Det er vildt at tænke på at en “lille” beslutning kan frigive så meget energi og give enormt meget glæde, både i det øjeblik beslutningen bliver taget og tiden efter.

Og det har jeg da vidst i lang tid og gør også et stort nummer ud af, når jeg underviser både i personlig udvikling og coaching.

Når vi som mennesker føler en stor utilfredshed, frustration eller føler os presset, så er det næsten altid fordi at vi føler vi er i et dilemma. Mange gange vil en beslutning frigøre os fra de lænker der holder os fast i frustrationer, ubehag, utilfredshed og stress.

Og ved i hvad? Jeg føler virkelig at store tunge lænker er blevet låst op og jeg kan træde ud af dem, let og elegant, og få bevægelsesfrihed til at vende ansigtet mod solen og mærke denne her fantastiske behagelige brise af frihed og glæde.

Og erkendelsen af at kunne tage valg der ikke er gode for en, er jo også en stor visdom at tage med sig. Den visdom jeg tager med mig her, er en vigtig menneskelig egenskab som jeg kan bruge fremadrettet til stor gavn for mig selv og de mennesker der er omkring mig; nemlig at være tro mod sig selv og virkelig at mærke efter om det er et valg der støtter mig og min vision eller om det er et valg der holder mig tilbage. Og jeg behøves vel ikke at komme nærmere ind på, hvilke valg der ligger lige til højre 🙂

Min BESLUTNING 🙂
Efter meget lang tids dvælen, tæsken-mig-selv, tristhed, dårlig samvittighed, utilfredshed og tvang til noget jeg absolut ikke gad eller nød, tog jeg mod til mig og fik meldt ud til Malik Reiding Lynge og IRONtøserne at jeg hopper ud af IRONMAN-projektet! BUM!

Det jeg i sin tid blev forført af og som fik mig til at tage valget at melde mig til projektet, var både smigren over at andre så at jeg kunne løbe af med titlen “Grønlands første kvindelig IRONMAN”, var tanken om at have muligheden for at knække min svømme-brist, træne sammen med super seje piger og hele tanken om den træningsintensitet der ligger i projektet.

Men det halve år jeg har været en del af det, har jeg erfaret en masse ting, som taler i mod det jeg havde forventet og glædet mig til ved dette projekt.

Først og fremmest bliver beslutningen om at deltage, for mig, nødt til at være fuldstændig båret af at virkelig at ville det, helt ind til hjertet og ikke kun fordi at andre synes det. Og det har på intet tidspunkt været tilfældet, tværtimod har jeg bedt til at denne “villen” ville dukke op en dag.

For det andet, så mødte jeg, desværre, hurtigt en kæmpe mur i forhold til svømningen. Det var fint med brystsvømningen og det at skulle lære at få hovedet under vand samt lære at svømme crawl (ikke at jeg har lært det, men fint med teknik-træningen). Men at overvinde det at kunne slappe af ude i det dybe, hvor jeg ikke kan bunde, det blev for meget. Det er ikke på denne måde jeg skal lære det, men med ro på og uden pres.

Men først skal jeg lige bjærges og sættes forsigtigt ud i havet igen.

Jeg kunne blive ved med at komme med alle mulige undskyldninger, men i sidste ende handler det om at jeg også gerne vil have et liv ved siden af træningen og have plads til det sjove.

Jeg glæder mig vildt meget til at følge tøserne og heppe på dem.

Så venner, tak fordi at i har støttet mig og fulgt mig, at skrive denne blog har faktisk været det sjoveste i hele denne process. Det ville jo være total oplagt at lukke denne blog ned nu, fordi at hele essensen omkring bloggen var min rejse frem til Ironman, men jeg vælger altså at fortsætte med bloggen. Bare fordi at jeg dropper ud af Ironman projektet, betyder det ikke at jeg stopper helt op og går i stå. Tværtimod 🙂

Så bloggen skifter lidt retning og følger egentlig bare mig i mit liv og de ting jeg nu møder på min vej, af gode og mindre gode ting. Jeg håber at i vil hænge på 🙂

Arctic Circle Race 2014
Der er ikke så mange uger tilbage til Arctic Circle Race, og jeg både glæder mig til deltagelsen, men har også sug af spænding og til tider usikkerhed omkring løbet. Jeg har i denne uge følt mig træt og ikke rigtig følt at jeg har fået dækket min langrendstræning. I weekenden var jeg på arbejde, så cup’en lørdag og min lange søndagstur, gik jeg glip af. Tirsdagstræningen var en kort 30 min. interval, så der følte jeg også at jeg gik glip af noget skitræning.

Tilgengæld havde jeg en fed og hård træningsdag onsdag. Min 1 times spinningtime var fantastisk, intens, hård og udfordrende, NUAN. Lige efter styrketrænede jeg i en lille halv time og følte også at jeg fik givet den gas der.

På lørdag tager jeg til Danmark på arbejde i en lille uges tid og må bare acceptere at der ikke bliver den vilde træning i den uge. Faktisk tror jeg at det passer rigtig godt ind, da jeg føler mig en smule træt lige for tiden. Så den uge jeg går ind i, her lige straks, bliver MIN restitutionsuge 🙂

Sjove, spændende og udfordrende planer I 2014 og 2015
Det jo fantastisk at man tiltrækker noget skønt og sjovt, når man slipper noget andet. Ironman er ude og ind kom et par nye mål 🙂

I år er det først og fremmest min deltagelse til Arctic Circle Race, her den 4., 5. og 6. April, som skal gennemføres.

Også ser jeg jo rigtig meget frem til en masse crossfit træning og løb her i foråret og til sommer.

Resten af alle mine mange spændende mål, må i have til gode 🙂 Og ja, jeg er et menneske der er drevet af fremadrettet mål og udfordringer.

Husk at købe Arnanut når den udkommer og læs artiklen om IRONMAN-tøsernes strabadser (inkl. mig) og smil af at DU ved at jeg ikke er med mere.

