Efter mit marathon på Furteventura og vores ferie, gik jeg fuldstændig i stå og meldte mig faktisk også ind i modstandsbevægelsen for stramme træningsprogrammer og sundt mad. Det hang mig pludselig lang ud af halsen. Det var ikke sjovt mere, det blev en sur pligt og jeg følte overhovedet ikke at jeg slog til eller havde nogen som helst mulighed for at slå til fremadrettet.
Skader
For at det ikke skal være løgn begyndte jeg også at få små skader hist og pist. Jeg løb en stille og rolig tur i Ilulissat på et af mine tjenesterejser deroppe i oktober. På min løbetur gled jeg helt uskyldigt og bum, så var min ankel forstuvet???? Nå, så må jeg jo finde på noget andet og tog op i hallen dagen efter for at styrketræne i stedet 🙂 Mens jeg lavede deadlift, så lavede jeg en åndsvag forkert bevægelse og BUM, så sagde det knæk i ryggen 🙁 Så hev jeg stikket ud! Jeg valgte at lade vær med at træne i over en uge. (Det er lang tid for mig).
Siden sidst har jeg været ude at rejse rigtig meget. Jeg har været i Ilulissat i en uges tid, været i DK i en uge og igen afsted til DK her for en uges tid siden. Det trækker tænder ud og suger træningesrutinen og at spise sundt ud af mig. Jeg var ellers klar på at have en holdning som sagde, “jeg kan træne uanset hvor jeg er , bare jeg har mine løbesko med”. Men no no, ikke hvis jeg bliver skadet, arbejder til langt ud på aftenen, har jetlag, ikke har tid til at planlægge min kost og kommer i restauranter hvor det er umuligt at sige nej tak. Så går det galt.
Jeg er en regnorm!
Det har været meget deprimerende at have en rygrad som en regnorm. Jeg besluttede mig hver søndag aften, at mandag morgen skulle det være. Der skulle jeg vende tilbage til PALÆO 2.0, droppe alt sukker, alt hvidt (kartofler, ris, pasta og brød), følge mit træningsprogram og bare være i balance på alle planer. Men sjovt nok, så kom der alt i vejen for at jeg kunne følge mine planer; så var jeg for træt, for udmattet, fortjente at give slip og slappe af, vejret var absolut også skyld i meget, al den rejseri, arbejdet og nogen gange kunne jeg falde i “det er andres skyld”. Men mest af alt havde jeg hele tiden følelsen af nederlag, specielt skuffet over min manglende selvdisciplin, ØV. Og det genkender jeg også hvad ang. svømningen.
Mette – når det handler om mad og svømning. Den er nu egentlig meget sød 🙂
Svømning
Svømningen har jeg næsten ikke lyst til at skrive om. Men så alligevel 🙂 Jeg har været nede og svømme 5 gange siden oktober, ha hah haa (med tick’s). På de 5 gange følte jeg faktisk at jeg rykkede mig en smule. Den første gang svømmede jeg 1000 m. brystsvømning, yaaaay. Det var sagsusme en sejr, også selv om at der var masser af pauser undervejs 🙂 Ellers har Pitsi (en af Iron-tøserne) været utrolig sød at hjælpe mig et par gange, især med at vænne mig til at have hovedet under vandet. Mere er det ikke blevet til og det FRUSTRERER mig helt vildt. Igen kommer regnormen op i mig, haj-ja…
Der er f…. lang vej fra hvor jeg er nu, til at skulle svømme 3,8 km. crawl på åben hav.
Det er der jeg burde være om 9 måneder :/
Hjæææææælp, jeg har så meget brug for et spark bagpå, motivation og gode råd.
Jeg vil jo så gerne ALT ting
Jeg vil så gerne en masse masse ting, men har opdaget, til min store ærgelse, at der bare ikke er timer nok i et døgn til at det kan lade sig gøre. Og me ns jeg skriver det, så kan jeg godt mærke at jeg endnu ikke har eller vil acceptere det. Der er en stemme som siger, “hvis du vil, så kan det også godt lade sig gøre”.
Jeg er startet nyt spændende og fedt job her den 1. August, som kræver mere af min tid, mere energi og kræver noget rejseaktivitet, mere end mine tidligere jobs. Det udfordrer da helt sikkert mit træningsprogram og hvad jeg gerne vil med træningen. Det er 2 store ting i mit liv, som fylder rigtig meget og som allerede snupper tid og energi fra andre områder af mit liv.
Udover de to store ting i livet, arbejde og Ironman, så er der et endnu mere vigtigt omårde for mig, hvor jeg nægter at gå på kompromis eller nedprioritere, og det er mine børn og min mand. Det er meget vigtigt for mig at de ikke bliver svigtet, men stadig fungere og er glade, hvilke kræver stor logistik arbejde til dagligt og en fantastisk mand <3.
Jeg synes at det er hårdt at acceptere at jeg ikke kan alting;
Jeg vil gerne løbe meget mere, jeg vil rigtig gerne meget mere X-fit, blive stærkere, stå på langrend og træne op til GrønlandsMesterskaberne og Arctic Circle Race, jeg vil gerne bruge tid på de alpine ski og liften, jeg vil gerne på skiferie, jeg vil gerne ud og opleve en masse ude i den store vide verden, jeg vil gerne….jeg vil gerne… jeg vil gerne….
Vægten og julen
Ja, har taget på og vejer nu 73 kg.
Jeg har helt vild svært ved at give slip på sukkeret, brød, kartofler osv. igen. Det er noget giftigt stads som sætter sig som et narkotikum. Jeg blev så inspireret af min dejlige veninde, Tutta, som har fortsat sit PÆLEO efter challengen som hun vandt. Jeg vil også rigtig gerne følge størstedelen af konceptet, men synes at det er svært. Men jeg forsøger; tager en dag ad gangen. 🙂
Og endnu vigtigere, nu hvor julen nærmer sig og alle de søde sager nærmest bliver proppet og tvungent ind i min mund. Det er nu SELVDISCIPLINEN skal forstærkes.
Optur og hjælp
Jeg er back on track med løb, x-fit og spinningen, og det er jeg rigtig glad for. I denne uge har jeg aftalt med min træner at jeg SKAL ned i svømmeren 3 gange, så det gør jeg! Mit løb udenfor stornyder jeg og eeeeelsker at både løbe alene eller med min veninde Marie. Men vejret og omgivelserne lige nu er jo fantastiske, så det motivere heldigvis også (snart skal langrendskiene frem også).
Jeg har døjet lidt med svingende selvværd det sidste stykke tid, dels pga. ovenstående, men også bare en generel brist jeg engang i mellem har. Jeg ved godt at jeg er den eneste der kan gøre noget ved det, så lige straks går jeg i gang med et forløb sammen med en super sej coach. Det bliver spændende og jeg håber at du som læser også vil bemærke nogle små ændringer hist og pist i den nærmeste fremtid 🙂
Min træning i denne uge
For dem som er interesseret og måske vil inspireres bare en smule, så ser min træningsuge sådan her ud:
Mandag: 1 times spinning + X-fit
Tirsdag: X-fit
Onsdag: 1 times spinning + interval 3 x 1000 m. hårdt løb
Torsdag: Svømning + X-fit
Fredag: Svømning
Lørdag: 2 timers spinning og løb
Søndag: Lang løbetur
Jeg vil bare sige rigtig god 1. søndag i advent, det er dejligt at være tilbage og fedt at du læser med igen. Pas på dig og husk at rykke dig bare en smule her i løbet af ugen (måske bare ved at gøre en ny ting 1 gang). Rigitg god uge til dig.
Mange smil
Mette