All posts by Mette Steenholdt

3. At træffe beslutninger

Så går vi allerede snart i gang med uge 3 i vores integritets-challenge, hold da op hvor går tiden hurtigt. Men før vi spiringer ud i uge 3, så lad os lige snakke lidt om, hvordan ugen hvor vi skulle fortælle sandheden er gået.

I ugen der netop er gået, handlede det om virkelig at lytte til sandheden hos os selv og at mærke efter hvad sandheden er for os og giv udtryk for den. Vi skulle undgå at holde på sandheden, lyve, lade som om eller udøve overspringshandlinger, da det er meget på bekostning af vort selvværd.

Truth

For mig har det virkelig været en meget interessant og udfordrende uge. Først og fremmest er jeg ret imponeret over hvor meget min hjerne har besluttet sig for at jeg skulle se og mærke sandheden. Helt automatisk har jeg tiltrukket en masse ting, hvor jeg virkelig har tænkt “hold da k… er det virkelig noget jeg gider at bruge mit liv på???” eller “Wooow, her blev jeg voldsomt mindet om, at jeg ikke udlever mine inderste drømme”. Jeg har kunne mærke på min krop når ting var lige som de skulle være og når tingene ikke var som de skulle være. Jeg er meget imponeret!

IMG_4926
Helt perfekte omgivelser til at mærke efter sandheden i sit liv <3

Og endnu mere fantastisk… Så vil jeg give Lone (min søster) helt ret i, at det kræver en stor mundfuld selvindsigt og masser af mod at fortælle sandheden til sig selv og andre, som hun kommenterede på bloggen om at fortælle sandheden. Det er fuldstændigt rigtigt. Men det fantastiske for mig, var at mit fokus helt automatisk hovedsageligt lå omkring de tre hovedområder jeg i forvejen havde valgt at arbejde med under dette forløb, nemlig økonomi, parforhold og sundhed. Udover det, så kom resten helt automatisk til mig 🙂

Undervejs har jeg gået og noteret det der skete omkring mig, så jeg ikke glemmer det og ryger ind i mit gamle mønster. Jeg vil se hvor dette forløb fører mig hen og stole helt på at alt nok skal ende lige som jeg vil have det.

Notebook

Så mit fokus på sandheden har gjort det klart for mig, hvad det er jeg skal handle på i mit liv for at gøre mig til en endnu mere glad Mette (og jo, jeg kan sagtens blive gladere 🙂 ). Og helt ærligt, så skræmmer det mig lidt og jeg kan mærke at jeg skal samle en masse mod til at handle på mine drømme, men jeg VIL gøre det.

Hvordan er det gået med din uge? Hvad er gået godt og hvad har været udfordrende for dig? Jeg håber at du vil dele lidt med os, for måske du kan inspirere nogen 🙂

Den tredje kompetence
At træffe beslutninger

At træffe beslutninger er essentielt, hvis du gerne vil være i intergritet og leve det liv, du gerne vil leve. Det har en stor betydning,  at være vedholdende omkring sine beslutninger, være konsekvent og virkelig prioritere sine beslutninger, hvis du vil være i integritet med dig selv.

28917266-illustration-depicting-a-sign-with-a-decision-making-concept

At være vedholdende omkring sine beslutninger, er at stå ved sig selv og de valg man tager, hvilke direkte påvirker selvværdet. Vi kan sagtens drage et link til det at lave aftaler med sig selv, når vi snakker om beslutninger. At tage en beslutning om en retning i sit liv og holde fast ved den konsekvent og prioritere den, vil naturligvis gøre dig stærkere, stoltere og gladere for dig selv.

14738444-balance-strong-man-balancing-on-rock

Til dagligt er vi måske rigtig gode til at tage beslutninger på arbejdet og i hjemmet, men mange gange failer vi, når det er beslutninger omkring os selv og vort liv. Enten er det fordi at vi er rigtig gode til at please folk omkring os og derfor gerne vil tilpasse os deres forventninger eller holdninger eller også har vi en historie som fortæller os at vi ikke kan, fortjener eller er gode nok til det bedste i vort liv. Så for at respektere os selv og være i integritet med os selv, skal vi tage de vigtige beslutninger i vort liv, være konsekvente omkring dem og prioritere dem hver dag.

Ugens lille opgave:

Vær opmærksom på de beslutninger du tager;

  • Vær konsekvente omkring dem
  • Prioritere dem

Tag en vigtig beslutning i dit liv, som virkelig vil have en positiv afsmitning på dit liv og som måske har lade vente på sig i lang tid;

  • Vær konsekvente omkring beslutningen
  • Prioritere den

Kan du have en dejlig uge 🙂

2. At fortælle sandheden

Det var første uge, hvor det vi havde fokus på var at overholde aftaler og deadlines med os selv og andre og komme til tiden. Hvordan er det gået, overordnet set?

Sjovt nok har det for mig været nemmest at handle på det jeg troede var det sværeste, nemlig at komme til tiden. Jeg er kommet til tiden hele ugen 🙂 Og ærligt, så var det at komme til tiden og at overholde mit træningsprogram det nemmeste. Jeg har i løbet af ugen noteret på min iPhone, når det ikke gik så gpdt og de ting der er noteret handler om aftaler omkring mad og økonomi, som er blevet overskredet. Men det gode er at jeg er endnu mere motiveret til at rette op på det i denne uge. Jeg ser lidt ugen der er gået som en bevidstgørelse på hvor jeg skal have mit fokus, altså at jeg er lidt klogere 😉

klog

I sådan et forløb, er det vigtigt at vi fejre og anerkender os selv for det der er gået godt og hopper op på hesten igen hvor vi kan gøre det bedre. Så hvad kan du fejre og anerkende hos dig selv i forhold til ugen der er gået?

I dag vil jeg fejre at jeg er kommet til tiden hele ugen, at jeg har overholdt mit træningsprogram, været bedre til at overholde min kostplan, har hængt lidt mere op af min mand 😉 og i det hele taget haft mere respekt omkring mig selv i denne uge.
Jeg vil gerne committe mig til at gøre det bedre i den kommende uge.

0e7ce98

Den anden kompetence
At fortælle sandheden

Den anden kompetence vi i denne uge skal forholde os til, er et andet område som er vigtigt i forhold til integritet, nemlig at fortælle sandheden. At fortælle sandheden til dig selv og til andre i dit liv. Holde på sandheden, lyve, lade som om eller udøve overspringshandlinger, er meget på bekostning af dit selvværd. Og hvorfor så det?

Fordi at du ved at holde på sandheden, overskrider nogle af dine grænser og fortæller dig selv at du ikke er værd at lytte til eller at du ikke respektere dig selv for den du er. At fortie sandheden, er også at lyve.

Fordi at du ved at lyve eller lade som om, overbeviser dig selv om at både din menneskelige intuition, visdom og hvad du står for, ikke er værd at forholde sig til.

index

Fordi at du ved at udøve overspringshandlinger ikke gør dig selv og det du vil VIGTIG, men underprioritere og underminere dig selv.

Ikke at fortælle sandheden kræver også meget arbejde og ekstra energi at skjule det.

Det kræver stor mod at fortælle sandheden og kan føles svært i det øjeblik hvor du skal gøre det, men i længden er det en af nøgleingredienserne for at leve et liv fuldt ud fra sin integritet.

Der er ingen bedre strategi for at leve et liv i integritet, vedligeholde et positivt selvbillede og opbyggelsen af personen som kan stoles på.

Så i denne uge handler det om virkelig at lytte til sandheden hos dig selv og at mærke efter hvad sandheden er for dig og giv udtryk for det.

Truth-and-Love-cloudy-heart

Hvad er fordelen ved at fortælle sandheden til dig selv? Hvilke sandheder er det du skal fortælle dig selv og andre? Hvorfor?

Rigtig god uge, jeg glæder mig til at høre fra dig og om din process 🙂

🙂 Mette

1. At overholde aftaler, deadlines og komme til tiden – INTEGRITET?

Før vi skyder vores 10 ugers INTEGRITETs challenge i gang, skal vi lige have defineret integritet.

Fundet inde på wikipedia:

Integritet er sammenhængen i handlinger, værdier, metoder, foranstaltninger, principper, forventninger og resultat. Som et holistisk begreb, bedømmer det kvaliteten af et system eller værdisæt i form af evnen til at nå sine egne mål. Integritet kan ses som kvaliteten af at have en følelse af ærlighed og sandfærdighed i forhold til motiverne for egne handlinge

Også sagt på en måde, så er INTEGRITET bl.a. at være tro mod sig selv, sine værdier og de mål man har i livet. Det er at holde fast på sig selv, stå ved sig selv og være stolt og glad over de valg man tager.