Tak fordi du er interesseret og følger med, kom endelig med nogle kommentar og del bloggen med andre, måske det kan inspirere.

Vi ses snart igen.

Jeg har fået det at vide mange gange, møder det sigende blik hele tiden og har da også INDERST inde (hvis jeg virkelig skal grave dybt) vidst, at det ikke gik i længden. Jeg har gjort alt for ikke at se sandheden i øjnene, gjort mit for ikke at give kloge-Ågerne ret og nødigt villet skuffe mig selv. DERFOR holdt jeg fast og har gjort det længe. Og nu overgiver jeg mig!

Jeg overgiver mig til hviledage og at skrue ned for træningen, så jeg kan finde meningen med galskaben igen.

Som en meget vis mand engang sagde “Sæt dig ned på en sten og vent på din sjæl”.

For et par uger siden begyndte jeg så småt at miste glæden og energien omkring min træning. Jeg var frustreret over at mine resultater ikke var noget at råbe hurra for, jeg var ikke tilfreds med det jeg ydede og jeg følte mig mere og mere træt i kroppen. Jeg gik og bildte mig selv ind at det bare var en fase, måske endda hormoner eller bare et lille dyk på selvtilliden og selvværdet, og at det nok skulle blive ok igen. Men det synes jeg bare ikke at det blev, men faktisk blev jeg mere og mere nedtrykt og ked af det.

Jeg kunne finde på at snakke rigtig grimt til mig selv under træninger, “hvorfor bliver du ved, når du nu alligevel ikke rykker dig?”, “Qaaa, hvem tror du egentlig du er?”, osv. Og jo mere jeg snakkede grimt til mig selv, jo værre blev mine resultater. Jeg smilte falsk og nikkede til træneren, når jeg inderst inde tænkte og følte det modsatte. Øv, hvor nederen. Når jeg kom hjem var jeg ked af det og fuldstændig grædefærdig.

Jeg synes specielt at det var slående at have dårlige løbeoplevelser, når jeg løb mine udendørs løbepas, som jeg ellers elsker. Mine lår var tunge, trætte og energien helt i bund, følte mig som sumobryder.

Strandet hval i sigte
For tre tirsdage siden hoppede jeg ud i holdsvømning, eller hvad det hedder. Jeg startede til svømning for begyndere, med fokus på CRAWL. Jeg synes selv at det startede godt ud, da jeg kom ud i det dybe og svømmede på bane frem og tilbage. Godt nok panikkede jeg  hver gang jeg kom ud i det dybe og kunne slet ikke få min krop til at makke ret, da jeg f.eks. skulle læne sig tilbage og forsøge at rygsvømme stille og roligt. Efter timen var jeg helt rystet, rystet over at have været ude i det dybe og kunne mærke panikken i kroppen i lang tid.

I ugen op til næste time, gik min hjerne bare i gang med at prøve at finde alle mulige undskyldninger for at jeg ikke skulle til svømning igen; så var jeg pludselig sløj, træt, havde så travlt, burde også køre mere langrend og er jo så vild med crossfit, var alene med børnene og syntes også at vejret forhindrede mig lidt i at svømme (indenfor i en svømmehal :p ). Men jeg tog derned alligevel. Igen gik jeg hjem efter svømningen, fuldstændig rystet, ked af det og oprørt over at udsætte mig selv for alt det her 🙁

I dag føler jeg mig som en fiasko, uduelig og som en strandet magtesløs hval.

Fast besluttet på at hoppe ud af Ironman projektet
Så mandag morgen, hvor alt ting i min verden så værst ud og jeg kunne mærke på min krop og sjæl at den var helt gal, besluttede jeg mig for at droppe ud af ironman projektet.

Men heldigvis er jeg omgivet af de mest fantastiske mennesker, har den bedste mand, de bedste veninder og de dejligste coaches (som også er venner af hjertet). Så min “terapi” i denne uge har været:

Min mand, som kender mig rigtig godt, tog fat på mig og sagde direkte at nu var det for meget og at der måtte ændringer til, for at balancen i familien kunne stabiliseres.

Mine to nærmeste og mest elskede veninder, Krissie og Nuno, som ubetinget støtter og bakker mig op, uanset hvad jeg i mit liv vælger, er af mit hjerte ubegribeligt stort. En lille frokost, en besked eller et glimt af dem, og jeg er glad, tryg og in love <3 I denne uge sad de og lod sig overøse sig med al min elendighed, og det de gav tilbage var energi og troen på mig selv igen.

Et “tilfældigt” møde og dejlig connection halvvejs oppe ad Lille Malene, med min dejlige Evi i weekenden, betød også bare så meget for mig. Vi er bare så enige, så ens på mange måder og connecter helt fantastisk. Når jeg fortæller om min situation, så møder hun mig lige hvor jeg er, og når hun fortæller om sin, så føler jeg bare at jeg VED præcis hvad hun taler om.

Lasse, som også bare hopper på når jeg har brug for det. 1 times kaffe på Barista, og jeg er klar til at tage en beslutning og måske endda skelne mellem fakta og drama.

Sjov, hyggelig og dejlig NSP træning hertil aften, hvor vi, mange medlemmer af skiklubben bare har det sjovt til træning. Og Frederik som kommer med de vigtigste guldkorn til min nuværende process…

Kan man være heldigere? Fra at have været helt LOST, magtesløs og hjælpeløs, til at begynde at få modet igen,  se et glimt af meningen med det hele igen og langsomt mærke at motivationen begynde at titte frem. Hold nu op hvor jeg dog bare elsker jer! TAK <3

Solen skinner igen 🙂 Jeg har ikke droppet Ironman projektet, jeg holder ved.

Konklusion; jeg sætter farten ned og lader min sjæl indhente mig
Jeg SKAL have tid til at reflektere og restituere. JEG VED GODT at mange har fortalt mig det, men det hjælper først når mennesket mærker/oplever det selv. Og jeg er nået dertil 🙂

Jeg skal have minimum 1 hviledag om ugen og KUN køre et træningspas om dagen. Og det vil jeg holde fast på i 2 uger, til at starte med. Jeg kommer ikke til at rykke mig eller føle nogen form for tilfredshed, hvis jeg ikke reflektere over det lærte eller restituerer.

