ikke kommet af sig selv 🙂

Takket være trænere der har laver træningsprogrammer til mig, lært mig tekniske færdigheder, presset mig styrkemæssigt og støttet mig på mange andre måder, har jeg haft et vidunderligt sportsår.

1075753_10151558797402153_1517298556_n
Coach Malik Lynge Reiding; TAK for træningsprogrammerne og din tro på mig

947230_10151481727079667_392513308_n
Frederik Lundblad; TAK for alle de fede timer på løjpen, al tekniktræningen og din fantastiske inspirerende personlighed

1174661_10151781207191462_198467078_n
Lasse Nymand Petersen; TAK for styrken, for at presse mig, for at rykke mig og for at være sådan en god ven.

IMG_4050
Thomas Munck Steenholdt; TAK, min helt igennem fantastiske lækre stærke og seje mand. Tak for opbakningen, støtten og din evige tro på at jeg kan alt og er alt <3

Til alle mine ACR-venner, NAAPE-løbekammeraterne, Cecilieløbs-kammerater, jer der kommer til mine spinningtimer, jer der har løbet med mig på vejene eller/og fjeldene, alle crossfit-kammeraterne, Nuuk Fysioterapi/Anne og Nuuk Fitness/Carsten, mange mange tak til jer også. I har alle en stor plads i mit hjerte.

Sidst men ikke mindst, TAK til dig der læser det jeg skriver, det betyder rigtig meget for mig.

Vi ses i det nye år <3

Rigtig godt nytår til jer alle, jeg håber at i får det bedste år ever. Husk at drømme kan blive opfyldt og at du selv skaber din virkelighed. Jeg vil gøre mit, for at 2014 bliver det bedste år for mig nogensinde 🙂

 

Skyhøje forventninger og skuffelser

Sammenhold og nærvær giver mig energi og motivere mig
Det har været en rigtig god uge for mig, det kan jeg lige så godt starte ud med at skrive, og det er på rigtig mange områder. Jeg sad her til eftermiddag og reflekterede lidt over ugen, mit liv og mig selv, sad og tænkte over hvad det var der havde gjort ugen til en rigtig god en. Det er mange ting, men helt og absolut følelsen af sammenhold og nærvær med folk jeg holder af eller synes rigtig godt om og følelsen af at jeg rykker mig 🙂

Det jeg virkelig vil fremhæve fra ugen er min frokost med mine bedste og dejligste tætte veninder, Krissie og Nuno. Det betyder bare så meget for mig at have de to lækre damer i mit liv. Jeg føler tryghed, samhørighed, har det skide sjovt, mærker dybde, gensidigt kærlighed, fortrolighed og så føler jeg mig bare helt vild meget normal i deres selskab. De er fuldstændig skrupskøre og kan gøre og sige de morsomste ting i verden. Iggu asasannguakka <3

1 ½ time med dem og jeg er fyldt op af kærlighed, glæde og happiness <3

2434_52812461661_8662_n

Lørdag aften blev jeg igen fyldt op med veninde kærlighed og hygge. Vi var 6 sports-veninder som havde taget retter med og spiste og hygge-julefrokstede. Nuan… Det er tøser jeg har været til Arctic Circle Race med og har løbet stafetter osv. med. Vi deler de her dejlige særlige og uforglemmelige begivenheder med hinanden og har fået et uforklarligt og meget unikt venskab ud af det. Jeg vil specielt fremhæve Arctic Circle Race, hvor vi har delt successer, nederlag, nedtrykthed, stor glæde, kærlighed, udfordringer og ikke mindst set hinanden virkelig oppustet i ansigtet og ikke særligt kønne, efter overnatningerne ude i det fri 🙂 Og det er UNIKT!

561192_10151522865254799_58539366_n

Elsker dette billed af os 🙂 Pæne, men fuldstændig vejr-bidte i ansigtet.

Ellers vil jeg virkelig også fremhæve at jeg på forskellige tidspunkter har connected med nogle af de andre iron-tøser. Mandag og onsdag spinnede jeg med søde Pitsi, som jeg også ser når jeg er i svømmehallen, det betyder rigtig megetfor mig at lære hende bedre og bedre at kende. Vi har snakket om at det bliver rigtig godt at skulle til at svømme sammen og i det hele taget træne sammen, så vi både kan komme tættere på hinanden, men også så vi kan bruge hinanden til at rykke os. Lørdag spinnede jeg sammen med Katsi og Nivi, og løb hjem efter spinning med Nivi, Nuan. Nivi løb jeg også langt med søndag.

Det motivere mig meget mere at have sammenholdet med pigerne, så jeg vil gøre mit bedste for at vi kan træne og gøre flere ting sammen. Jeg synes at det ville være optimalt at træne sammen som et hold, få et godt sammenhold, så vi kan støtte hinanden og bakke hinanden op og sammen hjælpe den første Grønlandske kvinde frem til målstregen til Ironman til næste år.

MichelleVesterbyX_646367a

SVØMNINGEN
Jeg været nede i svømmeren 3 gange i denne uge, yaaaaay. De 3 gange har jeg været der en hel time. Jeg har svømmet 10 runder brystsvømning (ca. 750 meter) og øvet masser af hovedet-under-vandet-spark-af-og-stræk-ud øvelser. Og denne uge har jeg en bedre følelse af ro og kontrol. Det kan godt være at det ikke ser yndigt ud, men jeg er mere fortrolig med vandet nu (altså ikke så meget at jeg tør at hoppe ud et sted hvor jeg ikke kan bunde endnu). Så for mig en stor fremgang og en enorm overvindelse, hurrrrrrrraaaaaaahhh.