Før vi starter challengen, så vil jeg anbefale at du sætter dig et mål eller to for de 10 uger, da det vil gøre hele dit arbejde med integriteten målbar, mere klar og sjovere.

images

Så min ven 🙂

  • Hvad kunne du godt tænke dig at opnå indenfor de næste 10 uger, hvilket mål ville gøre dig begejstret og super stolt over at have opnået?
  • Hvis det er svært med et specifikt mål, så tænk på hvordan du godt kunne tænke dig at have det med dig selv og dit liv om 10 uger.

Lad os hoppe ud i vores 10 uger challenge.

www

I denne uge, altså fra nu af hvor du læser dette og frem til næste søndag, er vort fokus på den 1. kompetence, som er;

Overholde aftaler, deadlines og komme til tiden
At overholde aftaler, deadlines og at komme til tiden er vigtigt. At overholde tider, deadlines og at komme til tiden fjerner behovet for at undskylde eller komme med undskyldninger. Det giver os en positiv følelse af at være i integritet og hæver standarden på det der skal overholdes. At overholde aftaler, deadlines og at komme til tiden viser at du sætter pris på dig selv, sætter pris på situationen og sætter pris på den/de involverede.

Vær opmærksom på de aftaler og deadlines du laver med folk omkring dig, sikre dig, for det første, om det er aftaler der er realistiske for dig at overholde og beslut dig så for i denne uge og overholde ALLE de aftaler og deadlines du laver.

index

Tænk så lige over de aftaler og deadlines du laver med dig selv… Ja, den er straks værre. Overholder du de aftaler og deadlines du laver med dig selv? Vi hører tit og har også selv tendens til at sige eller tænke “fra på mandag af holder jeg op med at ryge, spise usundt, starter jeg træningen, sætter jeg grænser, bliver jeg sødere, ser jeg mine venner mere osv. osv.”, men ofte glemmer vi det eller også finder vi en masse rigtig gode undskyldninger for ikke at handle på de aftaler vi har lavet med os selv.

  • Skriv alle de aftaler og deadlines ned du har med dig selv i denne uge
  • Skriv de aftaler og deadlines ned med dig selv, som vil gavne dig og opnåelsen af det mål du har sat dig

Da dette forløb jo ikke handler om at gøre dig streeset eller overbebyrdet med aftaler, må du kigge dine aftaler nøje igennem, sortere og prioritere dem efter hvilke af dem som vil gavne dig og dit/dine mål. Desværre handler det ikke altid om at sortere de svære/dumme/kedelige aftaler fra og holde sig til de nemme/sjove/spændende aftaler, for de svære/dumme/kedelige aftaler kan være dem som suger din energi ud, hvis du ikke handler på dem. Så spørg dig selv om det vil gavne dig og dit/dine mål at overholde det mål.

UR

At komme til tiden, handler i den grad om integritet. Vi ved alle hvordan det føles at komme for sent på arbejde, til et møde eller noget andet der er vigtigt. Det giver os dårlig samvittighed, en dårlig start, vi signalere sløseri og i værste tilfælde respektløshed overfor de involverede.

Så udfordringen i denne uge, er også at komme til tiden til alt det vi har aftaler omkring. Vi skal komme til tiden på arbejde, til møder, til aftaler med andre og os selv.

Selvom at det lyder lidt banalt at skulle overholde aftaler og deadlines med andre og sig selv, og komme til tiden, så snakker vi her om noget der er dybere end som så. Er vi realistiske omkrig de aftaler vi laver, overholder dem og kommer til tiden, så værdsætter og respektere vi os selv og andre, og det giver plus I selvværdskontoen (og det er ikke dårligt 🙂 ).

To do’s i denne uge:

  1. Sæt et mål for de næste 10 uger
  2. OVERHOLD dine aftaler og deadlines
    • Skriv de aftaler ned, du har med andre og dig selv i denne uge
    • Sorter og prioriter, i forhold til hvad der gavner dig og dit mål
  3. KOM TIL TIDEN hele ugen

Du er mere end velkommen til at kommentere løbende på denne side eller på Facebook om din process, hvad er nemt, hvad er svært, hvad lykkedes og hvad lykkedes ikke, jeg er sikker på at du vil inspirere andre.

sharing

Så rigtig god uge til dig og held og lykke med din process.

 

10 ugers Integritets-challenge ;o)

Hey folks 🙂 Denne blog tager lige et lille sidespring, nemlig fra det fysiske til det indre. Efter min mening, hænger de to ting rigtig meget sammen, så helt sidespring er det ikke 🙂

Nu hvor det er så moderne at nominere, udfordre og være med i challenges, tænkte jeg at det kunne være sjovt at lave en challenge som handler om at tage vare på sig selv, respektere sig selv og at stå ved sig selv.  Nemlig at være i INTEGRITET med sig selv 🙂

11743145-time-for-change-colorful-words-on-blackboard

Under denne challenge, er der ti kompetencer som vi skal dygtiggøre os i og have fokus på i de 10 uger. Hver uge tager vi en kompetence,  hvor jeg skriver lidt om hvad denne kompetence handler om og kommer med inspiration til hvordan man kan arbejde med den. Så er det DIN opgave at udfordre dig selv til at forbedre og have fokus  på denne kompetence i løbet af den uge.

16217560-integrity-red-word-indicated-by-compass-conceptual-image-on-white-background

Det jeg kan “love”, hvis du går 100 % ind i forløbet og virkelig arbejder fokuseret med de 10 kompetencer, er at du om 10 uger har ændret syn både på dig selv og på dine omgivelser, du vil have det meget bedre med dig selv og vil ovenikøbet måske have nået rigtig langt med dine personlige mål. Det er da ikke så dårligt, vel?

4433164-the-man-on-mountain-the-lifted-hands-towards-to-picturesque-sunset

Challengen starter søndag den 1. juni og kører frem til søndag den 3. august.

Her er de 10 kompetencer til et liv i integritet, som vi vil have fokus på i de 10 uger:

  1. Overholde aftaler, deadlines og komme til tiden
  2. Fortælle sandheden (til sig selv og andre)
  3. Træffe beslutninger
  4. Leve et liv i integritet baseret på værdier og mål
  5. Droppe undskyldninger og retfærdiggørelser
  6. Tage ansvar for tanker, ord og handlinger
  7. Sætte sunde grænser
  8. Håndtere ufærdige projekter – gøre ren bane
  9. Højne dit eget selvværd og selvtillid
  10. Holde fokus og skabe momentum

Hvad siger du? Ser det ikke spændende og sjovt ud? Jeg synes 🙂

På næste søndag starter vi ud med 1. kompetence, som lige umiddelbart ser meget nem ud, ilaa? Men jeg kan lige så godt afsløre at det indeholder mere end bare den sætning 😉 Jeg skriver om emnet og inspirere lidt med hvordan du kan arbejde med kompetencen i løbet af ugen.

Jeg synes, at det kunne være dejligt og fedt, hvis du så ville bidrage med kommentar om din process på kommentarfeltet til højre, så andre  både kunne inspireres af din process, men også få hjælp til at sætte ord på de udfordringer, successer og andet der kunne komme op i løbet af ugen

9812572-inspiration-green-road-sign-against-clouds-and-sunburst

Kom lad os i løbet af sommeren blive endnu bedre til at være i integritet med os selv, med de mål vi har i livet og de værdier der er vigtige for os. Hvis DU har mod på det, så skriv dit navn på kommentarfeltet, så jeg ved at du er med. Du er også meget velkommen til at være med anonymt og sende mig spørgsmål og kommentar til min e-mail msteenholdt@ipotential.gl, hvis du har behov for det.

Kom på besøg her på siden, på næste søndag, den 1. juni, så starter vi denne lille spændende rejse sammen 🙂

Mit ACR 2014 – på godt og ondt

Tak fordi at du kigger ind 🙂 En lille servicemeddelelse; det er et langt skriv, så ha’ god tid 🙂

Yaaaaay, jeg hopper og jubler som en gal, kan slet ikke få armene ned igen og har den største følelse af tilfredshed og stolthed over min fantastiske præstation. Jeg gjorde det sku´og endda meget bedre end jeg overhovedet havde turde drømt om… Mit livs bedste løb, juhhuuuuu… ACHIEVED 🙂 Altså sidstedagens, søndag den 6. april, løb 🙂

10155554_498215553633762_2034423229_n
Efter 120 forfærdelige, hæslige, smertefulde, tunge, svære, fantastiske, dejlige, nemme og helt igennem sindssyge km. i langrend, kommer jeg her i mål. Altså 40 km. kortere end beregnet. Forklaring følger.