Mit fokus bliver drejet over på langrend(som giver mig glæde) og svømningen(som er nødvendigt), som stille og roligt skal bygge op og styrkes. Sjælen skal styrkes op med meditationer og god mad 🙂

Arctic Circle Race 2014
Det var ellers ikke helt min plan at skulle deltage ved Arctic Circle Race (160 km. langrendsrace over 3 dage i Sisimiut) i år, indtil jeg fik en deltagerplads af min arbejdsplads (fed fed og virkelig genial arbejdsplads). Så nu er jeg tilmeldt og har løbsnr. 192 🙂

Læs om Arctic Circle Race her: www.acr.gl

Og jeg glæder mig!

Puuuha, sikke nogle uger. Jeg vil bede for optur, masser af glæde og fede resultater.

Kan i alle have en fantastisk uge <3

Min 16 km. fantastisk løb
Mandag, Hellige 3 konger, fik vi fri kl. 12 og tog ud på liften med vores lille tøs. Det var helt fantastisk at få de alpine ski på og drøne op og ned af liften. Nuanneq og så livsbekræftende, ilumut man bliver virkelig glad i låget og får fyldt hjertet op med en dejlig følelse, fordi at alle sanser bliver fyldt op med dejligdom.

Det er godt nok ikke udsigten fra liften, men smukt er det <3

Om formiddagen havde jeg besluttet mig for at løbe en tur efter ski, også selvom mit træningsprogram sagde 1 times spinning. Men i det her gode vejr, valgte jeg løbet.

På sådan en dejlig snevejrsdag, er mit løbetøj, løbetights, løbetights med vindstopper, uldbluse, let fleecejakke og min løbejakke. På med en halsedisse, min hue, handksker og min uundværlige pandelampe. Pandelampen er vigtig, nu hvor jeg skal løbe ud omkring lufthavnen hvor der er en distance på ca 300 meter uden lygtepæle og kl. er 17.00, altså er solen gået ned. Først og fremmest er det naturligvis for at kunne se hvad og hvor jeg løber, jeg har min pandelampe på, men det er lige så meget for sikkerhedens skyld, Jeg bilder mig selv ind at bilerne bedre kan se mig, når jeg lyser op, som jeg gør 🙂

Vejret er fantastisk, det sner rigtig meget, der er minus 8 grader og friskt i luften, aaaahhh. Jeg løber fra Qinngorput mod lufthavnen, føler at jeg har friske, energiske ben og kan ikke lade vær at have et stort smil på munden. Jeg springer nærmest op ad den første stejle bakke. Der er stadig liv på liften, masser af børn, der drøner ned ad de sneklædte fjelde. Jeg holder et godt tempo, ikke for hurtigt og ikke for langsomt. Da jeg kommer nedenfor lufthavnen og vender mod byen, passer jeg et par langrendsløbere på løjpen til højre for mig, på min venstre side drøner  et par biler forbi, i luften til venstre er der et fly der letter, sneen daler stille og roligt og musikken i mine ører er helt igennem fantastisk; sikke kontraster.

Da jeg når halvvejs ind mod byen møder jeg en anden løber. Det er Uju, en af vores løbeveteraner her i Nuuk. Han har 20 års løbejubilæum til juli (fortalte han mig). Han er ellers på vej ud mod Qinngorput men vender om for at løbe med mig. Til at starte med bliver jeg lidt nervøs, da jeg ikke kan måle mig med hans niveau. Men 1, 2, 3, så har vi løbet rundt inde i byen, ned gennem 400 vejen og er på vej tilbage mod Qinngorput. På vejen har vi snakket kost, energi, løbeteknikker, marathoner, langrend, Arctic Circle Race, Vasalopet og om de udfordringer vi har omkring træningen lige nu. Vi lægger slet ikke mærke til alle de km. vi passerede. NUAN! Og endnu bedre, jeg øgede min hastighed med 10 min. fra sidst jeg løb de 16 km.  🙂

Så tager jeg nogle halve CRAWL-svømmetag
Jeg har været i svømmehallen 3 gange i denne uge (jeg bliver altid ekstra glad, når jeg overholder det jeg aftaler med mig selv), hvor mit fokus har været på at øve mig i crawl tagene (eller hvad det hedder). Med den ene hånd holder jeg på en skumdippedut, og med den anden crawler jeg, samtidigt med at jeg tager hovedet til siden når jeg trækker vejret ind og puster ud under vandet. Det er stort 🙂 Det er godt nok kun 10 meter ad gangen jeg svømmer sådan, men det er da en start.

Jeg snakkede med en gammel kollega (han er ikke gammel, he he), som er en haj til det der svømning og i øvrigt er en sej triatlet, Christian Kjeldsen, for at få nogle fif og blive pushet lidt.

Så på tirsdag starter jeg på et begynderhold, hvor mit fokus kun skal være på crawl. Engang i februar, når jeg har fået det basale crawl på plads, vil han komme og træne os irontøser i noget crawlteknik. Det bliver rigtig spændende.

Jeg fik også lige anbefalinger til nyt svømme-gear.

Det er altid lidt sjovere når man får anskaffet sig noget nyt gear til de sporstgrene man dyrker, så ovenstående skal jeg have fat på.

Jeg spiser som en elefant
Jeg har altid godt kunne lide mad og at spise, faktisk er samtlige baby-, børne-, og ungdomsbilleder af mig, med et eller andet mad i hånden eller i munden. At jeg dyrker så meget sport, gør ikke madindtaget mindre.

Men jeg vil sige at det første kvartal af året, det slår alt. Bare da jeg tog mine langrendsski ud af skuret, for at klargøre dem til sæsonens første skitur, blev jeg HUNDESULTEN, og har været det siden. Jeg spiser hele tiden og er konstant sulten.