Faktisk har det også været helt hyggeligt at komme dernede. Jeg har mødt meget hyggelige mennesker og rigtig søde ansatte i svømmehallen, som spørger ind til min træning. Også har jeg opdaget at der er en helt speciel Sauna-bande, som har noget helt specielt sammen og som virker til at ses ofte dernede 🙂

Udover det introducerede Pitsi (Irontøs 🙂 ) mig for en svømmetræner, der før har lært og trænet et par triatleter i at svømme crawl . Han ville rigtig gerne lære mig at svømme crawl.

_40779842_front_crawl_anim

Halvmarathon og 4 timers intensivt cycling
Er blandt andet det jeg har trænet i denne uge(udover det har jeg været til crossfit 2 gange) og jeg har det smadder godt med det. Naturligvis fordelt over ugen 🙂 Ingen hviledage, men lige på og hårdt. Ugen der kommer nu, er fuldstændig det samme. Jeg piver ikke, gør det jeg skal, men kan efterhånden godt savne en lille hviledag eller en dag eller to hvor jeg kan komme på ski.

Arctic Circle Race og Grønlandsmesterskaberne i Langrend 2014???
Jeg er blevet spurgt rigtig mange gange, folk omkring mig snakker om det og på FB bliver registreringsbeviser fremvist. Det giver virkelig sug i maven og jeg higer da også efter at deltage. Men kan ikke beslutte mig lige nu, da der er mange ting at tage hensyn til; tidspunkterne, mit arbejde, min familie og økonomien.

Tidspunkter: Arctic Circle Race bliver afholdt den 4. – 6. April i Sisimiut og Grønlandsmesterskaberne bliver vidst nok weekenden efter. Lige lovlig tæt på hinanden, hvis jeg nu godt ville deltage ved begge arrangementer.

Arbejde: Hvad ang. mit arbejde, så har jeg ikke et overblik over hvordan mit forår ser ud lige nu, men ved at jeg får travlt med masser af spændende projekter.

Familien: En anden ting jeg faktisk har savnet og egentlig har lovet mig selv og min lille familie, er at bruge mere tid sammen på skiliften, alpine ski og snowboards, end langrendsløjperne. Det er et område som jeg har svigtet helt og aldeles de sidste 3 år, så jeg skal starte forfra 🙂 Udover det skal min største og lækreste søn, Marcus konfirmeres i foråret, såååå….

Sidst men ikke mindst er der økonomien. 3.500 kr. for deltagelsen, flybilletten frem og tilbage.og nyt udstyr. Puuuha, det trækker tænder ud.

Så meget nem beslutning, ilaa? Det liggger lige til højrebenet… Uuuh ha, den er bare så svær.

539969_10150689269396462_101012872_n

Se lige intensiteten, baglandet, løjperne og vejret. Shit det er fantastisk.

Store indsigter ved min første coaching session
Knap nok er jeg startet forløbet og BANG så vælter indsigter ned over mig og en masse dybe opgaver fremadrettet viser sig.

De to ting jeg gerne vil nævne her er FORVENTNINGER og SKUFFELSER. Jeg har i mange år haft svært ved at forene andres ros af mig eller anerkendelse af mine valg og successer, med mine egne følelser. Når nogen virkelig roser mig for et super godt arbejde jeg har gjort, har jeg i mit indre skudt det væk, som “ja ja” og egentlig ikke følt mere end det. Jeg er drevet af at udfordre mig selv og mine mål hele tiden og har også fået (omsorgsfulde) “tæsk” for aldrig at være tilfreds med det der er lige nu.

Min store indsigt i denne uge er at jeg har ekstrem høje forventninger til mig selv, faktisk så høje at sandsynligheden for at indfrie dem er helt umulige. Faktisk er sandsynligheden for at blive skuffet meget højere end at jeg føler success. Og det er sku’ lidt sørgeligt at tænke på. Tænk engang at jeg meget tit er skuffet over mig selv og mine præstationer. Og i skuffelsens tegn, kan i så forestille jer hvilke tanker der drøner igennem mit hovedet, som så bliver til de følelser jeg har i kroppen og hvad jeg så tiltrækker? Jeg får helt ondt i maven. Jeg har tit undret mig over og faktisk været lidt fascineret af hvor ekstrem forfærdeligt et menneske kan behandle sig selv. Og her står jeg så og er den værste og ondeste dommer overfor mig selv. Puuha… MEN (typisk mig, ha ha ha, skal lige dække den smerte med lidt intellektuelt, så det ikke er så forfærdeligt…), jeg ved også godt at disse skyhøje ekstreme forventninger til mig selv, har drevet mig og gjort mig til den jeg er i dag, med alt det fantastiske jeg har i livet.

Men igen for lige at holde fast på det med forventningerne. Så synes jeg faktisk at det er endnu mere uhyggeligt at; hvis jeg nu har så f….. høje forventninger til mig selv, jamen så har jeg det også overfor andre??? YES, helt og aldeles. Jeg er blevet så skuffet så mange gange og bliver det stadig, fordi at folk omkring mig ikke har levet op til eller lever op til de forventninger jeg har til dem.

Jeg synes at det er skræmmende, men også pisse spændende at beskæftige sig med.

Vægten og julen
Jeg vejer nu 72,7 kg.
Ugens uartigheder (elsker dem J); klejner, vanillekranse, risengrød og et par glas rødvin.

Min træning i denne uge:
Mandag: 1 times spinning / styrketræning
Tirsdag: X-fit
Onsdag: Spinning / interval 3 x 1000 m. hårdt løb
Torsdag: X-fit / Svømning
Fredag: Svømning
Lørdag: 2 timers spinning og løb
Søndag: lang løbetur

Kan i alle have en fantastisk uge og igen tak fordi at du følger med 🙂