Jeg landede i Sisimiut, onsdag den 2. april, hvor solen stod højt på himmelen og Arctic Circle Race-stemningen i byen allerede var begyndt at ose. Kommende deltagere der vandrer rundt i byen for at købe de sidste ting der skal købes før løbets start, skilte og bannere der minder os om at der lige straks er Arctic Circle Race og det aller sjoveste for mig, folk der kommer smilende og løbende for at hilse mig velkommen tilbage.

Efter at have indlogeret mig hos de dejligste værter i verdenen, Karin og Elias,  arbejdet lidt nede i Tele Post Centeret med søde kollegaer, fik jeg gjort ski klar for at tage ud og stå lidt på løjperne sammen med min veninde Merete(som også skulle deltage). Og det var en fantastisk oplevelse. Helt perfekt forhold, med sol, masser af sne, stive flotte spor, de smukkeste omgivelser og med helt igennem godt selskab.

IMG_4432
Min Merete og jeg :o)

Torsdag brugte vi på kirkegang, en tradition der har været i Arctic Circle Race helt fra starten af. Alle deltagere går fra Taseralik (kulturhuset) hen til kirken sammen, deltager ved en gudstjeneste og følges alle tilbage til Taseralik til informationsmøde.

10171667_496520157136635_1174713077_n
På vej op til Sisimiut kirken

Torsdag aften får jeg pakket min taske, min rygsæk og gør alt klar til morgendagens turen. Det er ikke ligetil, da jeg jo skal have pakket det mad jeg skal have på campen, skiftetøj, camptøj, sovepose, toiletsager der passer til udeliv, skismøre-udstyr og ekstra energygel, proteinbar og energidrik. Alt skal bare være på plads, da jeg efter 60 km. langrend ikke har det største overskud til at mangle noget eller at skulle lede for længe efter det ene eller det andet. Da alt er på plads, så handler det om at få så meget søvn som overhovedet muligt.

IMG_4424
En smule Alt For Damerne læsning før skønhedssøvnen.

Fredag den 4. april 2014
Jeg vågner kl. 06.30 med de værste kriller i maven og er rent ud sagt pisse nervøs på den forfærdelige måde. Og det hjælper slet slet ikke på det, at trække gardinerne fra. Derude sner det voldsomt. Til dagligt vil vi, når vi oplever den slags snevejr, synes at det er smukt og virkelig charmerende med de masser af dalende kæmpestore snefnug, der dækker hele landskabet med nysne. Men den morgen er det noget lort, for det betyder for det første at de 60 km. spor vi skal følge er dækket til af nysne og værst af alt, skismøren kan i værste fald være utilregnelig og slet ikke passe til sneen.

Kl. 07.00 pakker vi det sidste sammen og tager ned til Taseralik og tjekker de tasker, der skal transporteres ud til campen, ind og tager tilbage for at spise en god omgang morgenmad, som skal holde de næste 6-8 timer.

Jeg laver min marathon-havregryn, som er grovvalsede havregryn, kokosmel, blå birkes, hørfrø, honning og friskskåret bananskiver, uuuhhmm den er god og holder længe. Et glas juice, min kaffe og 70 cl. energidrik, skal der også til.

Kl. 09.00 begiver vi os stille og roligt ned til Taseralik, hvor starten går i år. Puuuha hvor har jeg ondt i maven og har mest lyst til bare at løbe væk. Jeg sender min lille familie en masse tanker, er total ærgerlig over at jeg ikke bare er hjemme hos dem. Så prøver jeg at tvinge mig selv til at tænke positivt. Men formår kun at nå tanken “Jeg glæder mig til på søndag, hvor jeg ringer hjem, for så er dette her helvede overstået”. Ikke særlige fede tanker at køre på, men sandheden er at jeg kører med de tanker de fleste af de 60 km. jeg kommer ud i.

10247427_497039767084674_7626058156780168174_n
Wanna-be klar til start…

Vi skal da naturligvis lige rundt i arenaen og op på kvajebakken (familiebakken, som er en lille lift inde midt i byen), før vi får lov til at drøne ud i det smukke bagland. Jeg er ikke specielt vild med kvajebakken, som er bakken hvor publikum regner med og håber på at vi løbere vælter og ruller rundt hele vejen ned ad bakken. Så da jeg begiver mig op ad bakken med en masse andre langrendsløbere, er det ikke med det største smil, men tværtimod med det stiveste udtryk i ansigtet. MEN jeg bliver drevet af min irritation over bakken og kører den F****** kvajebakke ned, uden så meget som at være usikker på mig selv og kommer helskindet ned. Jeg smiler og sender Frederik Lundblad nogle flinke tanker.

Vi drøner ud i baglandet, kæmper med at finde spor der virker og prøver at finde en teknik som kan holde mig fast på sporet. De første 20 km. er forfærdelige, fordi at vi alle bliver død overrasket over at det faktisk er ret varmt og at vi har for meget tøj på. Puuuha, bliver lidt bange for at dehydrere af bare varme, bliver dårlig og får lyt til at smide en masse tøj. Efter KUN 20 km. skiller 100 km. og 160 km. deltagernes spor sig fra hinanden. Vi, der kører 160 km., skal lige op på liften og udsigten, som er en stigning på 411 m. over havets overflade. Uuuuh jeg er meget tæt på at køre ad sporene som er for 100 km. løberne, men kæmper mig forbi. På vej op, der er jeg for tredje gang lige ved at miste modet og har mest lyst til bare at opgive det lort. Men jeg når op til udsigten og ned til liften igen, fortsætter ud mod næste store opstigning, som er halvvejs op på Nasaasaaq/kællingehætten.

10173623_10151996787970718_7975663355848658238_n

Opstigningen halvejs op mod Nasaasaaq har bekymret mig siden jeg fik at vide at vi skulle derop, mest pga. de bakker jeg skal ud på. Ikke opstigningerne, de er opløftende for mig, men det er bakkerne nedad, puuh, der var jeg sku’ lidt bange. Opstigingen er ca. 447 m. over havets overflade og jeg bliver glædeligt overrasket over at opstigningen fortsætter og at der er færre nedkørsler 🙂 Før vi begiver os ned mod Campen, møder jeg Harald på 15 år, som har mistet sin ledsager (da han røg ud pga. store knæsmerter) og bliver hans ledsager resten af turen. GUDSKELOV for det, for hvis det ikke havde været for ham, så var jeg, seriøst, stået af så mange gange på vejen! Vi kommer levende ned fra højderne, og får øje på campen, jubiiii, hvor er vi bare glade. Vi ved godt vi lige skal ud og vende ude på pynten, før vi kommer til campen, men vi er ved godt mod.

1382236_496510073804310_2019075220_n

Hvad vi ikke ved af, eller fuldstændig har glemt, så er vi på vej ud i de længste 6-7 km. nogensinde. Hold nu op hvor er der langt, der kommer hele tiden en ny bakke vi lige skal op på og en til og en til og sagsusme en til, før vi når pynten og kan vende om mod campen. Undervejs skiftes Harald og jeg til at opgive helt og blive modløse og jeg får krampe i inderlårerne hver gang vi bevæger os op ad. Da vi omsider når campen og kan få noget energi, før vi begiver os ud i de sidste 15 km., er jeg for 6. gang så tæt på at opgive. Rent faktisk får jeg sagt til Haralds ledsager at jeg nok stopper nu, men hører så at Harald bliver påvirket af det og også vil stoppe. Så må jeg sku’ lige tage mig sammen og vise mig som en god rollemodel.

Vi får fyldt depoterne op med scones-stykker, får fyldt drikkedunkene op med energidrik og kører de bedste km. på dagen. Perfekte spor, sneen passede helt fint til min smøre på skiene og det meste af vejen var det opad, FANTASTISK! Da vi når sidste drikkepost, ca. 5 km. før campen, får jeg tilbudt en kop kaffe. Det var seriøst LUKSUS for mig, uhhhhm.  Nu går det kun nedad mod campen og Harald kører fra mig og når i mål 8 min. før mig 🙂 Dejligt. 7 timer og 38 min. langrendstur 🙂

IMG_4479
My new best friend Harald 🙂

Fredag aften bliver brugt på opfyldning, fortælling af sin tur, masser af mad, drikke og gøre skiene klar til lørdagens tur. Da vi ligger os i det telt vi skal sove i,  er der omkring minus 20-25 grader. Bbrrrrr det er koldt.

10153916_10203305291573963_1004715546_n
Jeg står og smører ski med Pavia Tobiassen, min gode ven

Lørdag den 5. april 2014
Jeg har aftalt med Harald og hans ledsager at jeg kører med ham i dag. Jeg føler mig frisk og klar. Jeg får lavet min marathom-havregrød, drukket min multijuice og min kaffe og gjort mig klar, alt er som det skal være. Men så begynder den her ubehagelige krilren i maven igen, dårlig følelse af nervøsitet og spændthed, øøøøv. Men står klar, Harald og jeg, til dagens smukke 46,9 km., hvor vi skal ud på havis og køre ned til Narsaq, som ligger utrolig smukt forneden af en opstigning på omkring de 400 m. over havets overflade. Men før det, skal lige køre en 10,5 km. loop bag campen op mod det bjerg vi var kommet ned fra dagen før. Efter at have kørt op, op, op og atter op, kører vi ned mod campen og skal ud på “PYNTEN” igen, for lige at vende før vi kommer til campen og kan kører ned på havisen og drøne afsted.