Forklaringen er logisk, jeg forbrænder rigtig meget med al den sport jeg dyrker og har brug for at fylde op hele tiden. Det er der ikke noget nyt i, men det er også bare lidt frustrerende hele tiden at være sulten.

Min kost er hovedsageligt proteinsmoothies, bøffer, kylling, æg, salater, rugbrødsmadder, grøntsager og rodfrugter. Udover det, er en proteinbar efter træning også et must.

Min vægt i dag er, 73,6 kg. Siden sommer, har jeg smidt 9 cm. af min størrelse, men vægten er tilgengæld forøget med 2-3 kg.

Jeg vil jo ellers gerne tabe mig en smule, for at blive lettere på benene og skiene, men så længe jeg træner og spiser som jeg gør, så vil det ikke ændrer sig. Så lige i disse måneder, hvor vi grønlændere også har brug for ekstra sul på kroppen pga. kulden 🙂  er min vægt som den er og jeg vil egentlig ikke gå så meget op i at tabe mig.

Så forvent en grønlandsk elefant på vejene, på cyklen, på ski og i svømmeren 🙂

God træningsuge
Jeg har en rigtig god træningsuge, hvor jeg på forskellige måder både rykker mig, men også har andre gode oplevelser.

Onsdag havde jeg tre fede træningspas. Først min obligatoriske spinningstime fra kl. 17.00 til kl. 18.00, hvor jeg lige for tiden kører med fuldt hus. Det er helt vildt fedt og virkelig sjovt. Specielt fordi at der er en håndfuld spinnere som er faste kunder i butikken, det gør det endnu federe og sjovere at køre. Efter spinning tog jeg min 10 x 200 m. interval på løbebåndet, da vejret var en smule kedeligt. Efter intervallet styrketrænede jeg coremusklerne; arme, skuldre, mave, ryg, balder og lår.

Torsdag, var jeg til NSP(klub) langrendstræning. Det var også skide sjovt med leg og intervaller på ski. Det gode ved klubtræning er at man lære nye mennesker at kende og har denne her sammenholdsfølelse, der også er sund og givende.

Efter langrendstræningen tog jeg ned for at svømme. Opturen på svømningen er at jeg kan svømme crawl længere med skum-dippedutten end i tirsdags, jubiii.

Fredag blev det til løb med Uju og 1 times svømning. Mens jeg svømmede rundt, blev lysene slukket og sterinlys tændt, virkelig virkelig hyggeligt. Det er hver anden fredag (eller lign.) hvor der er dette arrangement. Og igen mødte jeg min nye ven Iben, som i dag kunne introducere mig for fantastisk ryg- og baldemassage i vandet 🙂 Ikke at hun masserede, he he. Men der er steder i svømmebassinet hvor vand bliver spulet ud, for at give noget strøm i vandet og når man læner sig op ad dem, så er der mulighed for rigtig god massage. Tak Iben 🙂

Psyko-lørdagen
Lørdag morgen stod jeg op kl. 07.30, for at få min morgen-proteinsmoothie og min kop koffeinfri kaffe, før dagens første pas startede. Det er et stykke tid siden at Lasse Nymand Petersen startede noget endurance crossfit op om lørdagen, og jeg har bare villet deltage siden opstarten, men uden at kunne komme til det, da jeg jo kørte 2 timers spinning lørdag morgen. Så da jeg fik lavet min 2 timers spinning om til  kl. 16, pga. ski, fik jeg muligheden.

Dagen WOD (Workouts Of the Day) hed:

6-6-6-6-6-6: Chin ups med makker (enten selv eller assisted)
10 x 300 m. interval med makker
Bonus: 25 Burpees

Aah nuan, det var fedt. Ved Chin ups var mine makkere Julie Præst Wilche og Hildebjørg Egilsdóttir, super seje tøser.

Og Julie og jeg fortsatte sammen på de 10 x 300 m. intervaller. Jeg glæder mig til næste lørdag 🙂

Da jeg var færdig med crossfitten, drønede jeg hjem for at fylde mig op med energi og brændstof. Og kl. 13.05 stod jeg klar til NSP cup, 11,5 km. friteknik, starten. Jeg drønede afsted på mine ski, stod klassisk, og 59 min og xx sek. efter kom jeg i mål.

Igen hjem og fylde op med energi og brændstof og afsted til 2 timers hårde spinning.

Billedet her er godt nok taget den 25/12, men i lørdags var der fuldt hus og samme dejlige energi.

Lørdag aften var ren og skær afslapning og gooooood og absolut velfortjent mad 🙂

Det var mig lørdag aften 🙂

Total optur over mine “nedture”
Jaaah det var sagsusme en dejlig langrendsdag for mig i dag. Fuldstændig klar og dejlig kold dag, minus 11 grader. Kl. 10.00 stod jeg klar ved NSP’s klubhus, klar til 1 ½ times langrendstræning med Frederik Lundblad. Vi startede ud med at varme op, ved at tage en runde på hele løjpen (som kører hele vejen ud til lufthavnsvejen og tilbage, ca. 5-6 km.) og trænede op-ad-bakke og nedkørsler resten af tiden. Min største svaghed er nedkørsler, shit jeg er bange. Men i dag, da kørte jeg sku’ ned ad en laaaaang nedkørsel uden at hoppe ud af sporene og havde det fantastisk med det. Jubiiiii, jeg er meget glad 🙂

Vi nåede lige ud på liften en times tid i dag, hvilke jo lige sætter prikken over denne uges i 🙂

Den fantastiske træningsuge blev afsluttet med The Steenholdt klan samling herhjemme. Min dejligste niece med sin kæreste og min lækreste nevø med sin kæreste,  min egen lille familie, dejlig suppe, super god brød, godt tilbehør, æblekage til dessert og GRAVITY i flimmeren, aaaah nuaaannnn <3.

Nu kan den kommende uge bare kom an, jeg er HELT sikker på at det bliver en fantastisk oplevelsesrig og fantastisk uge.