Det går meget godt, jeg kommer overraskende sikkert ned af bakkerne og drøner op og ned ud mod pynten sammen med Harald. Da vi vender ude ved pynten begynder min lyske at generere mig og jo nærmere jeg kommer campen, går det mere og mere ondt. Til sidst, bruger jeg kun højre ben til at sætte af, da venstre lyske er fuldstændig blokeret og smertefuld. PIS (ja, undskyld mit sprog), jeg tænker på mit løb og sommeren hvor jeg skal bruge mine ben på det jeg elsker aller mest, nemlig terræn- og vejløb. Og det får mig til at beslutte at jeg stopper for i dag, jeg vil ikke ødelægge mig selv helt.

Så jeg bruger resten af dagen på at hygge i campen, med andre der har andre skavanker 🙂 Harald kører videre med en anden ledsager og kommer i mål efter 7 timers penge.

IMG_4497
Fest og grønlandsk proviant-hygge på campen lørdag eftermiddag.

Iiih og mens jer står der og hygger i campen, kommer søde Vivian med en lille overraskelse til mig. Hun har pakket en pose med alt det bedste til mig; Mattak, aromat-krydderi og salt, spejderhagl, chips og et sødt kort (som hun har haft min skønne søster med ind over, for at blive rådgivet omkring hvad jeg ville blive glad for at få) Total kærlighed <3 Tak <3

IMG_4483 IMG_4507
Hygge, snak og masser af grin i campen

Om aftenen går jeg haltende ind til lægen, for lige at få tjekket lysken og for at høre om jeg kan køre den sidste dag. Han undersøger benet og lysken, giver mig burana og panodiler, og siger at jeg sagtens kan køre dagen efter på piller. Jeg sluger pillerne før sengetid og har en fantastisk nat i drømmeland og i minus 32 grader.

Søndag den 6. april 2014
Søndag morgen vågner jeg og føler mig super frisk,  himlen er skyfri og solen på vej op, men det er p**** koldt udenfor. Vi ligner alle sammen oppustet balloner, efter at ansigtet har været igennem ekstreme prøvelser og kulde. Vi burde faktisk lave en form for billedeserie af grimme og meget brugte ansigter på et tidspunkt, for det er vildt som man kan se ud 🙂

MEN, solen er på vej op på en skyfri himmel, så man kan ikke andet end at smile

IMG_4515
Søndag den 6. april 2014 kl. 06.30 – ACR campen

Jeg får pakket alt sammen, mine ting der skal transporteres ind til Sisimiut, min rygsæk jeg skal have med på vejen, jeg får spist min marathon-grød, drukket min multijuice, får en kop kaffe, slugt en burana og to panodiler og får tisset af 5 gange, før jeg er klar ved start-stregen.

Jeg er lidt nervøs igen, mest af alt om min lyske nu også klarer de 55 km. jeg skal ud på, men også spændt på om jeg nu kan styrer min psyke, så jeg ikke kører mig selv ned. Vi starter allesammen ud med at køre en lille runde sammen, før 100 km. kørerne og 160 km. kørerne bliver skilt ad.

ACR-2014-END-1
Sidstedagen, hvor 100 km. kørerne og 160 km. kørerne starter sammen.

Os der kører den lange tur, skal køre førstedagens rute omvendt og hjem, så vi starter ud med at kører op i labyrinten, de 15 km. før vi når til campen igen og kan begive os ind mod Sisimiut. Efter en halv-loop (som vist på billedet) begiver vi os stjelt opad og kører faktisk jævnt opad mod første drikkepost (ca. 5 km.). Jeg kører fantastisk og har fart på, wuuuhuuu det er totaaal optur og en fantastisk tur. Men hold nu op hvor er det koldt.
Da jeg når campen ligner jeg åbenbart den afskyelige snemand, da Atsa Mina (en af de sødeste frivillige) står og kigger på mig længe før det går op for hende at det er mig 🙂

10006221_496931697095481_1863959616_n
Lidt frosset til 🙂

Resten af vejen ind til Sisimiut følges jeg med Mads (Bank filialleder fra Ilulissat), Michael (fra Nykredit) og Finn (Iluliarmioq), det meste af vejen. Vi kravler op på halvvejen til Nasaasaaq/kællingehætten og drøner ned ad de fedeste og bedste bakker, hold nu op en fantastisk oplevelse. Skiene står fast og sikkert i de perfekte hårde spor, det kilder i maven, suser iskoldt i ansigtet, solen blænder en smule og det er bare en helt igennem fantastisk oplevelse.

Vi kommer til skiliften, får fyldt depoterne op med scones og energidrik, og fortsætter op til sidste højeste punkt, udsigten, på toppen af skiliften. Også går det ellers nedad, ned, ned og atter ned, wuuuhhuuuu hvor er det fedt. Jeg er skide glad for at jeg tager bakkerne, at jeg tør og gør det godt. Det er godt nok ikke så hurtigt som Finn, Mads og Michael, som er kørt fra mig, men jeg gør det. Så med stort smil på ansigtet fortsætter jeg de sidste 15 km. ind mod Sisimiut alene. Jeg når Mads og Michael ved sidste drikkepost, men de kører igen fra mig, da jeg lige vil bruge tid på at fylde op med energi.

Men 5 km. før mål når jeg igen de to herrer og følges lidt med dem. Iiiiihh hvor er det bare fedt at nærme sig målet og jeg har en følelse af at det hele er gået alt for stærkt i dag, FEDT! De sidste 200 meter kører jeg fra de to herrer og når i mål, 5 timer og 33 min. efter start. Altså 2 timer bedre end førstedagen.

IMG_4521
Målstregen i Sisimiut

Yaaaaay, jeg hopper og jubler som en gal, kan slet ikke få armene ned igen og har den største følelse af tilfredshed og stolthed over min fantastiske præstation. Jeg gjorde det sku´og endda meget bedre end jeg overhovedet havde turde drømt om… Mit livs bedste løb, juhhuuuuu…

10155554_498215553633762_2034423229_n

Jeg lovede mig selv og alle i mine tanker at jeg ikke skulle deltage igen, at dette var den absolut sidste deltagelse for mit vedkommende. Jeg meldte mig endda ind i Magdaline Heilmann’s aldrig-mere-langrends-klub mange gange undervejs. Men her efter 14 dage, er det en hel anden følelse jeg har. HOLD K*** hvor skal jeg bare være med igen til næste år! 🙂

Jeg fik så mange nye venner på turen, fik hilst på venner som jeg har fået de andre år, fik følt hele følelsesregistret, var bange og spændt, oplevede fiaskoer, smerte og at opgive, havde succes, optur og glæde, på kun 3 dage, det er unikt og uforglemmeligt.

Tak til Mads, Michael, Finn, Harald, Akannguaq, Merete, Evi, Jakob, Malu, Nivi, Adam, Laarseraq, Pipaluk, John, Charlotte, Kilaasi, Birgithe, Kilaasi fra Tyskland, Arek fra Canada, Nanna, Ivik, Cuno, Martin, Nauja, Pavia og kone, Atsa Mina, lægen, Vivian, Ane, Anna,  Poul, Haansinnguaq, Frederik, Peqaannguara, Anastacia, Amerikaneren og alle andre jeg stødte ind i, mange tak for en fed oplevelse.

Tak fordi at du gad at læse alt det her 🙂

Mit livs bedste løb – Arctic Circle Race 2014

Hvordan har jeg det så, her 14 dage efter min store beslutning om at droppe ud af ironman projektet?

Jeg har det godt og føler virkelig at det er den helt rette beslutning. Siden beslutningen, føler jeg at jeg har meget mere tid til at hygge med de vigtigste mennesker i mit liv, min lille familie, se mine dejligste lækreste venner og at jeg har mere tid til mit arbejde. Og det har jeg manglet og savnet rigtig meget.

Tilgengæld kan jeg mærke, at jeg mangler en form for holdepunkt i min træning og i forhold til min sundhed generelt. For den har røget sig en tur, siden min beslutning. Jeg har ikke spist så meget slik, kager og drukket så meget vin (3-4 glas på en uge, er sindssygt i min verden 🙂 ), de sidste 2 år, som jeg har gjort i de sidste 2 uger.  Min træning som har været i rammer og med mål, er nu ren tilfældigt og hvad jeg har lyst til og uden agenda. Og det er sku´egentlig også dejligt at have holdt ferie og givet lidt slip.

8361400-child-legs-on-hammock-at-sea-beach

Men, nu er jeg altså indrettet sådan, at jeg er motiveret af at gå efter spændende og udfordrende mål i mit liv,  udvikle mig, at have rammer og retninger at følge og at se frem til at nå i mål. Så jeg er også fuldt besluttet på at få det sunde liv op at stå igen, få struktureret min træning, så jeg kommer sikkert og godt i mål, få rettet op på min kost og gøre mere ud af min indre sundhed (masser af meditation og personlig coaching). Og det skal jeg have hjælp til, fordi at jeg hurtigt kan miste fokus og dreje forkert og kører i forkert retning end det jeg vil. Så jeg skal ud og finde en ny og super dygtig personlig træner som kan hjælpe mig og som jeg kan committe mig overfor.

Og nu hvor det er blevet lysere og varmere i vejret, begynder jeg også at hige efter at løbe, hvilke også har fået mig ud på vejene et par gange her den sidste uge. Og sikke dog en fornøjelse. JEG ELSKER DET! På med noget godt musik i ørerne, drøne afsted i alt slags vejr, nyde kontakten til vejen og omgivelserne jeg løber i, hold nu op, det er lykken. Det næste bliver at løbe ude i vores smukke terræn, iiih sommer kom kom kom…

IMG_2631
Glæder mig til en masse af sådanne ture til sommer, med de bedste løbekammerater.

Arctic Circle Race 2014
Men før jeg hopper ud i det, så er det først og fremmest, Arctic Circle Race i næste uge.

logo

Yaaaaay, jeg hopper og jubler som en gal, kan slet ikke få armene ned igen og har den største følelse af tilfredshed og stolthed over min fantastiske præstation. Jeg gjorde det sku´og endda meget bedre end jeg overhovedet havde turde drømt om… Mit livs bedste løb, juhhuuuuu… I Wish!

Sådan vil jeg rigtg gerne have det om præcis en uge, hvor det er sidste dag på verdens hårdeste skiløb, 160 km. Arctic Circle Race, og at vi kommer i mål i Sisimiut.

 263374_354569471331705_2094944872_n

Jeg visualisere det og prøver at overbevise min psyke om at det bliver smadder godt 🙂

Jeg glæder mig, men er også rigtig spændt på mit løb. Jeg ryger fra at glæde til at bekymrer mig, glæde og bekymrer mig osv. Jeg føler at jeg har lidt mere fat på teknikken i år, end de forrige gange jeg har været med og har haft ok løb gennem de sidste par måneder. Men jeg kan samtidigt også mærke at min krop er træt efter de sidste 6 måneders  høje træningsintensitet.

Det har godt nok også været begrænset hvor meget langrendstræning det er blevet til de sidste 14 dage. Måske er det fint nok, men min psyke synes absolut at jeg er i total langrendsunderskud.

MEEEEN, jeg har da været ude, godt nok ikke lange ture, men korte gode ture, hvor vejret har været super og jeg har været tilfreds med mit løb

IMG_4350  IMG_4353

Som sædvanlig har jeg brug for jeres bønner, jeres energier og gode tanker, når jeg på fredag i Sisimiut hopper ud i 160 km. langrend fordelt over 3 dage, med en masse spændende mannesker og dejlige venner, fysisk udfordring, socialt samvær i campen, kold fornøjelse i teltet der skal overnattes i og masser af sommerfugæe i maven. Puuuha det er spændende. WISH ME LUCK…

Når jeg kommer tilbage til Nuuk, skriver jeg min racerapport i den næste blog. Glæder mig til at sidde og skrive om mine oplevelser 🙂

Tak fordi du læste med, det betyder rigtig meget for mig.

IMG_5507
Kommer i mål i Sisimiut 2011

IMG_1224
Klar til start fra Sisimiut i 2012

546154_331696783618974_1032762063_n
Kommer i mål på 1. dagen, campen 2013

Jeg er en fri og glad Mette igen :o)

Det er vildt at tænke på at en “lille” beslutning kan frigive så meget energi og give enormt meget glæde, både i det øjeblik beslutningen bliver taget og tiden efter.

Og det har jeg da vidst i lang tid og gør også et stort nummer ud af, når jeg underviser både i personlig udvikling og coaching.

Når vi som mennesker føler en stor utilfredshed, frustration eller føler os presset, så er det næsten altid fordi at vi føler vi er i et dilemma. Mange gange vil en beslutning frigøre os fra de lænker der holder os fast i frustrationer, ubehag, utilfredshed og stress.

Og ved i hvad? Jeg føler virkelig at store tunge lænker er blevet låst op og jeg kan træde ud af dem, let og elegant, og få bevægelsesfrihed til at vende ansigtet mod solen og mærke denne her fantastiske behagelige brise af frihed og glæde.

IMG_4282

Og erkendelsen af at kunne tage valg der ikke er gode for en, er jo også en stor visdom at tage med sig. Den visdom jeg tager med mig her, er en vigtig menneskelig egenskab som jeg kan bruge fremadrettet til stor gavn for mig selv og de mennesker der er omkring mig; nemlig at være tro mod sig selv og virkelig at mærke efter om det er et valg der støtter mig og min vision eller om det er et valg der holder mig tilbage. Og jeg behøves vel ikke at komme nærmere ind på, hvilke valg der ligger lige til højre 🙂

Min BESLUTNING 🙂
Efter meget lang tids dvælen, tæsken-mig-selv, tristhed, dårlig samvittighed, utilfredshed og tvang til noget jeg absolut ikke gad eller nød, tog jeg mod til mig og fik meldt ud til Malik Reiding Lynge og IRONtøserne at jeg hopper ud af IRONMAN-projektet! BUM!

IMG_4299

Det jeg i sin tid blev forført af og som fik mig til at tage valget at melde mig til projektet, var både smigren over at andre så at jeg kunne løbe af med titlen “Grønlands første kvindelig IRONMAN”, var tanken om at have muligheden for at knække min svømme-brist, træne sammen med super seje piger og hele tanken om den træningsintensitet der ligger i projektet.

Men det halve år jeg har været en del af det, har jeg erfaret en masse ting, som taler i mod det jeg havde forventet og glædet mig til ved dette projekt.

Først og fremmest bliver beslutningen om at deltage, for mig, nødt til at være fuldstændig båret af at virkelig at ville det, helt ind til hjertet og ikke kun fordi at andre synes det. Og det har på intet tidspunkt været tilfældet, tværtimod har jeg bedt til at denne “villen” ville dukke op en dag.

vf52815f06

For det andet, så mødte jeg, desværre, hurtigt en kæmpe mur i forhold til svømningen. Det var fint med brystsvømningen og det at skulle lære at få hovedet under vand samt lære at svømme crawl (ikke at jeg har lært det, men fint med teknik-træningen). Men at overvinde det at kunne slappe af ude i det dybe, hvor jeg ikke kan bunde, det blev for meget. Det er ikke på denne måde jeg skal lære det, men med ro på og uden pres.

Men først skal jeg lige bjærges og sættes forsigtigt ud i havet igen.

Strandet hval

Jeg kunne blive ved med at komme med alle mulige undskyldninger, men i sidste ende handler det om at jeg også gerne vil have et liv ved siden af træningen og have plads til det sjove.

Jeg glæder mig vildt meget til at følge tøserne og heppe på dem.

Så venner, tak fordi at i har støttet mig og fulgt mig, at skrive denne blog har faktisk været det sjoveste i hele denne process. Det ville jo være total oplagt at lukke denne blog ned nu, fordi at hele essensen omkring bloggen var min rejse frem til Ironman, men jeg vælger altså at fortsætte med bloggen. Bare fordi at jeg dropper ud af Ironman projektet, betyder det ikke at jeg stopper helt op og går i stå. Tværtimod 🙂

Så bloggen skifter lidt retning og følger egentlig bare mig i mit liv og de ting jeg nu møder på min vej, af gode og mindre gode ting. Jeg håber at i vil hænge på 🙂

Arctic Circle Race 2014
Der er ikke så mange uger tilbage til Arctic Circle Race, og jeg både glæder mig til deltagelsen, men har også sug af spænding og til tider usikkerhed omkring løbet. Jeg har i denne uge følt mig træt og ikke rigtig følt at jeg har fået dækket min langrendstræning. I weekenden var jeg på arbejde, så cup’en lørdag og min lange søndagstur, gik jeg glip af. Tirsdagstræningen var en kort 30 min. interval, så der følte jeg også at jeg gik glip af noget skitræning.

Tilgengæld havde jeg en fed og hård træningsdag onsdag. Min 1 times spinningtime var fantastisk, intens, hård og udfordrende, NUAN. Lige efter styrketrænede jeg i en lille halv time og følte også at jeg fik givet den gas der.