TAK FOR DIG 🙂

Career-health-family-friends-life balance
I en blog vores direktør, på arbejdet, havde skrevet, beskæftigede han sig med begrebet work-life balance. Det handler om at have balance mellem sit arbejdsliv og private liv. Det var en meget inspirerende og tankevækkende blog.

Et par dage efter crashede en god kollega og træningskammerat mit kontor, og sad og fortalte om at hun havde valgt at committe sig til KUN at træne 3 gange om ugen, for at få mere tid til sin mand og sine børn.

Og hvorfor er det så lige at jeg bliver gjort opmærksom på det? Hvorfor er det lige at den blog dumper ned foran mig og min kollega fortæller mig sin historie? Det er vidst ret åbenlyst, i hvert fald for mig. Jeg bliver mindet om at jeg skal være opmærksom på det. Og jeg er taknemmelig for det, fordi at jeg på et splitsekund kan glemme det og ryge helt ud af tangenterne og være i ubalance.

For mig er formlen, ikke mindre end, Career-health-family-friends-life balance. Og det er ikke så lidt og kræver absolut logistik, prioriteringer og mærken-efter hjertet. Nogen gange bliver jeg mindet om min ubalance på den hårde og hjerteskærende måde; f.eks. ved at min lille datter hiver mig i mine løbetights og siger “hvorfor skal du altid træne” og andre gange er det en lille fornemmelse, f.eks. en lille higen efter et kram. Og for mig lige vigtige, om det er stort eller småt, for at jeg føler balancen.

Og hvad er det så ved balancen der er så vigtig for mig?

Når jeg føler at jeg er i balance, så kører det bare derudaf på arbejdet, jeg får udrettet noget, gjort en forskel og har det sjovt, jeg bliver stærkere, tør mere og bliver hurtigere sportsmæssigt, jeg føler at mine børn og min mand er glade og tilfredse, jeg ser mine venner og er i tæt kontakt med dem og mit liv er generelt en stor legeplads fyldt med hjerter.

Og den eneste der kan gøre noget ved det, er mig! Og vil jeg det? JA!

Hver eneste dag er det min mission at få det bedste ud af mit liv, og det gør jeg når jeg er i balance. Så jeg er meget committed til at arbejde med balancen hver dag.

Svømning
Jeg kom ikke i svømmehallen 3 gange i denne uge, men kun to gange. Ajunngilaq, for jeg tog en hviledag fredag. Alligevel kan jeg sige at der er en stor fremgang i forhold til svømningen i denne uge. I onsdags spinnede jeg i 2 timer (da bokseklubben havde spurgt om jeg ikke ville køre en ekstra time efter min almindelig time) og efter de 2 timer, havde jeg helt vildt meget lyst til at tage ned i svømmehallen og svømme en laaaang god tur. DET ER NOGET NYT! Så der er et eller andet i mit mindset som har ændret sig og det er FEDT.

Tirsdag da jeg var nede og svømme mødte jeg søde Iben ( 🙂 ), som lige i forbifarten inspirerede mig med “der er så dejligt roligt og stille under vandet”. Først tænkte jeg “ja ja, den er god med dig”, for jeg har stadig et splitsekunds lille panik-ting kørende, når jeg “dykker” (læs: får hovedet under vandet), også selvom at jeg skriver at jeg har mere ro med mit svømmeri.

Men det betød rigtig meget for mig, at hun lige sagde det. For ved de næste “dyk-øvelser” koncentrerede jeg mig om at opleve denne ro, og fik oplevet den i splitsekunder, og det er fedt 🙂

Crossfit
Jeg er rigtig glad for crossfitten, også selvom at jeg kan blive skide gal oveni hovedet, når det bliver hamrende hårdt eller at jeg føler mig presset. Men på den gode måde 🙂

Det jeg virkelig har haft modstand på og bare har undgået, har været at stå på hænder. Jeg var ikke den atletiske-gymnast-agtige-akrobat-type som barn og slet ikke som ung og voksen, tværtimod. Men forleden dag gik der fanden i mig og jeg SKULLE prøve. Hvilke jeg så gjorde, det så ikke kønt ud og jeg kom absolut heller ikke helt op, men jeg prøvede og det er sagsusme stort for mig, yaaaay.

Mig lige straks 🙂

Jeg saaaaaavner min familie
Jeg savner min søster, hendes børn og min mor rigtig meget. Det er først ved at gå op for mig at jeg føler mig enormt alene og ensom uden dem 🙁 Min søster og hendes lille familie flyttede til Danmark for et par uger siden og jeg føler mig en del amputeret, også selvom at jeg ikke så dem så meget da de boede her. Min mor bor i Pituffik og føles bare endnu længere væk i disse dage. Se det er ubalance for mig. Jeg kan ikke gøre noget ved at de er så langt væk, men jeg kan gøre noget ved at have en tættere kontakt til dem. Så det er noget af det vigtigste der skal på min ugens 10 bud.

I denne weekend var jeg sammen med noget familie nede i min afdøde onkels hus, for at pakke nogle ting væk, for min søde kusine der bor i Danmark. Det fik da også en masse følelser op i mig. I det hus har jeg sammen med min søster, mor, mine kusiner, onkler og tanter holdt jul i mange mange år som barn. Og jeg elskede de jul. Vi var sammen i kirke, vi var sammen om eftermiddagen, vi var sammen under madlavningen, vi var sammen under maden, rundt om juletræet og hele aftenen. NUAN… Og jeg savner det sammenhold, de mennesker og føler at de alle er væk eller langt langt væk nu.

Heldigvis har jeg også andet familie her i Nuuk, min dejlige lille lækre niece og (i morgen) min dejlige nevø samt mine bedste veninder. Og det kommer til at varme min mands og mit hjerte og mine børns hjerter at vi skal være sammen med dejlige venner på lørdag, og det glææææææder jeg mig for vildt til.

Vægten og julen
Jeg vejer nu 73,6 kg. Totaaaaaal nederen…

Ugens uartigheder ( 🙁 ) alt for mange æbleskiver, pebernødder, masser af ciabatta brød, chokoladelakridser og en smule kartofler.

Min træning i denne uge:

Hold da op et seriøst program, men:

Mandag: 1 times spinning / x-fit
Tirsdag: X-fit / svømning
Onsdag: Spinning / interval 12 x 200 m.
Torsdag: X-fit / svømning
Fredag: 1 times zone 2 løb / svømning
Lørdag: 2 timers spinning / løb
Søndag: lang løbetur

Tænk over hvad der er balance for dig, hvad der er vigtigt for dig, hvad der gør dig glad og tilfreds og gør så dit bedste for at holde balancen, HVER DAG.

Masser af kærlighed og smil fra mig til dig 🙂

Sammenhold og nærvær giver mig energi og motivere mig
Det har været en rigtig god uge for mig, det kan jeg lige så godt starte ud med at skrive, og det er på rigtig mange områder. Jeg sad her til eftermiddag og reflekterede lidt over ugen, mit liv og mig selv, sad og tænkte over hvad det var der havde gjort ugen til en rigtig god en. Det er mange ting, men helt og absolut følelsen af sammenhold og nærvær med folk jeg holder af eller synes rigtig godt om og følelsen af at jeg rykker mig 🙂

Det jeg virkelig vil fremhæve fra ugen er min frokost med mine bedste og dejligste tætte veninder, Krissie og Nuno. Det betyder bare så meget for mig at have de to lækre damer i mit liv. Jeg føler tryghed, samhørighed, har det skide sjovt, mærker dybde, gensidigt kærlighed, fortrolighed og så føler jeg mig bare helt vild meget normal i deres selskab. De er fuldstændig skrupskøre og kan gøre og sige de morsomste ting i verden. Iggu asasannguakka <3

1 ½ time med dem og jeg er fyldt op af kærlighed, glæde og happiness <3

Lørdag aften blev jeg igen fyldt op med veninde kærlighed og hygge. Vi var 6 sports-veninder som havde taget retter med og spiste og hygge-julefrokstede. Nuan… Det er tøser jeg har været til Arctic Circle Race med og har løbet stafetter osv. med. Vi deler de her dejlige særlige og uforglemmelige begivenheder med hinanden og har fået et uforklarligt og meget unikt venskab ud af det. Jeg vil specielt fremhæve Arctic Circle Race, hvor vi har delt successer, nederlag, nedtrykthed, stor glæde, kærlighed, udfordringer og ikke mindst set hinanden virkelig oppustet i ansigtet og ikke særligt kønne, efter overnatningerne ude i det fri 🙂 Og det er UNIKT!

Elsker dette billed af os 🙂 Pæne, men fuldstændig vejr-bidte i ansigtet.

Ellers vil jeg virkelig også fremhæve at jeg på forskellige tidspunkter har connected med nogle af de andre iron-tøser. Mandag og onsdag spinnede jeg med søde Pitsi, som jeg også ser når jeg er i svømmehallen, det betyder rigtig megetfor mig at lære hende bedre og bedre at kende. Vi har snakket om at det bliver rigtig godt at skulle til at svømme sammen og i det hele taget træne sammen, så vi både kan komme tættere på hinanden, men også så vi kan bruge hinanden til at rykke os. Lørdag spinnede jeg sammen med Katsi og Nivi, og løb hjem efter spinning med Nivi, Nuan. Nivi løb jeg også langt med søndag.

Det motivere mig meget mere at have sammenholdet med pigerne, så jeg vil gøre mit bedste for at vi kan træne og gøre flere ting sammen. Jeg synes at det ville være optimalt at træne sammen som et hold, få et godt sammenhold, så vi kan støtte hinanden og bakke hinanden op og sammen hjælpe den første Grønlandske kvinde frem til målstregen til Ironman til næste år.

SVØMNINGEN
Jeg været nede i svømmeren 3 gange i denne uge, yaaaaay. De 3 gange har jeg været der en hel time. Jeg har svømmet 10 runder brystsvømning (ca. 750 meter) og øvet masser af hovedet-under-vandet-spark-af-og-stræk-ud øvelser. Og denne uge har jeg en bedre følelse af ro og kontrol. Det kan godt være at det ikke ser yndigt ud, men jeg er mere fortrolig med vandet nu (altså ikke så meget at jeg tør at hoppe ud et sted hvor jeg ikke kan bunde endnu). Så for mig en stor fremgang og en enorm overvindelse, hurrrrrrrraaaaaaahhh.

Faktisk har det også været helt hyggeligt at komme dernede. Jeg har mødt meget hyggelige mennesker og rigtig søde ansatte i svømmehallen, som spørger ind til min træning. Også har jeg opdaget at der er en helt speciel Sauna-bande, som har noget helt specielt sammen og som virker til at ses ofte dernede 🙂

Udover det introducerede Pitsi (Irontøs 🙂 ) mig for en svømmetræner, der før har lært og trænet et par triatleter i at svømme crawl . Han ville rigtig gerne lære mig at svømme crawl.

Halvmarathon og 4 timers intensivt cycling
Er blandt andet det jeg har trænet i denne uge(udover det har jeg været til crossfit 2 gange) og jeg har det smadder godt med det. Naturligvis fordelt over ugen 🙂 Ingen hviledage, men lige på og hårdt. Ugen der kommer nu, er fuldstændig det samme. Jeg piver ikke, gør det jeg skal, men kan efterhånden godt savne en lille hviledag eller en dag eller to hvor jeg kan komme på ski.

Arctic Circle Race og Grønlandsmesterskaberne i Langrend 2014???
Jeg er blevet spurgt rigtig mange gange, folk omkring mig snakker om det og på FB bliver registreringsbeviser fremvist. Det giver virkelig sug i maven og jeg higer da også efter at deltage. Men kan ikke beslutte mig lige nu, da der er mange ting at tage hensyn til; tidspunkterne, mit arbejde, min familie og økonomien.