IMAG0212

På lørdag tager jeg til Danmark på arbejde i en lille uges tid og må bare acceptere at der ikke bliver den vilde træning i den uge. Faktisk tror jeg at det passer rigtig godt ind, da jeg føler mig en smule træt lige for tiden. Så den uge jeg går ind i, her lige straks, bliver MIN restitutionsuge 🙂

Sjove, spændende og udfordrende planer I 2014 og 2015
Det jo fantastisk at man tiltrækker noget skønt og sjovt, når man slipper noget andet. Ironman er ude og ind kom et par nye mål 🙂

I år er det først og fremmest min deltagelse til Arctic Circle Race, her den 4., 5. og 6. April, som skal gennemføres.

Også ser jeg jo rigtig meget frem til en masse crossfit træning og løb her i foråret og til sommer.

Resten af alle mine mange spændende mål, må i have til gode 🙂 Og ja, jeg er et menneske der er drevet af fremadrettet mål og udfordringer.

Husk at købe Arnanut når den udkommer og læs artiklen om IRONMAN-tøsernes strabadser (inkl. mig) og smil af at DU ved at jeg ikke er med mere.

Tak fordi du er interesseret og følger med, kom endelig med nogle kommentar og del bloggen med andre, måske det kan inspirere.

Vi ses snart igen.

 

Stor krise, ubalance og en halv depression

Jeg har fået det at vide mange gange, møder det sigende blik hele tiden og har da også INDERST inde (hvis jeg virkelig skal grave dybt) vidst, at det ikke gik i længden. Jeg har gjort alt for ikke at se sandheden i øjnene, gjort mit for ikke at give kloge-Ågerne ret og nødigt villet skuffe mig selv. DERFOR holdt jeg fast og har gjort det længe. Og nu overgiver jeg mig!

Jeg overgiver mig til hviledage og at skrue ned for træningen, så jeg kan finde meningen med galskaben igen.

Som en meget vis mand engang sagde “Sæt dig ned på en sten og vent på din sjæl”.

yoga-meditation-woman-mountain

For et par uger siden begyndte jeg så småt at miste glæden og energien omkring min træning. Jeg var frustreret over at mine resultater ikke var noget at råbe hurra for, jeg var ikke tilfreds med det jeg ydede og jeg følte mig mere og mere træt i kroppen. Jeg gik og bildte mig selv ind at det bare var en fase, måske endda hormoner eller bare et lille dyk på selvtilliden og selvværdet, og at det nok skulle blive ok igen. Men det synes jeg bare ikke at det blev, men faktisk blev jeg mere og mere nedtrykt og ked af det.

Jeg kunne finde på at snakke rigtig grimt til mig selv under træninger, “hvorfor bliver du ved, når du nu alligevel ikke rykker dig?”, “Qaaa, hvem tror du egentlig du er?”, osv. Og jo mere jeg snakkede grimt til mig selv, jo værre blev mine resultater. Jeg smilte falsk og nikkede til træneren, når jeg inderst inde tænkte og følte det modsatte. Øv, hvor nederen. Når jeg kom hjem var jeg ked af det og fuldstændig grædefærdig.

Jeg synes specielt at det var slående at have dårlige løbeoplevelser, når jeg løb mine udendørs løbepas, som jeg ellers elsker. Mine lår var tunge, trætte og energien helt i bund, følte mig som sumobryder.

40053111_fat_suit_ap

Strandet hval i sigte
For tre tirsdage siden hoppede jeg ud i holdsvømning, eller hvad det hedder. Jeg startede til svømning for begyndere, med fokus på CRAWL. Jeg synes selv at det startede godt ud, da jeg kom ud i det dybe og svømmede på bane frem og tilbage. Godt nok panikkede jeg  hver gang jeg kom ud i det dybe og kunne slet ikke få min krop til at makke ret, da jeg f.eks. skulle læne sig tilbage og forsøge at rygsvømme stille og roligt. Efter timen var jeg helt rystet, rystet over at have været ude i det dybe og kunne mærke panikken i kroppen i lang tid.

I ugen op til næste time, gik min hjerne bare i gang med at prøve at finde alle mulige undskyldninger for at jeg ikke skulle til svømning igen; så var jeg pludselig sløj, træt, havde så travlt, burde også køre mere langrend og er jo så vild med crossfit, var alene med børnene og syntes også at vejret forhindrede mig lidt i at svømme (indenfor i en svømmehal :p ). Men jeg tog derned alligevel. Igen gik jeg hjem efter svømningen, fuldstændig rystet, ked af det og oprørt over at udsætte mig selv for alt det her 🙁

I dag føler jeg mig som en fiasko, uduelig og som en strandet magtesløs hval.

Strandet hval

Fast besluttet på at hoppe ud af Ironman projektet
Så mandag morgen, hvor alt ting i min verden så værst ud og jeg kunne mærke på min krop og sjæl at den var helt gal, besluttede jeg mig for at droppe ud af ironman projektet.

Men heldigvis er jeg omgivet af de mest fantastiske mennesker, har den bedste mand, de bedste veninder og de dejligste coaches (som også er venner af hjertet). Så min “terapi” i denne uge har været:

Min mand, som kender mig rigtig godt, tog fat på mig og sagde direkte at nu var det for meget og at der måtte ændringer til, for at balancen i familien kunne stabiliseres.

Mine to nærmeste og mest elskede veninder, Krissie og Nuno, som ubetinget støtter og bakker mig op, uanset hvad jeg i mit liv vælger, er af mit hjerte ubegribeligt stort. En lille frokost, en besked eller et glimt af dem, og jeg er glad, tryg og in love <3 I denne uge sad de og lod sig overøse sig med al min elendighed, og det de gav tilbage var energi og troen på mig selv igen.

Et “tilfældigt” møde og dejlig connection halvvejs oppe ad Lille Malene, med min dejlige Evi i weekenden, betød også bare så meget for mig. Vi er bare så enige, så ens på mange måder og connecter helt fantastisk. Når jeg fortæller om min situation, så møder hun mig lige hvor jeg er, og når hun fortæller om sin, så føler jeg bare at jeg VED præcis hvad hun taler om.

Lasse, som også bare hopper på når jeg har brug for det. 1 times kaffe på Barista, og jeg er klar til at tage en beslutning og måske endda skelne mellem fakta og drama.

Sjov, hyggelig og dejlig NSP træning hertil aften, hvor vi, mange medlemmer af skiklubben bare har det sjovt til træning. Og Frederik som kommer med de vigtigste guldkorn til min nuværende process…

Kan man være heldigere? Fra at have været helt LOST, magtesløs og hjælpeløs, til at begynde at få modet igen,  se et glimt af meningen med det hele igen og langsomt mærke at motivationen begynde at titte frem. Hold nu op hvor jeg dog bare elsker jer! TAK <3

Solen skinner igen 🙂 Jeg har ikke droppet Ironman projektet, jeg holder ved.

IMG_4147

Konklusion; jeg sætter farten ned og lader min sjæl indhente mig
Jeg SKAL have tid til at reflektere og restituere. JEG VED GODT at mange har fortalt mig det, men det hjælper først når mennesket mærker/oplever det selv. Og jeg er nået dertil 🙂

Jeg skal have minimum 1 hviledag om ugen og KUN køre et træningspas om dagen. Og det vil jeg holde fast på i 2 uger, til at starte med. Jeg kommer ikke til at rykke mig eller føle nogen form for tilfredshed, hvis jeg ikke reflektere over det lærte eller restituerer.

Mit fokus bliver drejet over på langrend(som giver mig glæde) og svømningen(som er nødvendigt), som stille og roligt skal bygge op og styrkes. Sjælen skal styrkes op med meditationer og god mad 🙂

Arctic Circle Race 2014
Det var ellers ikke helt min plan at skulle deltage ved Arctic Circle Race (160 km. langrendsrace over 3 dage i Sisimiut) i år, indtil jeg fik en deltagerplads af min arbejdsplads (fed fed og virkelig genial arbejdsplads). Så nu er jeg tilmeldt og har løbsnr. 192 🙂

Læs om Arctic Circle Race her: www.acr.gl

Og jeg glæder mig!

Puuuha, sikke nogle uger. Jeg vil bede for optur, masser af glæde og fede resultater.

Kan i alle have en fantastisk uge <3

1044185_10151519286546334_1185872846_n

Grønlandsk elefant på vejene, på cyklen, på ski og i svømmeren

Min 16 km. fantastisk løb
Mandag, Hellige 3 konger, fik vi fri kl. 12 og tog ud på liften med vores lille tøs. Det var helt fantastisk at få de alpine ski på og drøne op og ned af liften. Nuanneq og så livsbekræftende, ilumut man bliver virkelig glad i låget og får fyldt hjertet op med en dejlig følelse, fordi at alle sanser bliver fyldt op med dejligdom.

IMG_4116
Det er godt nok ikke udsigten fra liften, men smukt er det <3

Om formiddagen havde jeg besluttet mig for at løbe en tur efter ski, også selvom mit træningsprogram sagde 1 times spinning. Men i det her gode vejr, valgte jeg løbet.

På sådan en dejlig snevejrsdag, er mit løbetøj, løbetights, løbetights med vindstopper, uldbluse, let fleecejakke og min løbejakke. På med en halsedisse, min hue, handksker og min uundværlige pandelampe. Pandelampen er vigtig, nu hvor jeg skal løbe ud omkring lufthavnen hvor der er en distance på ca 300 meter uden lygtepæle og kl. er 17.00, altså er solen gået ned. Først og fremmest er det naturligvis for at kunne se hvad og hvor jeg løber, jeg har min pandelampe på, men det er lige så meget for sikkerhedens skyld, Jeg bilder mig selv ind at bilerne bedre kan se mig, når jeg lyser op, som jeg gør 🙂

IMG_4104

Vejret er fantastisk, det sner rigtig meget, der er minus 8 grader og friskt i luften, aaaahhh. Jeg løber fra Qinngorput mod lufthavnen, føler at jeg har friske, energiske ben og kan ikke lade vær at have et stort smil på munden. Jeg springer nærmest op ad den første stejle bakke. Der er stadig liv på liften, masser af børn, der drøner ned ad de sneklædte fjelde. Jeg holder et godt tempo, ikke for hurtigt og ikke for langsomt. Da jeg kommer nedenfor lufthavnen og vender mod byen, passer jeg et par langrendsløbere på løjpen til højre for mig, på min venstre side drøner  et par biler forbi, i luften til venstre er der et fly der letter, sneen daler stille og roligt og musikken i mine ører er helt igennem fantastisk; sikke kontraster.

Da jeg når halvvejs ind mod byen møder jeg en anden løber. Det er Uju, en af vores løbeveteraner her i Nuuk. Han har 20 års løbejubilæum til juli (fortalte han mig). Han er ellers på vej ud mod Qinngorput men vender om for at løbe med mig. Til at starte med bliver jeg lidt nervøs, da jeg ikke kan måle mig med hans niveau. Men 1, 2, 3, så har vi løbet rundt inde i byen, ned gennem 400 vejen og er på vej tilbage mod Qinngorput. På vejen har vi snakket kost, energi, løbeteknikker, marathoner, langrend, Arctic Circle Race, Vasalopet og om de udfordringer vi har omkring træningen lige nu. Vi lægger slet ikke mærke til alle de km. vi passerede. NUAN! Og endnu bedre, jeg øgede min hastighed med 10 min. fra sidst jeg løb de 16 km.  🙂

Så tager jeg nogle halve CRAWL-svømmetag
Jeg har været i svømmehallen 3 gange i denne uge (jeg bliver altid ekstra glad, når jeg overholder det jeg aftaler med mig selv), hvor mit fokus har været på at øve mig i crawl tagene (eller hvad det hedder). Med den ene hånd holder jeg på en skumdippedut, og med den anden crawler jeg, samtidigt med at jeg tager hovedet til siden når jeg trækker vejret ind og puster ud under vandet. Det er stort 🙂 Det er godt nok kun 10 meter ad gangen jeg svømmer sådan, men det er da en start.

Jeg snakkede med en gammel kollega (han er ikke gammel, he he), som er en haj til det der svømning og i øvrigt er en sej triatlet, Christian Kjeldsen, for at få nogle fif og blive pushet lidt.

Så på tirsdag starter jeg på et begynderhold, hvor mit fokus kun skal være på crawl. Engang i februar, når jeg har fået det basale crawl på plads, vil han komme og træne os irontøser i noget crawlteknik. Det bliver rigtig spændende.

Jeg fik også lige anbefalinger til nyt svømme-gear.

badehætte Elastikker pull buoy Svømmefødder
Det er altid lidt sjovere når man får anskaffet sig noget nyt gear til de sporstgrene man dyrker, så ovenstående skal jeg have fat på.

Jeg spiser som en elefant
Jeg har altid godt kunne lide mad og at spise, faktisk er samtlige baby-, børne-, og ungdomsbilleder af mig, med et eller andet mad i hånden eller i munden. At jeg dyrker så meget sport, gør ikke madindtaget mindre.

Men jeg vil sige at det første kvartal af året, det slår alt. Bare da jeg tog mine langrendsski ud af skuret, for at klargøre dem til sæsonens første skitur, blev jeg HUNDESULTEN, og har været det siden. Jeg spiser hele tiden og er konstant sulten.

Forklaringen er logisk, jeg forbrænder rigtig meget med al den sport jeg dyrker og har brug for at fylde op hele tiden. Det er der ikke noget nyt i, men det er også bare lidt frustrerende hele tiden at være sulten.

Min kost er hovedsageligt proteinsmoothies, bøffer, kylling, æg, salater, rugbrødsmadder, grøntsager og rodfrugter. Udover det, er en proteinbar efter træning også et must.

Min vægt i dag er, 73,6 kg. Siden sommer, har jeg smidt 9 cm. af min størrelse, men vægten er tilgengæld forøget med 2-3 kg.

Jeg vil jo ellers gerne tabe mig en smule, for at blive lettere på benene og skiene, men så længe jeg træner og spiser som jeg gør, så vil det ikke ændrer sig. Så lige i disse måneder, hvor vi grønlændere også har brug for ekstra sul på kroppen pga. kulden 🙂  er min vægt som den er og jeg vil egentlig ikke gå så meget op i at tabe mig.

Så forvent en grønlandsk elefant på vejene, på cyklen, på ski og i svømmeren 🙂

funny_diving_swimmer_elephant_cartoon_tiles-r7b14fd45557d47258d36384c893ea66d_agtk1_8byvr_324

God træningsuge
Jeg har en rigtig god træningsuge, hvor jeg på forskellige måder både rykker mig, men også har andre gode oplevelser.

Onsdag havde jeg tre fede træningspas. Først min obligatoriske spinningstime fra kl. 17.00 til kl. 18.00, hvor jeg lige for tiden kører med fuldt hus. Det er helt vildt fedt og virkelig sjovt. Specielt fordi at der er en håndfuld spinnere som er faste kunder i butikken, det gør det endnu federe og sjovere at køre. Efter spinning tog jeg min 10 x 200 m. interval på løbebåndet, da vejret var en smule kedeligt. Efter intervallet styrketrænede jeg coremusklerne; arme, skuldre, mave, ryg, balder og lår.

Torsdag, var jeg til NSP(klub) langrendstræning. Det var også skide sjovt med leg og intervaller på ski. Det gode ved klubtræning er at man lære nye mennesker at kende og har denne her sammenholdsfølelse, der også er sund og givende.

Efter langrendstræningen tog jeg ned for at svømme. Opturen på svømningen er at jeg kan svømme crawl længere med skum-dippedutten end i tirsdags, jubiii.

Fredag blev det til løb med Uju og 1 times svømning. Mens jeg svømmede rundt, blev lysene slukket og sterinlys tændt, virkelig virkelig hyggeligt. Det er hver anden fredag (eller lign.) hvor der er dette arrangement. Og igen mødte jeg min nye ven Iben, som i dag kunne introducere mig for fantastisk ryg- og baldemassage i vandet 🙂 Ikke at hun masserede, he he. Men der er steder i svømmebassinet hvor vand bliver spulet ud, for at give noget strøm i vandet og når man læner sig op ad dem, så er der mulighed for rigtig god massage. Tak Iben 🙂

Psyko-lørdagen
Lørdag morgen stod jeg op kl. 07.30, for at få min morgen-proteinsmoothie og min kop koffeinfri kaffe, før dagens første pas startede. Det er et stykke tid siden at Lasse Nymand Petersen startede noget endurance crossfit op om lørdagen, og jeg har bare villet deltage siden opstarten, men uden at kunne komme til det, da jeg jo kørte 2 timers spinning lørdag morgen. Så da jeg fik lavet min 2 timers spinning om til  kl. 16, pga. ski, fik jeg muligheden.

Dagen WOD (Workouts Of the Day) hed:

6-6-6-6-6-6: Chin ups med makker (enten selv eller assisted)
10 x 300 m. interval med makker
Bonus: 25 Burpees

Aah nuan, det var fedt. Ved Chin ups var mine makkere Julie Præst Wilche og Hildebjørg Egilsdóttir, super seje tøser.