Tidspunkter: Arctic Circle Race bliver afholdt den 4. – 6. April i Sisimiut og Grønlandsmesterskaberne bliver vidst nok weekenden efter. Lige lovlig tæt på hinanden, hvis jeg nu godt ville deltage ved begge arrangementer.

Arbejde: Hvad ang. mit arbejde, så har jeg ikke et overblik over hvordan mit forår ser ud lige nu, men ved at jeg får travlt med masser af spændende projekter.

Familien: En anden ting jeg faktisk har savnet og egentlig har lovet mig selv og min lille familie, er at bruge mere tid sammen på skiliften, alpine ski og snowboards, end langrendsløjperne. Det er et område som jeg har svigtet helt og aldeles de sidste 3 år, så jeg skal starte forfra 🙂 Udover det skal min største og lækreste søn, Marcus konfirmeres i foråret, såååå….

Sidst men ikke mindst er der økonomien. 3.500 kr. for deltagelsen, flybilletten frem og tilbage.og nyt udstyr. Puuuha, det trækker tænder ud.

Så meget nem beslutning, ilaa? Det liggger lige til højrebenet… Uuuh ha, den er bare så svær.

Se lige intensiteten, baglandet, løjperne og vejret. Shit det er fantastisk.

Store indsigter ved min første coaching session
Knap nok er jeg startet forløbet og BANG så vælter indsigter ned over mig og en masse dybe opgaver fremadrettet viser sig.

De to ting jeg gerne vil nævne her er FORVENTNINGER og SKUFFELSER. Jeg har i mange år haft svært ved at forene andres ros af mig eller anerkendelse af mine valg og successer, med mine egne følelser. Når nogen virkelig roser mig for et super godt arbejde jeg har gjort, har jeg i mit indre skudt det væk, som “ja ja” og egentlig ikke følt mere end det. Jeg er drevet af at udfordre mig selv og mine mål hele tiden og har også fået (omsorgsfulde) “tæsk” for aldrig at være tilfreds med det der er lige nu.

Min store indsigt i denne uge er at jeg har ekstrem høje forventninger til mig selv, faktisk så høje at sandsynligheden for at indfrie dem er helt umulige. Faktisk er sandsynligheden for at blive skuffet meget højere end at jeg føler success. Og det er sku’ lidt sørgeligt at tænke på. Tænk engang at jeg meget tit er skuffet over mig selv og mine præstationer. Og i skuffelsens tegn, kan i så forestille jer hvilke tanker der drøner igennem mit hovedet, som så bliver til de følelser jeg har i kroppen og hvad jeg så tiltrækker? Jeg får helt ondt i maven. Jeg har tit undret mig over og faktisk været lidt fascineret af hvor ekstrem forfærdeligt et menneske kan behandle sig selv. Og her står jeg så og er den værste og ondeste dommer overfor mig selv. Puuha… MEN (typisk mig, ha ha ha, skal lige dække den smerte med lidt intellektuelt, så det ikke er så forfærdeligt…), jeg ved også godt at disse skyhøje ekstreme forventninger til mig selv, har drevet mig og gjort mig til den jeg er i dag, med alt det fantastiske jeg har i livet.

Men igen for lige at holde fast på det med forventningerne. Så synes jeg faktisk at det er endnu mere uhyggeligt at; hvis jeg nu har så f….. høje forventninger til mig selv, jamen så har jeg det også overfor andre??? YES, helt og aldeles. Jeg er blevet så skuffet så mange gange og bliver det stadig, fordi at folk omkring mig ikke har levet op til eller lever op til de forventninger jeg har til dem.

Jeg synes at det er skræmmende, men også pisse spændende at beskæftige sig med.

Vægten og julen
Jeg vejer nu 72,7 kg.
Ugens uartigheder (elsker dem J); klejner, vanillekranse, risengrød og et par glas rødvin.

Min træning i denne uge:
Mandag: 1 times spinning / styrketræning
Tirsdag: X-fit
Onsdag: Spinning / interval 3 x 1000 m. hårdt løb
Torsdag: X-fit / Svømning
Fredag: Svømning
Lørdag: 2 timers spinning og løb
Søndag: lang løbetur

Kan i alle have en fantastisk uge og igen tak fordi at du følger med 🙂

Efter mit marathon på Furteventura og vores ferie, gik jeg fuldstændig i stå og meldte mig faktisk også ind i modstandsbevægelsen for stramme træningsprogrammer og sundt mad. Det hang mig pludselig lang ud af halsen. Det var ikke sjovt mere, det blev en sur pligt og jeg følte overhovedet ikke at jeg slog til eller havde nogen som helst mulighed for at slå til fremadrettet.

Skader
For at det ikke skal være løgn begyndte jeg også at få små skader hist og pist. Jeg løb en stille og rolig tur i Ilulissat på et af mine tjenesterejser deroppe i oktober. På min løbetur gled jeg helt uskyldigt og bum, så var min ankel forstuvet???? Nå, så må jeg jo finde på noget andet og tog op i hallen dagen efter for at styrketræne i stedet 🙂 Mens jeg lavede deadlift, så lavede jeg en åndsvag forkert bevægelse og BUM, så sagde det knæk i ryggen 🙁 Så hev jeg stikket ud! Jeg valgte at lade vær med at træne i over en uge. (Det er lang tid for mig).

Siden sidst har jeg været ude at rejse rigtig meget. Jeg har været i Ilulissat i en uges tid, været i DK i en uge og igen afsted til DK her for en uges tid siden. Det trækker tænder ud og suger træningesrutinen og at spise sundt ud af mig. Jeg var ellers klar på at have en holdning som sagde, “jeg kan træne uanset hvor jeg er , bare jeg har mine løbesko med”. Men no no, ikke hvis jeg bliver skadet, arbejder til langt ud på aftenen, har jetlag, ikke har tid til at planlægge min kost og kommer i restauranter hvor det er umuligt at sige nej tak. Så går det galt.