IMG_4110

Og Julie og jeg fortsatte sammen på de 10 x 300 m. intervaller. Jeg glæder mig til næste lørdag 🙂

IMG_4114

Da jeg var færdig med crossfitten, drønede jeg hjem for at fylde mig op med energi og brændstof. Og kl. 13.05 stod jeg klar til NSP cup, 11,5 km. friteknik, starten. Jeg drønede afsted på mine ski, stod klassisk, og 59 min og xx sek. efter kom jeg i mål.

Igen hjem og fylde op med energi og brændstof og afsted til 2 timers hårde spinning.

IMAG0212
Billedet her er godt nok taget den 25/12, men i lørdags var der fuldt hus og samme dejlige energi.

Lørdag aften var ren og skær afslapning og gooooood og absolut velfortjent mad 🙂

7963748-relax-calf-thai-elephant-ayutthaya-thailand
Det var mig lørdag aften 🙂

Total optur over mine “nedture”
Jaaah det var sagsusme en dejlig langrendsdag for mig i dag. Fuldstændig klar og dejlig kold dag, minus 11 grader. Kl. 10.00 stod jeg klar ved NSP’s klubhus, klar til 1 ½ times langrendstræning med Frederik Lundblad. Vi startede ud med at varme op, ved at tage en runde på hele løjpen (som kører hele vejen ud til lufthavnsvejen og tilbage, ca. 5-6 km.) og trænede op-ad-bakke og nedkørsler resten af tiden. Min største svaghed er nedkørsler, shit jeg er bange. Men i dag, da kørte jeg sku’ ned ad en laaaaang nedkørsel uden at hoppe ud af sporene og havde det fantastisk med det. Jubiiiii, jeg er meget glad 🙂

Vi nåede lige ud på liften en times tid i dag, hvilke jo lige sætter prikken over denne uges i 🙂

Den fantastiske træningsuge blev afsluttet med The Steenholdt klan samling herhjemme. Min dejligste niece med sin kæreste og min lækreste nevø med sin kæreste,  min egen lille familie, dejlig suppe, super god brød, godt tilbehør, æblekage til dessert og GRAVITY i flimmeren, aaaah nuaaannnn <3.

Nu kan den kommende uge bare kom an, jeg er HELT sikker på at det bliver en fantastisk oplevelsesrig og fantastisk uge.

TAK FOR DIG 🙂

Skironman??? Hva’ fa’en?!!

Nytårsløbet – 2,69 km. på 12.58 min.
Nytårsaftensdag havde jeg valgt at træne crossfit kl. 10.00 med vennerne i Nuuk Fitness, som det eneste den dag, også selvom at nytårsløbet havde spøget lidt i mit baghovede. Men om morgenen da jeg skulle pakke tøj til crossfit, pakkede jeg også mit løbetøj, bare for en sikkerheds skyld 🙂 Men da det gav mig lidt kriller i maven og faktisk også lidt præstationsangst, lænede jeg mest op ad at droppe det. Nivi Geisler(en af Irontøserne) foreslog at vi, alle irontøserne her i Nuuk, deltog, så jeg valgte at løbe nytårsløbet efter crossfit-træningen.

Startskuddet lød inde fra bymidten (Brugseni), 2,69 km. rundt ned omkring Myggedalen og tilbage til startstedet. Fyrværkiet var startsskuddet og jeg gav den gas, fuldstændig gas, spænede afsted alt hvad jeg overhovedet kunne, var helt overbevist om at jeg sagtens kunne følges med Klaus Geisler, Kim Godtfredsen og co. Ha hahhha hha haha TYPISK lille ego-mig… Så jeg var fuldstændig gas-blå i hovedet og var ved at dø flere gange. Jeg holdte føringen, blandt kvinderne, hyperventilerede et par gange, kastede næsten op og skulle nærmest have førstehjælp på vejen, indtil jeg blev overhalet af superseje Nivi Grønvold som kom i mål 9 sekunder før mig. Jeg løb de 2,69 km. på 12 min. og 58 sek. Forfærdelige 2,66 km. 🙂

fyrvaerkeri_14_0d44796

Worst days is rest days
Nytårsaften var stille og rolig for os i år, ikke de vilde armbevægelser i forhold til mad, alkohol og ikke for meget natterenderi. Lige hvad vi havde brug for og lyst til i år, nu hvor de bedste af de bedste var rejst til Danmark for at holde nytår. Vi fik lavet god mad, forret, hovedret og dessert, besøgte gode venner i løbet af aftenen og fyrede raketter af sammen med dem. Alligevel var nytårsdag en smule dvask og dovenskaben fyldte. Jeg sprang dagens pas over og gik mig en laaaaang tur i stedet.

Faktisk har jeg taget nogle selvvalgte hviledage de sidste 3-4 uger, da træningen har været hård kombineret med julen og nytåret. Jeg elsker at træne hårdt og meget gerne meget, men ved også godt at jeg skal have dage til at restituere. Men hold op det er udfordrende.

worst-day-is-rest-day

Et side-ambitionsmål til Ironman
Et af mine personlige mål for 2014, er at blive en bedre langrendsløber. Jeg har ingen planer om at deltage ved dette års Arctic Circle Race eller til Grønlandsmesterskaberne i langrend(endnu 😉 ), men vil så gerne forbedre mig. Og hvordan forbedre jeg mig? Jamen, det er da NATURLIGVIS at køre et forløb med en pisse dygtig coach, som kan se hvor forbedringsmulighederne ligger og som presser dig lige præcis der hvor du har brug for det. Og efter min mening, så skal man vælge den bedste, hvis du vil gøre dit bedste 🙂

Jeg har lavet en aftale med Frederik Lundblad, en af Grønlands bedste langrendsløbere og trænere 🙂

Jeg kommer også til NSP (min langrendsklub) træningerne torsdage, hvor jeg også har Frederik på tæt hold. Jeg havde helt glemt hvor hårdt det er at stå på langrend, shiiiit jeg er presset og hvor er det hårdt, men på den fede måde. Men hold nu op det bliver en fantastisk sæson, hvor jeg kommer til at rykke mig for vildt på langrend og får de fedeste oplevelser på de der tandstikker 🙂

Hvad betyder det så for min træning til Ironman? Faktisk er jeg overbevist om at det bare giver noget godt. Jeg har valgt at skifte 2 af mine løbepas og et af mine spinningspas ud med langrend. Så I stedet for kun at koncentrere mig om benene, giver langrenden træning til HELE kroppen.

I går lørdag, deltog jeg så ved årets første NSP-cup, som var klassisk 9,66 km. Hamrende hårde men fede 49 min. og 52 sek. langrend, sammen med hardcore super langrendsløbere som Uiloq Slettemark, Ivalo Rosing (Irontøs), Natuk Olsen osv.

NSP-testløb
Billedet er fra et testløb lige før nytåret, hvor jeg ikke slev deltog

I LOVE Skiliften
Det er jo den bedste tid på året her i Grønland, der er sne, det er koldt, det er klart, rent, friskt og det er skisæson 🙂 Så hele familien har erhvervet sig dyre, men meget værdifulde sæsonkort til skiliften. Og det betyder altså at vi kommer til at bruge liften meget mere end vi har gjort de sidste par år.

Thomas og jeg kører på alpin ski, Marcus på Snowboard og Milla både på alpin og snowboard, og vi holder så meget af det allesammen. Det er vigtigt for os at holde det her vedlige, da det er noget vi alle går op i, synes er fedt og noget af det eneste vi alle har til fælles. Godt nok kører vi ikke sammen, men vi er på liften sammen.

En anden ting, der er så fedt ved liften, det er at det er enormt socialt og man møder de seje derude 🙂

IMG_4097

Exercise, eat and sleep
Ved 2014’s første uge har jeg nu erfaret, hvordan mit forår kommer til at se ud træningsmæssigt. Der bliver masser af ski 🙂

Specielt bliver mine weekender det rene træning, spisning og søvn alle dagenes 24 timer.

Lørdag morgen lyder programmet på Endurance-crossfit, køre NSP-cup kl. 13.00 og kører 2 timer spinning kl. 16.00 (der var jeg lige ved at miste vejret).

Søndag lyder programmet på et langt pas med langrend (1 ½ time til 2 timer) og ellers alpin resten af dagen.

Bare kom an, for det glæder jeg mig til 🙂

index

Drømme 2014
Jeg er i gang med at skabe min vision for 2014. Det har jeg gjort hvert år, siden min første coach-uddannelse tilbage i 2005. Jeg bruger coachingredskaber som inspiration og skaber et visuelt board, som hver dag skal minde mig om, hvad jeg gerne vil opnå og have i mit liv i 2014. Den er ikke helt færdig, men når den er det, så skal jeg nok dele den med jer.

Kan i nu have en fantastisk uge. Husk at være gode ved jer selv; sundhed og træning er den bedste forkælelse og balsam for krop og sjæl.