Uuuhm Sticks’n‘Sushi

Jeg er en regnorm!
Det har været meget deprimerende at have en rygrad som en regnorm. Jeg besluttede mig hver søndag aften, at mandag morgen skulle det være. Der skulle jeg vende tilbage til PALÆO 2.0, droppe alt sukker, alt hvidt (kartofler, ris, pasta og brød), følge mit træningsprogram og bare være i balance på alle planer. Men sjovt nok, så kom der alt i vejen for at jeg kunne følge mine planer; så var jeg for træt, for udmattet, fortjente at give slip og slappe af, vejret var absolut også skyld i meget, al den rejseri, arbejdet og nogen gange kunne jeg falde i “det er andres skyld”. Men mest af alt havde jeg  hele tiden følelsen af nederlag, specielt skuffet over min manglende selvdisciplin, ØV. Og det genkender jeg også hvad ang. svømningen.

Mette – når det handler om mad og svømning. Den er nu egentlig meget sød 🙂

Svømning
Svømningen har jeg næsten ikke lyst til at skrive om. Men så alligevel 🙂 Jeg har været nede og svømme 5 gange siden oktober, ha hah haa (med tick’s). På de 5 gange følte jeg faktisk at jeg rykkede mig en smule. Den første gang svømmede jeg 1000 m. brystsvømning, yaaaay. Det var sagsusme en sejr, også selv om at der var masser af pauser undervejs 🙂 Ellers har Pitsi (en af Iron-tøserne) været utrolig sød at hjælpe mig et par gange, især med at vænne mig til at have hovedet under vandet. Mere er det ikke blevet til og det FRUSTRERER mig helt vildt. Igen kommer regnormen op i mig, haj-ja…

Der er f…. lang vej fra hvor jeg er nu, til at skulle svømme 3,8 km. crawl på åben hav.

Det er mig i dag 🙂

Det er der jeg burde være om 9 måneder :/

Hjæææææælp, jeg har så meget brug for et spark bagpå, motivation og gode råd.

Jeg vil jo så gerne ALT ting
Jeg vil så gerne en masse masse ting, men har opdaget, til min store ærgelse, at der bare ikke er timer nok i et døgn til at det kan lade sig gøre. Og me ns jeg skriver det, så kan jeg godt mærke at jeg endnu ikke har eller vil acceptere det. Der er en stemme som siger, “hvis du vil, så kan det også godt lade sig gøre”.

Jeg er startet nyt spændende og fedt job her den 1. August, som kræver mere af min tid, mere energi og kræver noget rejseaktivitet, mere end mine tidligere jobs. Det udfordrer da helt sikkert mit træningsprogram og hvad jeg gerne vil med træningen. Det er 2 store ting i mit liv, som fylder rigtig meget og som allerede snupper tid og energi fra andre områder af mit liv.

Udover de to store ting i livet, arbejde og Ironman, så er der et endnu mere vigtigt omårde for mig, hvor jeg nægter at gå på kompromis eller nedprioritere, og det er mine børn og min mand. Det er meget vigtigt for mig at de ikke bliver svigtet, men stadig fungere og er glade, hvilke kræver stor logistik arbejde til dagligt og en fantastisk mand <3.

Jeg synes at det er hårdt at acceptere at jeg ikke kan alting;
Jeg vil gerne løbe meget mere, jeg vil rigtig gerne meget mere X-fit, blive stærkere, stå på langrend og træne op til GrønlandsMesterskaberne og Arctic Circle Race, jeg vil gerne bruge tid på de alpine ski og liften, jeg vil gerne på skiferie, jeg vil gerne ud og opleve en masse ude i den store vide verden, jeg vil gerne….jeg vil gerne… jeg vil gerne….

Vægten og julen
Ja, har taget på og vejer nu 73 kg.

Jeg har helt vild svært ved at give slip på sukkeret, brød, kartofler osv. igen. Det er noget giftigt stads som sætter sig som et narkotikum. Jeg blev så inspireret af min dejlige veninde, Tutta, som har fortsat sit PÆLEO efter challengen som hun vandt. Jeg vil også rigtig gerne følge størstedelen af konceptet, men synes at det er svært. Men jeg forsøger; tager en dag ad gangen. 🙂

Og endnu vigtigere, nu hvor julen nærmer sig og alle de søde sager nærmest bliver proppet og tvungent ind i min mund. Det er nu SELVDISCIPLINEN skal forstærkes.

Optur og hjælp
Jeg er back on track med løb, x-fit og spinningen, og det er jeg rigtig glad for. I denne uge har jeg aftalt med min træner at jeg SKAL ned i svømmeren 3 gange, så det gør jeg! Mit løb udenfor stornyder jeg og eeeeelsker at både løbe alene eller med min veninde Marie. Men vejret og omgivelserne lige nu er jo fantastiske, så det motivere heldigvis også (snart skal langrendskiene frem også).

Jeg har døjet lidt med svingende selvværd det sidste stykke tid, dels pga. ovenstående, men også bare en generel brist jeg engang i mellem har. Jeg ved godt at jeg er den eneste der kan gøre noget ved det, så lige straks går jeg i gang med et forløb sammen med en super sej coach. Det bliver spændende og jeg håber at du som læser også vil bemærke nogle små ændringer hist og pist i den nærmeste fremtid 🙂

Min træning i denne uge
For dem som er interesseret og måske vil inspireres bare en smule, så ser min træningsuge sådan her ud:

Mandag: 1 times spinning + X-fit
Tirsdag: X-fit
Onsdag: 1 times spinning + interval 3 x 1000 m. hårdt løb
Torsdag: Svømning + X-fit
Fredag: Svømning
Lørdag: 2 timers spinning og løb
Søndag: Lang løbetur

Jeg vil bare sige rigtig god 1. søndag i advent, det er dejligt at være tilbage og fedt at du læser med igen. Pas på dig og husk at rykke dig bare en smule her i løbet af ugen (måske bare ved at gøre en ny ting 1 gang). Rigitg god uge til dig.

Mange smil

Mette